Sætter mig på kufferten!

27. Oktober 2015

Alt godt får en ende .... Og det er vores tur ved at få nu.

Vi spiste morgenmad sammen med Tina og Bryan, hvorefter vi fik sagt pænt farvel til Bryan, som kørte nordpå igen. Han bor stort set året rundt ved Lake George.

Vores udmærkede lejede bil blev bragt tilbage med tak for lån og med få kørte kilometer: Ca. 1900km blev det til.
Vi fik foretaget de sidste indkøb sammen med Tina i dag og ikke mindst besøgt John og snakket lystigt med ham  i 3 timer. Det er sjovt som hukommelsen pludselig kan vende tilbage. John kunne lige pludselig huske nogle middagsretter som hans mor lavede og vi aftalte at jeg skulle sende nogle opskrifter til ham. John ville forsøge at overtale Bobby ( Johns søn ) til at lave retterne til ham. John elskede frikadeller med brun sovs, risengrød, klar suppe med melboller og ja, dansk julemad.
Jeg håber, at jeg fik lært John at bruge FaceTime .,. Vi forsøgte nogle gange med held. John mente dog at det hele nok stillede sig lidt anderledes i morgen, når han skulle forsøge at bruge FaceTime på egen hånd.

Det bliver vemodigt at sige farvel til John i morgen formiddag.
Jeg er kommet til at holde rigtigt meget af ham.


Det blev en dejlig dag  og vi endte med at spise middag på Outback Steakhouse sammen med Tina.
Rigtig god mad og Kizzie og jeg havde besluttet, at vi i dag skulle have både dessert og en drink.
Ja...planer er til for at ændres!  Vi kunne ikke rumme noget af det.

Tilbage igen i Tinas hus kl ca 22.30 og startede med at pakke.
Jeg håber, at jeg kan lukke kufferten i morgen.

Tina har tilbudt at køre os til JFK lufthavnen i morgen efter vi har sagt farvel til John.
Morgendagen vil givetvis byde på morgenmad på Denny's, besøg hos John, sætte mig på kufferten mens Kizzie lyner den og kørsel til New York
Derfor bliver dette indlæg det sidste i denne omgang, til trods for, at vi først er i DK på torsdag.

Tak fordi I læste med ...og hvem ved....måske kommer der mere en anden gang.

Pas på jer selv og hinanden!
Vi ses ....lige om lidt


Kh

Kizzie og Lone

Stavekontrol, mobning og taknemmelighed.

26. Oktober 2015

Ja, man skal høre meget før ørerne falder af. Tænke sig, der findes mennesker der har travlt med at mobbe andre, blot fordi de ikke kender de nye danske Uddannelses betegnelser. Alle har så travlt med at kunne de engelske job betegnelser, at de glemmer de gode danske.
Man ved derfor ikke, at en medister uddannelse er det samme som en mediator uddannelse.
Well, Well, Well .....
Nå...godt ord igen. Igår overså jeg, som I kan se og læse,  at ordet mediator blev til medister. Det burde nu være rettet.

Undskyld,  Tutter ...... selvom det var ret sjovt!

Her til morgen sagde vi farvel til Peter og Jessica og kørte tilbage Til New York State og  til Tinas hus, men inden vi var nået helt til Newburgh kørte vi lige forbi det sted som i den grad havde gjort  indtryk på os.
Vi ville se, hvordan ( og om ) farverne havde skiftet på blot en uge. Det skal vi da love for, at de har.

Køreturen i dag gjorde os nærmest ydmyge.
Vi ved Ikke hvordan vi skal beskrive de imponerende farvespil der var langs vejen. Det ene flotte farvespil efter det andet.

Kørte tilbage til Newburgh og landede ved Tinas hus ca 14.30.
Tinas kæreste, Brian, var kommet for at hilse på os, og vi sludrede en times tid inden vi kørte ud til John.  Vi skulle spise middag på "Painters", som var et fint sted med dejlig mad.
John kunne pludselig huske en sang, som hans far ofte sang....og inden vi vidste af det, sad vi alle og sang: "Han skal leve ...", og John kunne også synge en stor del af " Kong Christian".

Igen fik vi fortalt, hvor meget det har betydet for han at vi er på besøg - og hvor ked af han er over at vi ikke kan blive lidt længere.
Jeg lovede, at vi ville ses igen i morgen.

John er en elskelig gammel mand, som er fuldstændig frisk i hovedet.
Hvis han var lidt yngre, ville han komme til Danmark og tilbringe en weekend med Flemming hos John på gården, siger han.
Det er synd, at det ikke er lykkedes ham at komme tilbage til DK... Og han er desværre for gammel til at rejse nu. Det ville være alt for hårdt for ham.

John har altid betragtet sig selv som amerikaner, men de seneste 5 år er han atter blevet dansk i hjertet. Det skyldes udelukkende hans mange og gode samtaler med Flemming og de ting Søren og jeg har kunnet bidrage med i forbindelse med at finde frem til John forfædre i Danmark.
Jeg er taknemmelig over at kende ham og over at have mødt ham.


KH Os

Vi har også gået på Harvard.

25. Oktober 2015.

Vi tilbragte formiddagen med at lave ingenting, mens Peter løb sin sædvanlige morgentur og Jessica handlede.
De 2 hunde, Charlie og Beaney ( staves muligvis ikke sådan ) er husets stoltheder.  Det er mine børn, siger Jessica, og de passes også efter alle kunstens regler.

