Den søde, gamle viking.

Onsdag 14/06/2017

Skøn morgen hos Bryan. Solen atter fremme og vi kan nyde den smukke udsigt.

Vi snuppede bilen og kørte til en lille by i Vermont ( så har vi også været der ) for at spise frokost.

Eftermiddagen går med en lille sejltur på Lake Champlain, som i øvrigt er 200 Km lang og ca. 25 km bred på det bredeste sted. Skøn tur...(da jeg fik taget mig sammen til at stige ombord.)

Bryan skulle på job, så vi vendte snuden mod New Windsor igen og var hjemme i Tinas hjem midt på aftenen.

Vi Sad og sumpede lidt inden vi gik i seng.

Torsdag 15/06 og fredag 16/06/2017

Vi brugte dagene på at handle og besøge John. Vi serverede hjemmelavede frikadeller for John.

Tina og jeg fandt flæskefars og rødkål ... og ingen af delene er sådan lige at finde.

Desuden fandt vi noget, der kunne udgøre det for kulør, så vi kunne servere brun sovs. 

John elskede maden ... og hyggede sig gevaldigt. 

Vi fik lavet Johns computer så han igen kan snakke via Skype med Flemming.

Jeg håber det lykkes.

Spillede Hand & Foot med Tina om aftenen. 

John er en elskelig, gammel mand, som desværre ikke længere har det godt. Han har store smerter i ryggen, bl.a.  pga en tumor. Den er vist godartet, men er et åbent sår, som gør ondt.

Derudover er John svimmel og er faldet 2 gange mens vi har været her.  Han har nødkald og bruger det også, for han kan ikke komme op ved egen hjælp.

John udtrykker selv, at han har haft et godt liv, men at han er træt nu. Og det er vel i bund og grund også okey, når man har 94 år bag sig.

Han savner sin Vera meget. Han bliver meget rørt, når han omtaler sit livs kærlighed.

John har hygget sig med at høre os tale dansk og har også  indimellem selv pippet lidt på dansk.  Det er begrænset, hvor meget dansk han husker. Han har ikke talt dansk siden han var 16 år....altså lige bortset fra en smule med Flemming gennem de seneste 5-6 år.

Vi har lært Tina at lave risengrød og efterladt små 2 kg grødris til hende og John. Forhåbentlig får hun lavet lidt til ham ( og vi smed lidt i fryseren som han bare kan varme ).

Vi inviterede Tina på mad og spiste på Chili's. Vi sagde farvel og tak for lån af lejligheden til Tina.

Det har været rart, at kunne bo i hendes hjem. 

Ferien er ved at være slut nu. Vi har pakket bagagen og fået proppet det ny-indkøbte ned ved siden af og imorgen, lørdag, starter hjemturen og vi lander i DK søndag (18/6) formiddag.

John udtrykte ofte taknemmelighed over, at have fået forbindelse med Danmark igen. Han kan ikke sætte ord på, hvad det har betydet for ham at få kontakt med Flemming og derigennem også med os.

Vi har kysset John farvel. 😢

Overordnet kan vi konkludere, at der findes mange dejlige mennesker i verden. Vi har mødt en del af dem, på denne tur: Hjælpsomme og venlige unge mennesker - flinke "naboer" - taknemmelige voksne og ikke mindst imødekommende mennesker. 

Til jer, der stadig hænger på: Tak for denne gang - og vi ses..... Lige om lidt.

Til Kizzie og Søren .... tak for turen 😎

Pas på jer selv og hinanden.

Kh

Lone

Gospel og flinke folk

Søndag11/06/2017

Flyttedag...flytter ind på Sohotel. God beslutning. 

Vi sprang på bussen og tog hele vejen op til Easy Harlem, hvor vi deltog i Bethels Babtist Kirkes gudstjeneste. Jeg ville opleve gospel, udsat for de " rigtige" stemmer. 

Det var en meget anderledes oplevelse. "Sjov" kan man ikke kalde den, men speciel. 

På den gode måde....bortset fra de knap 38 gr. 

Efter den oplevelse, som i øvrigt tog små 2 timer, hoppede vi på endnu en bus og stod af ved Central Park. Store dele af midtbyen var spærret af i dag pga en kæmpe stor Puerto Rico parade, så vi fik ikke lov til at gå rundt om den ene sø.

