Ellis Island - og næsten ulidelig spænding.

Fredag d. 24. August 2018

Vi fik os et par skiver toast og et par kopper kaffe og begav os derefter ud i trafikken med retning mod Liberty State Park, hvorfra vi skal sejle ud til Ellis Island.
Vi havde reserveret billetter til kl. 11,  men kunne komme med en time før, hvis vi ville - og det ville vi. Det viste sig senere at være et godt valg.

Stationsbygningen er en smuk bygning, som blev temmelig medtaget af stormen Sandy. Det har - en gang - været en stor og vigtig station.

Sikkerhed fremfor alt - og pga 9/11 bliver tasker gennemlyst og vi  checkes også. Vi fik alle lov til at fortsætte ud til færgen, Miss Liberty. Vi gik ombord og fik en  dejlig tur i det flotte vejr. Efter ca. 20 min lagde vi til ved kajen ved Ellis Island.  Vi tænkte meget på den søde gamle viking, John, som for 94 år siden foretog sin rejse og ankom til Ellis Island med sine forældre. Det må have været nærmest ulideligt at skulle vente på dommen: ja eller nej.

Indenfor i registreringsbygningen, som nu er museum, kom vi ind der, hvor immigranterne burde efterlade deres bagage. Jeg skriver burde fordi mange ikke turde give slip på de sparsomme ejendele, så de holdt krampagtigt  fast i deres kuffert.

Vi valgte at starte med at se filmen - 30 minutters oplysning om det at emigrere fra hjemlandet til at immigrere i USA - med screening på Ellis Island. Havde man smitsom sygdomme, mentale sygdomme eller var man handicappet blev man som regel sendt retur. Og det på rederiets bekostning.

Rederiet skulle nemlig screene inden de tog folk ombord. Men de fandt også hurtigt ud af, at der var mange penge i det og tog derfor som oftest dobbelt så mange som skibet var beregnet til med ombord. Derfor var der også alt for lidt mad og drikke til de mange emigranter.
Vel ankommet til Ellis måtte man vente. Som oftest tog det dog kun en dag at få enten et ja eller et nej. ( enkelte måtte blive på Ellis i optil 5 år ) Familier blev indimellem splittet - uden at vide om de ville se hinanden igen.  Det må have været grusomt.
51 sprog blev der talt i registreringshallen.
Man skulle eje mindst det der svarer til 25 dollars for at komme ind i landet. Vi hørte sjove historie om, hvordan man kunne snyde med det - og hvordan nogle af de ansatte fik ondt af nogle og derfor oversatte forkert, men til immigrantens fordel.
Og for første gang siden de forlod deres hjemland fik de god mad - og nok mad.

Vi kunne skrive meget om dette besøg og vi kan stærkt anbefale alle at besøge dette sted.
( PS .. det gøres ikke på under 4 timer ).

Jeg havde, sen eftermiddag,  et møde med en agent og da det var færdigt kørte vi retur til New Windsor til Tina, som ikke er hjemme. Det er fint at vide, at døren sjældent er låst 😎

Vi vender snart snuden mod DK ...og med mindre vi oplever noget meget spændende bliver dette indlæg det sidste i denne omgang.

Tak for nu og vi ses derhjemme - tak til de to andre for turen 😘

Kh
Lone

Farme og håndarbejde.

Del 3 og fortsættelse af  Mandag d. 20. til fredag d. 24. August

Det er nu torsdag morgen....og vi har bevæget os væk fra BRP.

Vi overnattede i York, som så hyggelig ud.  

Her blev vi mødt af en ung mand, som boede på motellet med sin familie.  

Han og familien havde mistet deres hjem og boede derfor longterm på motellet. En lidt trist skæbne.

Flink mand, som lystigt fortalte om Yorks mange små bryggerier 🍺 Hvis vi manglede noget skulle vi blot finde ham ......

Rigtigt mange har 2 jobs - og det er ikke for at spare sammen til en ferie. De er simpelthen tvunget til det. Enten for at kunne beholde deres hjem, for at kunne betale lægeregninger, for at have penge nok til mad eller tøj til børnene. De har ofte to fuldtidsjob. Vi mødte en, som gjorde rent i dagtimerne og passede receptionen i et motel i aftentimerne. Søndag har hun fri. 

Vores bil gav os en servicemeddelelse som bevirkede, at vi måtte have en ny bil. Heldigvis er der et Hertz kontor i York, så på kort tid er vi atter kørende. Nu i Kia Sportster. 👍

Som den flinke Hertz mand udtrykte det “ It’s a hair better”. 

Turen gik nu videre mod Jersey City via Lancaster. Amish country.

Piger i ens kjoler og kyse og mænd i ens tøj. Måske havde farverne  på nogle af pigernes kjoler “ en anden lyd”, som min mor ville have sagt. 

Hestevogne kørt af såvel piger som mænd.

Kizzie og jeg købte is i Kings Creamery i udkanten af Lancaster i 2015 - og vi huskede, at de smagte vidunderligt. Vi fandt stedet og havde husket rigtigt. 

Vi så de fedeste håndarbejdes forretninger - primært med quilts og strik.  Hvem det bare havde plads i kufferten....

Besøgte et Quilt Outlet. Ejeren fortalte, at hun havde ca 10 lokale damer til at sy for sig. Altsammen håndarbejde. Alligevel kostede et tæppe kun fra kr. 350 og op.