Da både Jessica og Peter arbejder meget og ofte er meget sent hjemme, bliver hundene hentet og kørt i Hundeskole". De efterlader ikke hundene alene i mange timer. Den måde, de har arrangeret det på betyder, at de begge kan hellige sig deres job vel vidende  at der bliver passet godt på hundene. (Den store er Charlie)

Da Peter var færdig med sin daglige træning, kørte han os til Harvard Universitets område. Det er et kæmpe område og der er en helt speciel stemning. Det er levende og summer overalt.  Det minder ikke på mange måder om uni livet hjemme i DK. Vi fik kaffe på Peters favorit cafe.
Peter viste også, hvor Tutter har fået sin mediator uddannelse.

Peter ville gerne forberede sig til et møde han skal have i kommende uge og han satte os derfor af så vi kunne tage en Duck-Tour. Fin tur med amfibiebil/båd som var en kopi fra 2. Verdenskrigs amfibiebil. Altså....vi var både på land og i vand med samme køretøj. God tur, som på kort tid gav et fint overblik over, hvad der er at se i Boston.

Da vi sluttede spadserede vi rundt i Beacon Hill, som er det gamle område i byen. Super hyggeligt med gaslamper og brosten nogle steder.
Vi gik også forbi Cheers Pubben. Stedet / pubben, hvor man filmede serien med samme navn.

Peter hentede os - igen i hurtig-øsen - og da vi kom tilbage til Newton fik vi jordbærsalat og kylling.
Atter med gode øl og dejlig vin.

Det har været super hyggelig, men i morgen går ruren atter til Newburgh, hvor vi vil tilbringe tiden med at hygge med John og Tina
Men jeg håber da, at der ikke behøver at gå 18 år, før jeg igen ser Peter.

Tak for denne gang til Jessica og Peter.


Pas på jer selv og hinanden.

Newton's RS7

24. Oktober 2015

Vi havde 1, 5 timers kørsel til Newton, hvor min fætter Peter og hans kone, Jessica bor.
Vi fandt meget hurtigt vejen og huset. På vejen ser man det ene flotte hus efter det andet.
Peters hus og også meget skønt omend knapt så prangende som mange af nabo husene.

Det var super hyggeligt at se Peter og Jessica igen.

Peter tog os med ind til Newton Centrum og vi kørte i Peters nye Audi RS7.  Hold da op, siger jeg bare. Sikken en øse. Den lyder som en krydsning mellem en VW og en Formel 1 racer.  Peter spurgte på et tidspunkt om vi ville mærke accellererationen....jo da.. Føj for den lede, siger jeg bare.
Fra 0-100 på små 4 sekunder. Som Peter sagde: Jeg kan godt lide,at jeg hurtigt kan skifte vognbane! :-)

En flot sølvgrå sag, med sort læder indtræk og kæmpe bagagerum.

Peter lavede skøn mad. Vi fik tigerrejer med avocado og citron til forret, dernæst Helleflynder med ris og tomat salsa samt en lækkert stykke Filet Mignon.  Kizzie fik speciel øl, en ale type, der havde smag af citron. Jeg fik en super god hvidvin, af typen Lucien Crochet 2013 Senserre.

Hyggelig aften.

Kh

Os

Boston....here we come!

23. Oktober 2015

Igår skrev vi, at dagen i dag ville blive transport dag.
Og det blev den! For en gangs skyld holder vi planen.  Efter ca 8 timers kørsel fandt vi et motel, lige ved siden af et kæmpe truck-stop i Wellington, Connecticut.
Vi er ca 1,3 timer fra Boston ..og regner med, at lande hos min fætter Peter i morgen ved frokosttid.

Temperaturen er faldet drastisk og det er atter tid til lange bukser, strømper og sko.

Vi er i dag kørt gennem 7 stater ... Virginia, Maryland, Delaware, Pennsylvania, New Jersey, New York og Connecticut. Det er sgu' da ok.

Nå, som sagt er der ikke sket en hujende fis i dag...bortset fra, at vi i mange timer har været imponeret over de mange farver vi ser. Igen er den store palet fremme.

Det er super at kunne køre i den specielle kørebane som findes mange steder.  Den bane, man kan  benytte, hvis man er mindst 2 i bilen ( nogle steder 3 ). Hov lane eller Carpool lane kaldes den. Det betyder for det meste, at man undgår at køre i kø.  Skønt.
Og når man først er blevet dus med de specielle højresvings regler, så er det også rart.

De har mange steder, langs hovedvejene,  tankstationer og service område i midten af de to køreretninger. Det betyder at man kører til og fra området fra yderbanen (venstre). Det er smart ...og man sparer sikkert en frygtelig masse penge.

Nå..godnat herfra

Kh

Os

Washington fra bussen

22. Oktober 2015

Sikken en dag! Flot, flot vejr .... 23 gr og fuld sol.
Lige vejr til en tur i hop on - hop off bussen i Washington.

Vi købte metro kort og fik hjælp af en meget flink mand, som gættede på, at det var nok for os at sætte 8 US dollars ind på kortet. Vi kunne altid tanke det op, sagde han.
Vi hoppede på metroen ind til centrum. En køretur på ca 30 min her fra, hvor vi er ( syd for Arlington ).  Hurtigt og effektivt.

Vi stod af meget tæt på det hvide hus og gik i det fine vejr i den retning vi mente, det måtte være. Vi kunne jo ikke undgå at se Washington Monument og vidste, at Obama's lille hus var lige i området. Vi fandt det. Vi stod vel ca 300 m fra og kunne se skarpskytterne på taget af bygningen.
Vi fik fortalt, at der er 6 etager i hytten - heraf er de 2 til den siddende Præsident.
Vi havde begge forestillet os, at vi kom væsentlig tættere på end vi gjorde, men det er nok fordi, vi er vant til at komme tæt på f.eks Amalienborg.