Vi holdt drikke og hvile pause ved Boathouse Cafe inden vi fortsatte til Strawberry Fields.

Turen fortsatte til sydspidsen af Manhattan, hvorfra  vi  hoppede på Staten Island færgen.

Dette for at se Frihedsgudinden uden at bruge penge på det. Og så trængte vi til at blive blæst godt igennem....men det blev vi ikke.  

Da vi langt om længe ankom til vores hotel var klokken gel blevet cirka 22 - og vi var godt trætte efter en lang og varm dag.

På hovedet i seng .... og denne gang i en god en af slagsen

Mandag 12/6/2017

Vi checkede ud og sprang på bussen igen. Men problem, problem. Vores togkort havde ikke nok penge på og vi havde ingen mønter til chaufføren, som ikke ville tage sedler.

 En sød dame tilbød os sit togkort, så vi kunne komme videre. Vi ville selvfølgelig betale gene, men det tog hun ikke imod.

Vi ankom til Penn Station, hvorfra vi tog toget til Newark. Turen tog kun ca. 1 time og kostede blot 13 dollars. 

Toget standsede "lige ved døren" til vores biludlejning. Nyt problem...vi skulle hoste op med lidt flere penge end beregnet idet man åbenbart ikke så nemt kommer ud af New Jersey uden at køre på betalingsveje. Okey okey....

Vi kørte direkte til John, som blev meget glad for at se os. Tina var der også og vi hyggede os med John et par timer, hvorefter vi lovede, højt og helligt, at komme igen imorgen.

Kørte til Tinas lejlighed, hvor vi blev installeret.

Vi spillede hand & foot med Tina ...og i seng ca. 01.00

Tirsdag 13/6/2017

Vi sov formiddagen væk idag.

Kizzie og jeg kørte i byen for at handle, mens Søren lavede Risengrød til John. 

Da vi kom retur, pakkede vi en dags-rygsæk og kørte til John med Risengrøden.

Søren varmede den og vi dækkede bord....og John glædede sig. Da han spiste den første skefuld, sagde han: "Det er himmelsk- hvis I vidste, hvor længe jeg har længtes efter dette". Tænk, at der kun skal en god portion risengrød og vores selskab til at gøre  den søde, gamle John lykkelig. 😊

Vi efterlod 2 portioner til imorgen ...sagde farvel og på gensyn, hvorefter vi kørte upstate til Lake Champlain, nærmere bestemt til Crown Point, hvor Tinas ven, Bryan, bor. 

Han fik igår en slem forskrækkelse, da han af sin læge fik at vide, at han havde et par små blodpropper i hjerte og måtte ikke være alene de kommende 36 timer. Tina var selvfølgelig kørt derop.

Han havde det fint og ville gerne have, at vi kom derop.

4 timers køretur, bl.a. langs Lake George, og vi ankom i buldermørke og til en noget lavere temperatur, end vi har været vant til. Skønt, faktisk"

Sad og sludrede et par timer og fik et par drinks inden vi gik i seng.

Godnat herfra

Kh

De tre

John Wayne landskab og møj-hotel oplevelser

Torsdag d. 8/6/2017

Vi kom tidligt ud af sengen og fik vendt bilen mod Moab i Utah.

Vi ankom til Arches National Park lidt før middag og kørte ind i parken, som bød på endnu nye udsigter. Jeg har aldrig set et sådan landskab.  Flot, flot.

Vi enedes om, at tage turen til Denver. Undervejs bookede jeg vores værelser og modtog også en bekræftelse. Men da vi ankom, kendte de ikke noget til vores reservation.

Jeg var rasende ...og mega træt. Vi ringede til Booking.com, som svarede ( efter 22 min i kø ), at vi skulle forsøge at finde noget andet....og at de ville hjælpe ( efter 1,5 timer ) hvis dette ikke lykkedes for os.

En lang historie kort...de fandt noget til os, men vi kom først i seng kl. 02.00.... det blev en meget, meget lang dag.

Fredag 09/06/2017

Vi bookede et hotel tæt på lufthavnen. På den måde, kunne vi aflevere bilen i god tid og benytte os af hotellets bus service til lufthavnen.

Vi kørte en kort tur Downton Denver, men led alle 3 under varmen.

Derfor vendte vi snuden mod hotellet og satte Søren af, inden Kizzie og jeg vovede os ud i trafikken og kørte til lufthavnen, hvor vi afleverede bilen. Er I klar ? 5536 km har vi kørt...indtil nu. Og Søren har vist været chauffør på de 5200 af dem.

Kizzie besluttede at give fødselsdags middag. 

Mums...gode steaks på Outback. Vi sluttede af med 2 Pina Colada.....Tak for mad, Kizzie. 

Lørdag 10/06/2016

Tidligt op og 4 timers flyvetur til New York, hvor vi ankom kl. 14 i 28 gr. 

Vi købte metrokort og tog med Subway'en downtown. Efter en gåtur på ca 700m fandt vi frem til det mest forfærdelige hotel vi nogensinde har boet på. Selv de mest tarvelige steder i Bolivia er bedre end dette.

En hurtig beslutning senere og vi har booket et andet hotel til imorgen.

For dælen da...New York er dyr. Dyr, som i mega dyr. Og så er her sort af mennesker. 

Spiste på en alt for dyr Italiensk restaurant.

Well, Well....Imorgen er der atter en dag 😊 

Kh ...de tre 

Videre det går ....

Tirsdag 6/6/2017 ( jeg tror, at det er tirsdag )

Stod op til endnu en smuk og varm dag.

Spiste vores morgenmad, pakkede bilen, fik fyldt køletasken op med mad og drikke, sagde farvel for denne gang til Wapity. Fedt, fedt sted ...

For sidste gang i denne omgang kørte vi ind i Yellowstone og videre gennem Teton National Park. 

Og igen blev vi forblændet af den helt utroligt flotte natur. 

Og....fanfare.....vi så endnu en stor Grizzly han. 5 bjørne er det blevet til... og 3 af dem ganske tæt på os. Vildt!

Teton National Park var smuk, men det er som om, at det er svært at blive ved med at "kapere" de mange indtryk. 

Det hele har været smukt, med smukt på. 

Vi besøgte Mormon Row som, for ikke så længe siden, havde været et meget levende samfund. Tilbage er nu kun få huse, men den vildeste baggrund. 

Vi spiste vores medbragte frokost ved en flodbred...i 30 graders varme. Jeg havde bjørnevagten 😎

Vi kørte til Evanston, hvor vi checkede indgå Prairie Motel. Søren har kørt stort set alle de mange kilometer vi har kørt. Og i dag tog han en ordentlig bid. Ikke fordi, vi kører så vildt mange kilometer, men de mange stop vi gør undervejs, betyder, at det tager cirka 1/4 mere tid end GPS'en siger.

Onsdag 7/6/2916

Afsted det gik..i 35 graders varme. Dagens første stop vat et outlet mall tæt ved Salt Lake City.

Jeg skulle jo forsøge at få styr på indkøbslisten 🤓

Turen gik nu videre mod Moab i Utah.  Igen, igen...igennem flot landskab.

Vi besluttede os for at overnatte i en lille flække ( 1000 indbyggere )  cirka 1 times kørsel fra Moab. 

Vi fandt et lille, meget nedslidt motel, som vi fik til en god pris. Endelig... motelpriser, som vi kunne huske dem 😃

Spiste god, og forholdsvis billig aftensmad på byens Truckstop. 

Her er linket til billederne....og jeg ved ikke, om det virker,men håber .  Klik her

Håber I har det godt! 

Kh

Mig 

Yellowstone

Lørdag 3/6/2017

Det skulle vise sig, at 3. gang var lykkens gang. 2 gange tidligere har jeg / vi forsøgt at komme til
Vi gjorde holdt ved Buffalo Bill Dam som, da det blev bygget i 2010, var et enormt bygningsværk. Dæmningen er bygget helt uden stål og var en enorm opgave. Jeg vovede mig hen til kanten en enkelt gang.

Yellowstone...uden held.  Men i dag lykledes det. Vi forlod Cody ved 10 tiden og kørte mod Wapity, som vil være vores hjem de kommende 3 nætter.