Vi slaskede videre og fandt en bus, hvor vi straks satte os op på øverste dæk. Det fine vejr skulle nydes. En rigtig fin tur og da vi nåede Arlington, stod vi af. Vi ville gerne se Kennedy's grav og vagtskiftet ved Den Ukendte Soldats grav.
Lige inden vi hoppede af bussen, så vi, at der var en begravelse i gang..... Med æresvagt.

Der begraves i snit 27 per dag på Arligton, og der ligger pt ca 275.000 mennesker begravet.
Det er både tankevækkende at se alle de hvide gravsten. Prisen for at være en supermagt?
Vagtskiftet var specielt. Man må sige, at Amerikanerne ærer deres soldater.

Ved Kennedy's grav brænder en evig flamme og hvis man står ved flammen har man et imponerende vue over hovedstaden. Flot skue.

Vi sluttede med et besøg på National Arkivet og fik kigget på Uafhængighedserklæringen.
Vi tænkte begge, at det burde vi vel se, når nu vi er så tæt på.
Så samtidigt at 1181 danskere immigrerede til USA i 1938.

Tilbage med metroen ...dejlig dag....og i morgen går turen nord på mod Boston. En 8 timers køretur ( og det er vel at mærke, hvis alt klapper ) som sikkert deles over 2 dage.
I Boston skal vi besøge min fætter, Peter.

Husk at checke billeder....hvis I altså gider se dem. ( Klik på lysbillederne til øverst højre )
Jeg får ikke smidt så mange på her, for det driller.
Der ligger muligvis også en video.

Pas på hinanden

Kh

Kizzie og Lone

Is-kørsel og dovneri

21. Oktober 2015

Jeps....is-kørsel.....men ikke glatføre kørsel.

Vi måtte altså finde de gode is igen...mest for at vi kan vise jer, hvordan  de ser ud og heldigvis lykkedes det fint, som I kan se.

Turen til Washington gik fint. Høj, blå himmel og 23gr.

Det er påfaldende, hvor meget naturen, ja, faktisk det hele, ændrer sig for hver time vi kører.
I New York blev vi bjergtaget af det smukke landskab med farver i tusindevis
I Pennsylvania undrede vi os over de visne marker, de flotte gårde og den meget store forskel på
rig og fattig. Og selvfølgelig var Amish folket også grund til vores undren/måben.
Her i DC og undervejs i Virginia og Maryland, ser vi igen noget nyt.
Virginia kunne mange steder godt ligne DK. Skovens farver i hvertfald.

Vi gjorde et par stop undervejs og kl ca 16 trillede vi ind på vejene omkring Washington DC.
Vi kom midt i myldretiden, men de tunge køer var heldigvis i modsatte retning, så derfor kunne vi nå at se at vi susede forbi Pentagon,..mand, det er stort.

Som jeg skrev forleden vedrørende priserne på motellerne så passer det stadig. Det bliver dyrere uden at blive bedre...snarere tværtimod.  Og skatten er høj her...over 13%!
Det vil sige, at vi giver knap 700 pr nat her ...på et hotel, der er væsentlig ringere end det, vi boede på først.
Ok, vi er jo også kommet til storbyen.

Vi snupper den store rundtur i Washington DC i morgen og vi glæder os. Vejrudsigten lover 23gr!

Over and out.....pas på jer!

Kh

Lone 

Amish og de quiltede tæpper

20. Oktober 2015

Vi vågnede til 3 gr varme, men flot blå himmel. Da klokken blev ca 12 havde vi da også 20 gr varme.
Men inden vi kom så langt, fik vi kørt nogle kilometer for at finde lidt flere broer og for at se, om vi kunne være heldige at spotte Amish-folket på hjemmebane.

Vi nåede 5 broer mere idag... Og vi bliver stadig fascineret af dem. 3 af dem vi fandt idag var ydermere til at krydse i bil.
Vi nød det stort i dag. Skønt vejr, flotte broer og smukt landskab, som er meget forskelligt fra New Yorks. Her er ikke så meget skov og bjerge, men til gengæld "flyder" det med visne majs marker.
Vi undres lidt over, hvorfor de bliver stående, men det er der ganske givet en god grund til.
Mange af disse marker ejes af Amish folk. I ved...dem med hestevogne og mænd med langt skæg.
De bor på velholdte huse, men forsøger at holde fast i en livstil som for 100 år siden. De har ingen elektrisitet og har heller ingen bil. De mener, at man ved brug af el har for let adgang til resten af verden og det kunne jo nemt føre til fristelser, der på sigt kan ødelægge familie- og kirke livet.

Biler har de ikke, fordi det vil føre til ulighed ( status ) og desuden vil biler " sætte tempoet op" og dermed ødelægge deres ellers rolige livsstil.

Nogle gårde har vindmølleenergi og naturgas. Dette er tilladt, fordi det stammer fra en naturlig kilde.
Hestevognene var et kapitel for sig selv. Meget flotte og velholdte. I Lancaster County er der mange stedet lavet en separat kørebane til hestene.

Vi besøgte et menonit mejeri, hvor vi købte de bedste is. Jeg vil gå så langt som at sige, at de var bedre end Emil's!  Alt er hjemmegjort ... Og vaflen var dobbelt tyk som vanligt og dyppet i chokolade.  Og 1 kugle is svarede til 3. Uhmmmm.  Vi glemte at tage et billede af de flotte is, så vi forsøger at finde stedet igen i morgen, inden vi suser mod Obama's hjem i Washinton.
( Var det ikke cirka verdens bedste undskyldning?)

Vi besøgte desuden et sted, hvor man solgte de flotteste håndlavede quiltede tæpper og en mængde andet håndværk. Alt lavet af Amish kvinderne ...måske på nær trævarerne.
Gudskelov har vi ikke råd til de tæpper .......

Vi spiste dejlig middag på Cracker Barrel, som lå blot få kilometer fra vores motel.
Motellerne bliver dyrere og dyrere uden nødvendigvis at være bedre. I aftes var det et super godt motel og fin service til blot 375 kr ... Og i dag, samme kæde, 450 kr og dårligt sted. ( værelset er ok ).


Godnat herfra

Kh

Kizzie og Lone

Ny bil og ny retning

19. Oktober 2015.

Vejrudsigten så ikke super godt ud oppe nord på, så vi har besluttet at køre mod sydvest i stedet.

Først skulle vi lige besøge John og vi fik igen talt lidt dansk. John kunne bl.a. fortælle, at han i dag havde talt med Flemming i en time via Skype.
Tina filmede John mens vi forsøgte at tale dansk...og ind imellem fik vi grinet meget, når Kizzie eller jeg kunne fortælle om noget som vakte minder hos John og han slog et stort smil op og sagde: ja, min mor sagde også ........
Han er så taknemmelig over sit liv. Det er rørende at møde en mand på 93 år, der stadig er frisk i hovedet, og som føler sig velsignet med det bedste liv noget menneske kan have. Og der er ingen tvivl om, at han føler sig dansk...se blot væggen i hans værelse.

Vi sagde farvel til John og lovede at komme tilbage på mandag og så lovede han til gengæld at gøre sit bedste for at holde sig i live indtil da.


Efter lidt besvær og besøg et par steder lykkedes det os at leje en fin Ford Focus. Det sølvgrå lyn.
Dejlig bil at køre i ....og turen mod Pennsylvania gik som smurt. Vi havde udset os endnu nogle broer, som vi gerne ville se, og den ene nåede vi lige netop inden solen gik ned.

Checkede ind på Days Inn I Reading og som lovet ringede jeg til John. Han ville gerne vide, at vi var ok og kommet sikkert frem.

Vi tog på Old Country Buffet og spiste. 120 kr for alt, hvad hjertet begærer. Stor salatbar, kylling i 4 afskygninger, ko i 2 udgaver, gris i 3 udgaver, fisk i 2 modeller ...og soft ice med 5 forskellige slags drys.

Vi satser på lidt flere broer i morgen og kører desuden på Amish- jagt.

Pas på jer selv og hinanden

Kh

Lone 

Æbleskiver, pandekager og "det er skide koldt".

18. Oktober 2015

I dag havde vi udnævnt til store-bagedag. Jeg havde medbragt en æbleskivepande og den måtte absolut tages i brug.
Det betød, at vi inviterede hele familien til danske pandekager og æbleskiver kl. 14 hos Tinas datter Holly.
Det gik dog ikke helt som planlagt...gæsterne dukkede først op mellem kl 14.15 og 15 ...og æbleskiver og pandekager var først færdige kl 15.

Vi gætter på at Kizzie lavede ca 60 pandekager og jeg lavede ca 150 æbleskiver og alt blev spist ( på nær de 25 æbleskiver som jeg tog fra til John ).

Der hersker ingen tvivl om, at John nød dagen i fulde drag. Og han nød at tale dansk.
Det var skægt at se hans børnebørn, da John og jeg talte dansk ....den ene pige udbrød: Ved  Pop Pop ( det kalder de John ) hvad han siger? Hvor kan han alle de ord fra?

John er meget taknemmelig over sit venskab med Flemming. John nævner flere gange, at hans danske er blevet meget bedre efter han er begyndt at tale med os ... Og i særdeleshed med Flemming.

Vi fik i dag hilst på Lynn og John, som også er Johns børn, deres ægtefæller, samt Tinas piger med kærester samt Tinas børnebørn. Desværre tænkte ingen af os på at fotografere flokken.

Det var en super hyggelig dag, som sluttede med at vi kørte en træt, men lykkelig John hjem. Da han steg ud af bilen udbrød han: "Det er skide koldt". Vi skreg af grin og spurgte, hvor han dog havde lært det sprog....jo..det har jeg lært af min far, var svaret.
Og det var faktisk skide koldt ...og det sneede!

Tinas bror Bobby bor hos John og vi sad og sludrede en halv times tid inden vi sagde farvel og tak for i dag.

Imorgen går turen videre...og vi har ændret retning/ rute en del.
Hvorhen ved vi endnu ikke helt...
Nærmere info følger.


Over and out.

Pas på jer selv og hinanden.

Kh

Os to

The bridges of Ulster County - Broerne i Ulster County

17. Oktober 2015

En solrig, men meget kold dag at vågne op til.
Gæt, hvor vi spiste morgenmad? Jeps....

Vi kørte afsted mod den første af 2 overdækkede broer, som vi gerne ville se idag.
Det er dog ikke sådan ligetil at komme dertil, når man ikke har dækning på telefonen og ikke kender vejen. Godt, at der var så meget smukt undervejs.
Farverne er utrolige. Vi har også skønne efterårs farver i DK, men det er som om det er skruet en anelse mere op for paletten her. Der er så mange nuancer og vi bliver mødt med det ene smukke syn efter det andet. New York State er bestemt ikke noget at kimse af.