Vi ankom til vores lækre hytte, som nu danner rammen for vores færden de næste 3 dage. Vi hilste på værtinden, som også er politibetjent. Sød dame ... og meget hjælpsom. Vi ankom lidt for tidligt, men stillede kufferterne ind og drog videre mod Yellowstone.

Det tog ca 40 min at nå til øst indgangen til parken. Vi har købt et årskort til samtlige nationalparker, så vi suste glat igennem.

Der er en utrolig flot natur og mange naturfænomener.

Det er svært at beskrive, men vi smider lidt billeder på i stedet. Vi så desværre ingen bjørne.

Tilbage i hytten kl 20 og vi fik lavet et par bøffer til aftensmad. Godt trætte gik vi i seng.

Søndag 04/06/2017

I dag er det Kizzies fødselsdag...hurra, hurra, hurra ....

Vi er flade ...og vejret er fint...så vi besluttede at tage en hjemmedag i dag. Vi benyttede os af hyttens vaskemaskine ...

sad på terrassen og nød udsigten, som man bare ikke bliver træt af. Eftermiddagen bød på en hurtig regnbyge, hvorefter det igen blev super vejr.

Vi grillede og hyggede os med 2 gode omgange kortspil ( vi spiller hand & foot). 

Mandag 05/06/2017

Yellowstone kaldte igen i dag. Og jubiiiiiii.....vi fik set bjørne.

En Grizzly hun med sin unge. De lå højt oppe på en bjergskråning og sov og vi ventede ca 30 min på, at de skulle vågne. Endelig skete det. Men fru Bjørn besluttede at gå højere op med sin unge og væk fra os. En park ranger fortalte os, at vi ville kunne se dem lidt længere oppe ...og vi skyndte os at køre derop. Vi nød synet af mor og barn i 15 minutters tid alt imens de slentrede tættere på os. Det var stort! 

Turen et reddet!😊😍

Vi fortsatte nordpå og besøgte Grand Canyon of Yellowstone.  Flot, flot syn. Det går rigtigt op for os, hvor mange kræfter naturen kan fremvise.

Vi har, på forholdsvis få kilometer i dag, alligevel brugt 6 timer, så vi besluttede os for at spise vores madpakker og dernæst vende snuden hjemad mod Wapity.

Kort efter vi var kært ud af parken, så vi en del biler parkeret ved vejsiden. Godt tegn...så vi kørte også ind. Og jubiiii...en sort bjørn og en mega stor grizzly han.  Tak for en dejlig dag, Yellowstone.

Imorgen kører vi videre...denne gang mod syd.

Pas på jer selv og hinanden.

Kh

Lone

For den da...her er smukt

01/06/2017

Endnu - fristes man til at sige - en transportdag.

Men sikken en tur vi havde. Det er noget nær den flotteste tur vi har gjort.
Det ene sceneri flottere end det andet.

Jeg ville gøre den igen uden de store betænkeligheder. 

Vi stoppede ude midt i ingenmandsland og fik frokost på Hi Way Cafe....bemærk stavemåden. 

Jo tættere på Cody vi kom desto mere sort blev himlen. Vi nåede lige netop at checke ind på Sunrise Motor Inn , inden regnen væltede ned...men kun i cirka 20 min. 

Motellet er noget slidt, men ellers ok. 

Vi slentrede en tur i Cody by...og overalt bliver man mindet om Buffalo Bill, som grundlagde byen og opkaldte den efter sig selv ( hans  efternavn ).

Spiste en super aftensmad på Bubba's BBQ

Fyldt op med indtryk ...på hovedet i seng. 

Billedet viser Hi Way Cafe og ikke Bubba's

Fredag 2/6/2017

Sov længe ...lavede ikke andet end at handle og vente på, at vi skulle til rodeo i aften.

Vejret er skønt, ca 25 grader. 

Kizzie og jeg handlede ind i Wal-Mart og fandt ud af, at der er grund til, at mange spiser ude. Det er forholdsmæssigt dyrt at handle madvarer.

Søren ville klippes, men ingen frisør havde tid. I stedet købte vi en trimmer - og Søren sparede på den måde 8 dollars.

Vi nåede også at se Joachim ro🌞

Note til mig selv: Motellerne er blevet dyre. Fås ikke under US $ 80 pr. Værelse pr nat

Valgte at spise hos Bubba igen og gik derefter til Rodeo. God underholdning og fin stemning.

Hjemme på hotellet igen fik vi en godnat drink.

På genhør ....måske i morgen.

Kh

Os 

Crazy Horse og bisoner.

30/5/2017

Sikken en dag!!

Vi forlod Rapid City ved 10 tiden og kørte mod Custer State Park, men lagde vejen forbi det store Crazy Horse monument. Det er imponerende. Intet mindre. 

Byggeriet gik i gang i 1948 efter indianerne havde set byggeriet af Mount Rushmore. Indianerne ville også have et varigt minde af deres mest kendte høvding og Høvding Standing Bear bad kunstneren K. Ziolkowsi om at bygge monumentet.

Byggeriet er langt fra færdigt og man ved ikke, hvornår det bliver færdigt. Men det bliver stort. Kæmpe stort. For at forklare, hvor stort det bliver, kan vi fortælle, at Crazy Horse sidder på sin hest og peger ud på sit land...og hestens næsebor bliver 10m i diameter. 

Ziolkowsi var alene om byggeriet de første 10 år, men derefter kunne hans 10 år gamle søn hjælpe til. 

Kunstneren og hans kone fik 10 børn og hele familien var involveret i monumentet. Det er en datter, der er boss på projektet nu.

Vi læste et citat, sagt af indianer høvding Red Cloud:

" De gav os mange løfter, flere end jeg kan huske.

De holdt kun et løfte. De lovede at tage vores land - og de tog det". 

Videre til Custer State Park...og det var endnu en flot køretur. 

Og......trommehvirvel.......vi så bisonokser i lange baner.

Der er ca.1500 bisoner i parken...og vi tror, at vi så 10% af dem. For dælen, de er altså store, de krabater. De så temmelig forhutlede ud, hvilket vi formoder skyldes, at de er ved at smide vinterpelsen. 

Vi tog det ganske stille og roligt gennemparken og tog videre mod Mount Rushmore. Vi var ikke ligeså imponerede af det som vi varan Crazy Horse monumentet men vi er også mere til historien bag indianer byggeri end det andet. 

Vi ville sikre os, at vi fik set lidt bjørne på turen, så vi besøgte Bear Country på turen tilbage til vores hotel.  Vi fik set dem.....

Aftensmaden indtog vi på Denny's .... og alt gik galt. Først ventede vi i ca 20 min inden der kom en, for at høre om vi havde bestilt. Så gik der yderligere 20 min inden vi bestilte... og der kom ingen mad. Langt om længe kom maden....og da jeg trak et 10 cm sort hår ud af kartoffelmosen, var min grænse nået. Det endte med, at vi ikke skulle betale for noget som helst..... og manageren gemte sig, da vi rejste os op for at gå.

Utrolig fin dag,...lige bortset fra slutningen 😂😂😂😂


31/5/2017

Transport dag i dag. Vi kørte i det vildeste terræn og i super fint vejr ca. 300 km og overnattede i 

Buffalo, Wyoming.

Undervejs lavede vi en lille afstikker til Deadwood. Igen forbløffes vi over historien.  
Byen, hvor Wild Bill Hickok blev dræbt.....Hyggelig by & turistfælde.

Vi valgte at spise på et skønt steakhouse i dag. Søren og Kizzie fik bison bøffer og jeg fik helt almindelig ko og jeg sluttede med en Bozeman Trail Colada. Mums 🍹

Kl. 20 har vi ca 25 gr. Det er utroligt, så heldige vi et. Vi kører tilsyneladende i det bedste vejr. Krydser fingre for, at det fortsætter.

I morgen er der endnu en lille transport dag, men heldigvis også gennem flot landskab.


Jeg er ked af postyret med billederne. 

Fremover vil jeg forsøge at smide lidt flere fotos her på bloggen. 

( Ikke alle kan se billederne jeg har lagt op i mit online album).

Godnat herfra

Pas på jer selv og hinanden.