Vi ringede til John for at blive guidet i den rigtige retning, og det viste sig at vi var temmelig meget på sporet. Efter en køretur på blot 1 time, kunne vi parkere bilen ved den første smukke bro.
Det er meget specielt ...og vi følte næsten, at Clint Eastwood var lige om hjørnet.

Det er godt at vide, at man gør meget for at bevare disse smukke broer (i træ) og trist at vide, at man ikke længere bygger sådan.

Nogle af de mange overdækkede broer er privat ejede og man kan derfor ikke være sikker på at få lov til at se dem.  Så vidt jeg fandt frem til, er der 29 overdækkede broer i staten New York. Heraf 5 (eller 6) i Ulster County, som er nabo County til Orange, hvor John bor.

Videre til den næste bro, som lå ca 50 km væk. Igen var vi udenfor lands lov og ret...og i hvertfald udenfor mobil dækning. Men ved at spørge os lidt frem lykkedes det til sidst at finde frem til Ashoka og broen Turnwood. En fin lille bro i de smukkeste omgivelser.

Vi sluttede vores dag på restaurant Chili's hvor Kizzie bød på dejlig mad: Spareribs.

Husk, at I kan se mange flere fotos, hvis I trykker på lysbillede showet, der kører til højre for dette indlæg.


Pas på jer selv og hinanden

Kh

Lone og Kizzie

Shopping helvede

16. Oktober 2015

Vi hyggede med John og spiste morgenmad på Denny's.
Kørte dernæst rundt og så, hvor John og familien har boet. Vi så huset på Stone Street som Johns far byggede, da de kom til USA for mange pr siden. Vi så det hus, som John byggede da han var blevet gift med Vera.

Johns Barndomshjem på Stone Street

Tina og John kender Troy, som vi besøgte i hans kæmpe vintage store ( genbrug ), og John nød i fulde drag at være med. Hans dage er ens, siger han, så denne dag var skøn, fordi der skete noget andet end det sædvanlige.

Dernæst skulle Tina aflevere lidt forskelligt til en ejendomsmægler. Da det var ovre, gik det mod Woodbury, som er et meget stort indkøbscenter, hvor man kan købe sidste års ting til billige priser.
Desværre fandt jeg ikke det jeg havde håbet på ...altså til mig selv....men det lykkedes mig at finde et par jeans som en god ven havde bestilt, sko til Søren og en enkelt bluse til mig.
Hvor sjovt det end må lyde, så hader vi det begge. Der er væsentlig sjovere ting at tage sig til end at prøve tøj. Men det er fedt at spare en masse penge.
Så pga ovennævnte bliver vi nødt til at finde et andet center inden hjemrejsen.  Jo, det er sgu et shopping helvede.

På turen tilbage, skulle Tina fremvise et hus og da det var gjort, tog hun os ud til et utroligt syn. Broen fører til Hoboken og dette sted og syn er meget berømt. Ikke så underligt.

Wow ...det skal ses

Vi snuppede en Subway sandwich til aften. Kizzie var totalt færdig idag og gik derfor tidligt i seng.
Jeg fik skrevet lidt blog og uploadet fotos, samt chattet lidt med min datter.

I morgen jagter vi de første overdækkede broer heromkring.

God weekend til alle

Kh

Os

På tur i den store by

Newburgh den 15. Oktober 2015

Vi er stadig ikke kommet os helt over flyveturen og dermed heller ikke nået til at sove en god nattesøvn. Men 4-5 timer bliver det til, fordelt over natten. 

Idag tog vi toget fra Beacon (byen som ligger lige på den anden side af Hudson River ) og direkte ind til Manhattan, Grand Central Station. Det er en mega stor, og meget flot, station, som vi har set mange gange i tv / film. 

Herfra gik vi, i raskt trav, til Empire State building. Vi havde en lille tanke om, at tage helt op på toppen,  men nærigheden havde sit gode, meget faste, greb i os.  Vi nægtede sgu' at give 325 kr for en tur i elevator.

Vi gik derfor videre mod sydvest. Vi tog hele turen på The Highline,
som er en gammel nedlagt jernbane (som jeg ikke havde hørt om før Charlotte foreslog det ).En dejlig tur, som ledte os i retning af Battery Park, hvor vi tog færgen til Staten Island. Denne tur varede ca. 30 min, og bragte os ganske tæt på Frihedsgudinden og Ellis Island. 

Det var faktisk både sjovt og tankevækkende at være så tæt på det sted, hvor John først satte foden på amerikansk jord, for 90 år siden.  

Vel tilbage igen gik vi til nærmeste subway station og kørte til Times Square. For dælen da...der er lige så mange lys og lysreklamer som i Las Vegas. Vildt!
Tusindevis af mennesker myldrede rundt mellem hinanden og der var så meget støj/larm, at man undrede sig over "stilheden", når man kom blot 2 gader væk.

Turen gik også forbi Ground Zero, og jeg har mixed feelings om dette sted. Men det påvirker mig på en overraskende måde, at stå lige der, hvor der engang var 2 skyskrabere. 

Tina syntes vi skulle spise på Ellen's Stardust Diner og det var en god oplevelse.  Ikke fordi maden var noget særligt, men det var underholdningen til gengæld.

New York er :  Stor, larmende, afvekslende, overraskende, levende og dyr.
Jeg kunne bestemt ikke bo her, men det var absolut besøget værd.

Hvis tiden tillader det, kan det være vi kaster os over Harlem inden vi rejser hjem. Og hvem ved....måske får vi gået ligeså meget næste gang. Vi har idag gået tæt på 14 km, ( over 26000 skridt ) og bevæget os over 17 etager.

Vi har indtil videre været heldige med vejret. Dagene har været lune, ca. 16-20 gr, med høj, blå himmel, og kolde aftener.  Og efterårs farverne er noget for sig selv!

Pas på jer selv og hinanden

Kh

Lone og Kizzie 

Jørgen - aka John Olsen og spøgelseshuse

14. oktober 2015

Sort sol a la Ming Olsen

" Som sædvanligt", fristes jeg til at sige, sov vi kun små 4 timer og var derfor ikke ligefrem hurtigt handlende i dag. Så vi tog det stille og roligt og fik både lavet kaffe og skrevet blog, inden vi fortalte Tina, at Denny's ventede os 😉

Jeg tror at Tina, indtil i dag, ikke rigtigt havde troet på, at vi var så vilde med Hashbrows som tilfældet er, meeeeen......

Det var skønt at kunne sidde og nyde morgenmaden UDEN at fryse.
Vi talte om, at vi vist aldrig før har oplevet at der ikke var aircon på....men det er selvfølgelig heller ikke så tit vi er oppe nordpå.

Efter en dejlig morgenmad startede dagens første indkøb. Jeg skulle finde en ramme til Flemmings smukke foto. Det hele er en gave til John.
Dernæst gik jeg videre med de næste indkøb af ting og sager på listen.

Fra venstre: Lone, John, Kizzie og Tina

Vi skulle mødes med John til frokost på en hyggelig lille bar/cafe, det hedder Sweet Pea Cafe. 

Det er et sted, som John elsker at besøge, bl.a. fordi det er meget tæt på hans bopæl og for det andet fordi han bliver " flirtet " lidt med af ejeren, som er en meget sød og betænksom dame på ca. 40 år.
John blev meget glad for det fine billede fra Flemming og sagde stolt : "Det er sort sol".
Vi fik spist en dejlig frokost og talt en masse. John husker lidt dansk og vi brugte det lidt men set hele gled lidt lettere på engelsk.

Check lige manden i gyngen

Efter frokost tog vi John med til Westpoint, som et et stort militært område med eget hospital, kirke, universitet, skole og fodbold. Det ligger ud til floden i de skønneste omgivelser. 

En skøn eftermiddag med John, som endte med at vi kørte John hjem og vi fik sat det nye billede op på væggen. Vi aftalte at ses igen idag eller i morgen.

Alt oser Halloween her og mange gør meget ud af det. Selv haveaffald puttes i poser, der ligner et udskåret græskar. Butikkerne sælger alt i Halloween farver ( orange, hvid, sort )

Halloween haveaffald

En lang dag som, for os, sluttede kl 22

Pas på jer selv og hinanden

Kh
Kizzie og Lone ....og Tina og John

Fra DK til JFK

13. Oktober 2015.

Kære alle.

Tidlig, tidlig morgen. Klokken er kun 03.30, da vækkeuret ringer og 20 min senere er vi på vej mod Kastrup.
Jeg møder Kizzie i lufthavnen og vi får hurtigt checket ind og nu starter turen.
Har man mon rejst for meget sammen når man, uden ord, stiler mod Starbuck? 😊
Vi skiftede fly i Frankfurt og de knap 2 timer

gik hurtigt og afsted igen med Lufthansa til JFK, New York.  Super flyvetur med det bedste fly-måltid ( Gullash med kartoffelmos ) jeg nogensinde har fået. Personalet var søde og imødekommende.
Vi landede til tiden og fik os en god overraskelse. Når man tidligere har været i USA med sin ESTA tilladelse, kan man benytte nogle selvbetjenings automater for at starte emigrations processen.
Det tog os max 30 min at komme igennem. Super skønt.

Vi måtte vente på Tina, som insisterede på at hente os i lufthavnen. Pga et uheld ( og myldretid ) var hun 4 timer om at køre en strækning, der normalt kun tager 1,5 timer. Det var sødt af hende og køreturen hjem gik smertefrit. Ikke de store kødannelser, så vi kunne stoppe og nyde udsigten  et par gange undervejs. Hudson floden er flot...og Tina og John bor meget tæt ved floden.

Da vi nåede til Newburgh var første stop Wal-Mart for at proviantere lidt. Dernæst kørte vi til Tinas ene datter, Holly, som var i byen og havde brug for, at Tina puttede børn. Vi tog selvfølgelig med, men hold da op, hvor var vi trætte.

Kl. 22 var vi i Tinas kollektiv, hvor vi har fået 2 værelser. Det betyder til gengæld, at Tina må bo hos sin datter, mens vi er her.

En lang dag sluttede....

Pas på jer selv og hinanden

Kh
Kizzie og Lone

Tøser på Roadtrip i USA

12. oktober 2015

Kære alle,

Så blev det tid igen! I morgen drager Kizzie og jeg på en lille tur til USA - denne gang bliver vi i det nord-østlige hjørne.

Vi starter i New York, hvor vi skal besøge John Olsen og Johns datter, Tina.
Jeg har lært John at kende gennem en god ven, Ming O, og jeg glæder mig vanvittigt meget til at møde John "in person".
John er 93 år gammel og emigrerede  som 3 årig til USA med sine forældre. John har aldrig været tilbage i Danmark.
Johns datter, Tina, besøgte Danmark sidste år, sommeren 2014, bl.a. for at se, hvor John havde boet som lille og for at forstå sine rødder lidt bedre.
Nu er det altså blevet tid til genbesøg - og jeg glæder mig meget.