Lone

Det vilde vesten

29/05/2017

Vi forlod Kimball i fint, køligt vejr. Stoppede i Chamberlain ved Missouri River for at få lidt brunch.

Vi kørte videre til et spændende museum, Akta Lakota Museum and Coltural Center. 

Centeret beskrev med fotos og diverse genstande livet som Sioux indianer fra ca. 1800 til 1900 En utrolig fin udstilling, som var yderst lærerig. Jeg bliver lige forbløffet hver gang jeg hører, at denne "indianertid" varede helt frem til 1890., og at overlevende indianere fra Little Big Horn mødtes i 1948.

I bund og grund handler det nok om, at det er svært at forholde sig til, at den amerikanske historie er klemt sammen til et forløb på på ca. 200 år.

Herfra videre mod Rapid City med gode stop undervejs. 

Første stop var i 1880 Town, som ligger Midland, South Dakota. En amerikansk udgave af Nyvang. Meget spændende. Udover, at vise en typisk 1880'er by, kunne vi også se genstande og Cisco ( Kevin Costner's hest) fra "Danser med ulve". Cisco dog nu i udstoppet version. 

Overalt, hvor vi kommer frem, bliver vi mødt med stor venlighed og hjælpsomhed. 

Vi var på et tidspunkt i tvivl om, hvilken retning vi skulle køre...og tøvede en kende....hvorefter en mand stoppede og spurgte os, hvad vi mon var i tvivl om. 😊 (Sandsynligheden for, at vi, hjemme i DK, var blevet mødt med samme spørgsmål, er vist lille). 

De bedste stop var dog dem, vi gjorde i Badlands National Park.

Hold da op et vildt landskab. Og vi så bisoner ... desværre for langt væk til at vores små kameraer kunne trække dem ind, så man kan se dem. Vi krydser fingre for, at det ikke er de sidste, vi ser. Men de er godt nok store! 

Vi nåede Rapid City ved 17 tiden og checkede ind på Best Western Hotel. Vi hyggede os en times tid inden vi kørte til Chilli's for at spise Spareribs. Muuums. 

Fik handlet lidt til vores bil-køleskab ( en termokasse, som fyldes med isterninger) og på hovedet i seng  ved 23 tiden. Trætte efter en dag med masser af indtryk.

Mere I morgen.....og der er flere fotos. Prøv at klikke her

Slut herfra...

Kh
Søren, Kizzie og Lone

Sol, regn og en verdensrekord.

Lørdag 27/5/2015

I dag var dagen, hvor der ville blive sat en vigtig verdensrekord.... 83 æbleskiver spist af 1 mand, på blot 8 min. Det var totalt vildt at se på.
I konkurrencen deltog 6 deltagere...de "bedste" 2 var hhv verdens nummer 2 og nummer 6.
Vi vil ikke trætte jer unødigt med den historie, men kan oplyse jer om, at vinderen tildligere har spist 156 stk bacon på 5 min...62 hotdogs på 8 min....og så er han tynd som et siv.

( Der var lavet 1800 æbleskiver på forhånd ).

Elk Horn åbnede officielt Tivoli fest, som denne gang var tilegnet en netop afdød borger.
Den tyske præst sang først den amerikanske national sang og dernæst den danske. Og det var ganske godt gået.

Byens borgmester tildelte en ung mand en gylden æbleskivepande og en æres t-shirt. Han har gjort sig fortjent til den hæder ved at give en nyre til en kollega, der havde 2 dårlige nyrer. 

Jeg havde været så letsindig at tilmelde mig M&M løbet ( mill to mermaid )som er en strækning på 5 km. Barnemad, tænkte jeg....meeeen....havde da lige glemt, at de 3 km var op ad banke. Nå... en jeg gik turen og kom ind som en flot nummer anden sidst.

Køen var lang til æbleskiver og medisterpølse og vi måtte jo prøve. De fik os dog ikke til at hælde sirup på medisteren😫😫 Men det var god medister og gode æbleskiver.

Stan, borgmesteren, vurderede, at der i dag var ca 4000 mennesker i byen. Og vi var imponerede over den kæmpe opbakning som byens borgere gav arrangementet....store som små. 

Mange, der var fraflyttet, kom tilbage hvert pr for at deltage i Tivoli festen.

Der blev danset folkedans i flere omgange. Først var det byens børn, dernæst de voksne gotik sidst en lidt mere prof. Gruppe dansere. Men dansk, det var det !

Kizzie og jeg besøgte Janis og Larry igen....og ja, vi fik set monstret. Er du da vimmer en campingbus.

200.000 gode grønne dollars.

Det blev også til besøg på kirkegården, som var flot klædt på og gjort klar til Memorial Day.

Der bliver gjort et stort nummer ud af at hædre tidligere soldater.

Vi besluttede at køre ca 20 km for at spise aftensmad. Ikke en dårlig beslutning.

Aftenen sluttede med et mega flot fyrværkeri og på hovedet i seng.

28/5/2015

I dag bliver transport dag, men jeg startede med at ringe til Ellamaj for at sige til lykke med fødselsdagen.

Søren var  chauffør og kørte os til Kimball, South Dakota.

I morgen kører vi til Rapid City via Badlands.

En trofast læser har gjort opmærksom på, at der var fejl i linket til foto albummet.
Prøv at klikke her

Bedre?

Pas på jer selv og hinanden

Kh

Æbleskiver og medisterpølse

26/5/2017

I dag kørte vi de sidste ca 1,5 timer inden vi landede i Elk Horn, Iowa. I ved, byen der serverer æbleskiver og medisterpølse til morgenmad.....i hvertfald, hvis man skal tro på tv udsendelsen om danskerne i Elk Horn. 

Det første man ser, når man kører ind i byen, er møllen fra Nr. Snede. Pt dog uden vingerne, som er ved at blive restaureret.
Lige overfor møllen ligger byens eneste motel: Tivoli Inn & Suites. Her bor vi i 2 nætter, mens vi deltager i den årlige Tivoli Fest.

Der bor 700 personer i byen, som kan fremvise en pub, en tankstation, en cafe, en ejendomshandler og et meget fint museum.

Jeg er en af de personer, der har set tv udsendelserne om byen her i Iowa. Og jeg husker tydeligt 4 af beboerne: Janice ( hende, med ilt app) , Loretta ( en af de 2 damer, der hyggede sig med at tale dansk, mens de fik lidt kaffe ), Lisa ( bestyrer møllen ) og så selvfølgelig borgmesteren, Stan. 

Da vi havde installeret os på hotellet, slentrede vi ud i byen for at se os lidt omkring. Med det samme fik jeg øje på Janice og hendes mand Larry. Jeg hilste på dem og fortalte, at vi var fra Danmark.

Janice tilbød at vise os lidt rundt og det sagde vi ja tak til. Vi hoppede op på hendes golf vogn og fik the grand Tour ...og så i deres hjem. Et kæmpe hus på 500m2 og en ligeså stor kælder under.

Dertil en kæmpe stor og helt ny camper bus, som vi får vi lov til at se indeni på søndag. 

På byens brandstation blev der i dag serveret øl og hotdogs og spillet lidt live musik. Imorgen afholdes den første Æbleskive-ædedolke konkurrence. Og vinderen får en god slat penge og kommer i Guinness Book of Records.

Kizzie og jeg kørte til nabobyen, Kimbalton, som beboes af 350 personer - og den lille havfrue.

Jeg fik snuset mig frem til, hvor Loretta bor og gik ind og ringede på døren. Vi hyggede og snakkede med Loretta , på dansk, i ca 30 min.
Rygtet om vores besøg havde nået hende - og hun blev meget glad for vores besøg.

Der hersker ingen tvivl om, at det betyder noget for dem, at der er dansk baggrund. Mange steder vejrer Dannebrog side om side med  Stars and Stribes. 

Vi besøgte også byens museum, som bestyres af en ung, dansk mand. Rasmus hørte os tale dansk indbyrdes og kom hen til os for at hilse på os.

Victor Borge havde en væsentlig tilknytning til museet. Så meget, at han valgte at give sit første Hindsberg flygel til museet. Vi fik desuden fortalt, at Borges datter ofte besøger museet.

Vi sluttede dagen med lidt mad på Larsens pub.