Vanen tro har Kizzie og jeg ikke så mange planer. Udover at besøge Tina og John, skal vi også besøge min fætter, som bor i Boston.
Desuden har jeg hørt, at farverne i New England skulle være helt unikke på denne tid af året, så mon ikke bilen drejer i den retning på et tidspunkt?
Vi har naturligvis også planlagt vore hjemrejsedag.


Pas på jer selv og hinanden til vi ses igen!

Kh

Lone

Santa Cruz familien.

Fredag d. 24/4 2015

Fin og problemfri flyvning til Viru Viru AirPort i Santa Cruz.

Det gik nemt med at komme gennem diverse papir nussere og så skulle jeg blot have bagagen og udenfor. Jeg blev ellers lige med et temmelig nervøs, da det gik op for mig, at jeg havde glemt mit vaccinationskort. Heldigvis ville ingen se det.  

Til min overraskelse var både Tere og Carlos i ankomsthallen.

Carlos så ikke synderligt overrasket ud ... 

Og Tere så, som altid, glad og sød ud.

Mange knus og kys...og "sikken en overraskelse" senere, var vi hjemme hos dem og fik frokost. 

Der kunne ikke være tale om, at jeg skulle bo på hotel, så Carlos fik afbestilt min booking.

Tere og jeg skulle i Abasto ... Jeg kan jo da ikke komme hjem uden diverse gode ting fra Abasto, som er et stort overdækket marked, der sælger alt ... Lige fra grøntsager til legetøj.

Jeg havde fået en indkøbsliste med hjemmefra og fik klaret de fleste ting på listen.

Til aftensmad ( kl ca. 21 ) kom hele familien hjem. Jorge med sin kone og lille datter, Seka med kæresten og Cladia Carola proklamerede at hendes kæreste også ville komme. Han var dog ikke dukket op da jeg gik i seng lidt over midnat. 

Jorge var grillmester og i dagens anledning blev der kastet lidt vin på bordet.  Tere serverede sin berømte kartoffel-æggesalat .,.og derudover fik vi en blandet grøn salat.   Dejlig mad! 

Og de kunne sørme huske, at jeg er meget lidt begejstret for ost. 😊

Jorge havde taget en fridag for at komme og hilse på...det var sødt. 

Tania havde givet mig en lille hæklet ugle med til Sophia. Den blev de glade for. 

Barselsorlov er ikke noget man bruger her. Sophia er knap 4 måneder og begge forældre er i fuld sving på deres jobs. Datteren bliver passet 2 dage om ugen af Tere og 3 dage om ugen af Ingrids mor. 

Jorge er væk hjemmefra, pga job, fra mandag til lørdag...og søndag bruger han med sin kone og datter. 

Marcella arbejder stadig hos familien. En sød og flittig hushjælp på, vil jeg mene, 40 år. 

Jeg tror hun har været her i små 10 år.  Hun arbejder her 6 dage om ugen. Kommer klokken 8 og går hjem sen eftermiddag. Og det med busser til den anden ende af byen.  Og for 5 år siden fik hun 125 US dollar om måneden i løn.  Kender ikke status nu, men man kan tydeligt se,at de er glade for hende....og omvendt.

Det har været en skøn dag og heldigvis har vi også fået talt med Tania. 

Lørdag d 25/4-2015. 

I dag stod vi op til klar blå himmel og ca. 30 gr. 

Jeg havde sagt til familien, at jeg ville ind til centrum og slaske lidt rundt i dag. 

Tere ville gerne med, så vi tog bus 99 mod byen. 

Vi startede med at ose rundt i diverse små kunst butikker for dernæst at gå til byens torv. 

Jeg gik også lige forbi det hotel jeg havde booket...der skal vi vist bo næste gang vi er her. Hotellet ser fornuftigt ud og ligger kun en spytklat fra torvet....og dermed aftenkaffen (Kizzie). 

Vi gik også forbi det hotel vi tidligere har boet på. Jeg gik ind og hilste på Heidi, som passer receptionen og har gjort det i 10 år. En sød, og lidt kuet, dame. Hun genkendte mig og var glad for at få besøg, men ked af at jeg ikke boede på hotellet. 

Turen gik nu videre til 7 Calle, hvor man kan købe alt...og rigtigt meget man ikke har brug for. 

Men der er en god stemning. 

Nu stødte Carlos til og vi fik frokost og is på Picolo. 

Vi tog en lille tur i "Klubben", hvor der er svømmebassin, sauna mm. Til trods for 30 gr i luften, tror jeg ikke at vandet var mere end 17. Men det er jo også efterår. 

Vi besøgte Jorge med familie i deres nye hus, lidt udenfor SC. Et dejlig sted, med private vagter og store låger ....og man skal lukkes både ind og ud fra området. 

Aftenen sluttede med at Tere, Carlos og jeg spiste middag på Casa la Camba. Her har vi været før....super god mad....og dengang det var før, fik Gitte sig en sving-om med en af tjenerne. 

Undervejs har vi været på peber jagt. Besøgte et marked igen i dag.  Sjovt at se, at alt kan købes i lige den vægt du ønsker. Selv hundemad!

Vi forsøger, hjemme i drivhuset i kolonihaven, at dyrke gode ogstærke pebre..

Vi har Torben som gerne aftager, hvad vi kan trylle frem. Nu bliver det spændende at se, om de 3 nye sorter bliver et hit. 

Desværre går det hjemad i morgen, og det bliver en lang tur.  Men til trods for lår i skoene og manglende søvn, så har det været det hele værd. 