Flere billeder .....klik her

Pas på hinanden

Kh fra Elk Horn 

De første par dage.

24/5/2017

Vi fløj fra København ca. Kl 12 og denne gang via Canada til Denver.

Det kan faktisk anbefales...man klarer told og immigration i Toronto og når man dernæst lander i USA er man klar til at fange sin bagage og komme videre. Eneste kommentar er, at 1 time og 45 min i Toronto lufthavn er lige lidt nok. Det var kun lige, at vi nåede flyet til Denver.

Vi fløj Air Canada hele vejen ... fint.

Vi ankom til Denver kl 19.00 lokal tid ( kl. 2 om natten i DK ) og fandt vores forhånds bookede bil, en  hyundai elantra. Kører fint og god bagageplads.

Jeg havde reserveret et værelse til os i en lille by, Brush, som ligger ca 1,5 timers kørsel øst for Denver. Det var godt at komme i seng....25 timer efter vi var stået op.

Torsdag, 25/5/2017

Man har vist godt af en god nattesøvn....og mere end de 3 timer jeg kunne få det til. 

Nå, det bliver nok i aften. 😴

Traditionen tro ----- morgenmad hos Denny's😎

Dagen i dag var en transport-dag -  og Søren var chauffør. Vi kørte mod øst i ca. 24 gr varme. Skønt.

Da vi kom ind i Nebraska, blev vi enige om, at vi ville besøge en autentisk Pony Express Station beliggende i Gothenburg ( byen grundlagt af en svensker og en tysker).

Det var en god afstikker - og meget informativ. Vi lærte, at pony ekspressen startede i 1860 og lukkede i 1861. 18 måneder blev det til idet der ikke længere var brug for rytterne da telegrafen startede. Rytterne fik bl.a. regeringspost med i sadeltaskerne og red alt,  hvad hesten kunne klare til en station. 1 mil førstationen blæste rytteren i sit medbragte horn for at personalet på stationen kunne gøre en ny og frisk hest klar til ham.

Skiftet gik lynende stærkt idet rytteren kun måtte være 30 sekunder på jorden. Rytterne kunne levere posten fra St. Joseph i Missouri ( mener jeg, at det var ) og til Sacremento i Californien på ca 10 dage. Til sammenligning tog det 22 dage med diligensen.

Alt blev skrevet på det tyndeste papir, da det var meget dyrt at sende brevene med pony ekspressen,  70 kr.  pr. 50 gr.!! ( der er ikke så meget at sige til, at det ikke var mening mand, der sendte post på den måde.) Den, vel nok, mest berømte pony Express rytter var Buffalo Bill. Den yngste rytter var blot 11 år, da han red sin første tur. Hele strækningen var knap 3000 km og blev reddet af 80 mand på samme tid,  40 hver vej. Hver tur kunne transportere op til 10 kg post. 

Og som I kan se fra billeder herunder, blev rytterne udvalgt med omhu.

Det blev også til et lille besøg på byens museum.  Her så vi bl.a en imponerende quilt, som byens damer havde lavet i anledningen af byens 100 års jubilæum.

Vi spiste vores aftensmad hos Cracker Barrel og checkede ind på et motel tæt på grænsen ind til Iowa.
Note il mig selv : Værelser en del billigere booket via internet. 

Der kan ses billeder .... Klik her.


Pas på jer selv og hinanden.

Kh
Os 3 

USA....lige rundt om hjørnet .

....og for Gud ved, hvilken gang 😎

Så er det lige før vi suser af igen. Denne gang er vi 3 på tur:
Kizzie, Søren og undertegnede.

Vi flyver til Colorado i dag, hvorefter turen går til Elk Horn i Iowa, South Dakota, Wyoming og retur til Colorado, hvorfra vi flyver til New York.  Alt i alt en god, lang tur, som vi har godt 3 uger til.

Det er mit 3. forsøg på at nå ind i Yellowstone. Håber det lykkes denne gang.
Vi skal selvfølgelig lige forbi John, som bor lidt nord for New York City.

I vil også kunne se billeder fra turen ....når vi altså får taget nogle, der er værd at vise frem.

    

Pas på jer selv og hinanden til vi ses igen!

Kærlige hilsner

Lone