Sjov og god oplevelse i Brasilien og fedt at være tilbage i Bolivia. Mon ikke jeg skulle forsøge at gøre kunststykket efter næste år?

Sidste indlæg i bloggen for denne gang!

Pas på jer selv og hinanden...og vi ses snart igen!

KH

Lone

Weekend-tur

Torsdag d 23/4 og fredag d. 24/4 2015.

Sidste dag på messen blev meget travl. 

Jeg mødte en pige fra DK som bor og arbejder i Kina. Vi " hængte lidt ud" og hun benyttede chancen til at tale dansk. Sjovt at høre om deres måde at drive forretning på.

Igen i dag kunne jeg nyde lidt dans og lidt vin.

..og fik også fundet ( tror jeg ) en kommende samarbejdspartner. 

Kl. 12-14 havde vi obligatorisk Speed-networking. Jeg tror det må være lidt som speed- dating.

Alle vi, som var indbudt , blev placeret ved hvert sit bord. På bordet stod et skilt som tydeligt viste hvem og hvad vi var. 

Så kom udstillere på besøg...5 min til hver. Fuldstændig vanvittigt....men sjovt. 

Da messen sluttede, tog Heidi ( hende fra Kina ) og jeg en taxa tilbage til hotellet, hvorefter vi gik på restaurant.
Brasiliansk Steakhouse BBQ kan varmt anbefales.  Super god mad.
Et stort antal tjenere går rundt, hver med et stort grillspyd med kød på. Forskellige udskæringer fra koen...eller lammet...kylling...og indmad. Dertil stor salatbar.
Ved gæstens plads ligger et kort, der ligner et dankort. Rødt på den ene side og grønt på den anden.
Hvis den grønne side vender op kommer de springende med kød i et væk.
Forresten...vi fik også en lille tegning af en ko, så vi kunne se de 9 forskellige udskæringer de laver.
Jo tak...et stykke af nr 7!  Efter flere stykke kød blev det tid til at vende den røde side op...
God oplevelse !

Men Brasilien er dyrt i forhold til de andre steder i Sydamerika jeg har besøgt. Der er selvfølgelig forskel på om man befinder sig i verdens 3. største by eller på landet. Mad oplevelsen i dag kostede 350kr pr person. Til gengæld koster det ikke så meget at køre i taxa. 

Tilbage til hotellet og pakke, så jeg er klar til imorgen. Bliver hentet kl 06 og kørt til lufthavnen.
Messen var alt i alt en god oplevelse.

Vækkeuret ringede kl 05.30... Og efter et hurtigt bad lavede jeg en kop kaffe.. Chaufføren hentede mig kl 06 som aftalt. Det forekommer mig totalt vanvittigt, at jeg skal hentes 4 timer før checkin, når der kun er 40 min kørsel.  Men sådan er det, når der er 10 millioner biler på vejene...til trods for 12 og 14 vejbaner ..vel at mærke i hver retning.  Vildt. 

Elefantfødderne er på retur..,men dukker ganske givet op igen senere.  

Kl 11 går turen videre med GOL til Santa Cruz, Bolivia. Hold da op, hvor jeg glæder mig til at se dem. Og forhåbentlig bliver det en god overraskelse for dem. ( nej, de ved ikke at jeg kommer forbi en smut ). 

Pas på jer selv og hinanden

HK

Lone

Klumpfødder og køer i Brasilien.

22/4 og 23/4 2015

Hvem skulle nu have troet at jeg skulle blogge fra Sao Paulo i Brasilien!

Det er altså her jeg befinder mig nu...efter lange 15 timers flyvning. Tænk, hvad man udsætter sig selv for: verdens største klumpfødder og kø i lange baner. 

Når man skal igennem emigrationen, så liner man op, præcis som i USA, men her er der kun 2 mand til at checke pas mm.  Det skyldtes muligvis at vi landede allerede kl 05.30. 

Til trods for dette, var jeg ude af lufthavnen kl 7.15. 

Blev hentet af en chauffør og kørt til hotellet. 

Jeg er inviteret hertil gennem World Travel Market og er nu installeret på Hotel Renaissance, som er et 5 stjernet hotel i hjertet af Sao Paulos forretnings kvarter.

Selve rejsemessen afholdes i Expo Norte, som ligger ca. 30 mins kørsel i bus fra hotellet. 

Man skal yde før man kan nyde....jo, jo.  Det kan ikke være mere tydeligt end her på messen. 

Jeg havde 15 minutters møder stort set hele dagen. 3 møder i timen. 

Og så skulle jeg også pine mig selv, idet der stod på invitationen, at man skulle være iført "fint" tøj. 

Det er jo ikke ligefrem den slags, der fylder mest i mit skab. Gudskelov for Røde Kors genbrug 😉

Nå, men da jeg havde vadet rundt og været til mange møder, ville mine fødder altså bare ikke mere. 

Det er ikke det bare sjov at klemme fødderne ned i et par Gabor sko med lidt hæl, når elefantfødderne stadig befinder sig for enden af mine ben. 

Heldigvis fandt jeg et lille sted, hvor jeg kunne nyde et godt glas argentinsk vin samtidig med, at jeg nød et par argentinske tangoer. Ikke det værste. Og klumpfødderne kunne få et lille hvil. 

I dag er der atter messe-dag, med møder i lange baner. Jeg håber, at der er lidt flere potentielle samarbejdspartnere når jeg forlader messen i aften.  

Fredag ( i morgen ) flyver jeg til Bolivia. Det glæder jeg mig meget til. 

Hav det godt, derhjemme...pas på jer selv og hinanden.

Til lykke med fødselsdagen, Mor!