Vi kiggede på et par overdækkede broer på vores vej. Dem kunne jeg godt se flere af..

De to vi kiggede på i dag er stadig i brug. 

Bygget ca 1880 . 

Vi ankom til Jersey kl 20 og fandt - efter lidt besvær - vores motel. Igen er scenen ikke den samme. Her er der tremmer for vinduerne og damen i receptionen er bag et tykt lag glas. Når vi skal skrive under på papirerne åbner hun en lille lem, så vi kan tage papiret. Her er det vist alvor.

Vi fik ordnet regnskab og røg i kassen kl. ca. 23.

Imorgen skal vi på Ellis Island.  Mere herom senere.

Pas på jer selv og hinanden

Kh
Os 

2. Del af Blue Ridge Parkway og Pain in the ass planter

Fortsættelse af  Mandag d. 20. til fredag d. 24. August


Hvis I ikke har modtaget det forrige indlæg, kan I jo altid finde det på selve bloggen : loneblume.blogspot.com

Korrektion: Det hedder Blue Ridge Parkway og ikke Blue Ridge Highway, som jeg tidligere skrev. Sorry.

Tilføjelse til camping historien...billedet viser den ene halvdel af vognen.

Onsdag:
Vi valgte at fortsætte det sidste stykke nordpå ad BRP for dernæst at fortsætte ad Shenandoah Skydrive.

Igen en smuk køretur.

Vi kørte indimellem fra Skydrive og fortsatte via små landeveje. Vi synes det er hyggeligt at komme lidt “væk fra alfarvej”. For os, et det sjovt at se de små landsbyer og byer - og dermed også hvordan folk bor.

Vi tog en ordentlig bid i dag og kører den største del ad landevejen. Vi skyder “genvej” gennem Pennsylvania for at køre videre til New Jersey.

Undervejs igen nye scenarier og husene har en helt anden karakter end i Virginia.

Vi ser kæmpe spind i træerne og får læst os frem til at det er “Fall webworms” og ikke edderkopper, der er mestre for det.

Det ser på en gang flot og uhyggeligt ud.

Bloggen driller lidt, så der bliver desværre også en 3. Del...
Sorry folks 😊

Blue Ridge Highway og pain in the ass planter

Mandag d. 20. til fredag d. 24. August


Vores tur gik nu videre mod Appomattox, men vi gjorde lige et par indkøbsstop undervejs.
Denne dag er primært transport og handelsdag  og da vi når frem til Appomattox er museet selvfølgelig lukket.

Vi beslutter derfor at køre til Lynchburg og overnatter der. Det er også nu vi beslutter ( Søren og jeg ), at vi vist skal have en kuffert mere med hjem.

Tirsdag

Vi forlader Lynchburg med retning mod Blue Ridge.
Vi fik øje på en våbenhandel og gik derind. Vi spurgte om en masse og den unge mand, der passede biksen svarede beredvilligt. Vi måtte gerne tage billeder blot ikke af licens papirerne.
Det er nu altså mærkeligt, at man kan gå ind fra gaden og købe en revolver.

Videre gik det - og undervejs skiftede landskabet meget. Vi opdagede træer der var dækket af noget, der på afstand lignede efeu.

Vi valgte at køre af motorvejen for at se nærmere på det. Vi fik øje på noget langt oppe i en privat have. Vi fik øje på en mand i haven, så jeg gik ud og spurgte ham og jeg måtte fotografere hans baghave. Han grinede og sagde ja, men undrede sig over, hvad jeg fandt flot. Jeg pegede og han lo højt og sagde, at det var : Pain in the ass plants. Han forklarede, at de groede vildt hurtigt, og på rekordtid overtog det haven. Af selv samme grund havde han købt 2 geder i håbet om, at de kunne holde det nede. Han fortalte, at det hed Kudzo og at regeringen havde importeret det fra Japan for at få noget hurtigtvoksende foder. Det har man vist fortrudt .....

Vi gjorde stop ved campingvogn forhandleren - for dælen  da det er kæmpe vogne - og flotte.

Vi drejer af igen og kører nu vores første bid på Blue Ridge Parkway og nyder den flotte natur. Vi laver endnu en afstikker og denne gang til et sted, der hedder - og er - Natural Bridge.
Udover den naturlige bro ( hvor Highway 11 kører på ovenpå )  var

det igen fin natur. Varmen og fugtigheden dog lidt for meget. Der var også skildpadder  - vi så ikke de største.

Videre ad Blue Ridge Parkway et stykke og checker ind på Quality Inn i Lexington. Fint sted

Vi skriver lige om lidt igen ..... indtil da skal I passe på hinanden

Kh
Os tre

Den spæde start - på scooter.

Lørdag og søndag, d. 18 og 19. August 2019

Vi fortsatte vores tur i retning mod Williamsburg og Jamestown i Virginia.
Vi installerede os på et Super 8 motel i Williamsburg. Det er ikke Hilton, men vi er tilfredse - - -  og der er pool 👍👍👍

Desværre fik vi en ordentlig tordenbyge, som holdt os indenfor i et par timer.

Colonial Williamsburg er en kombination af Den Gamle By i Aarhus og Nyvang - krydret med amerikansk sans for service.  Stedet er en hyldest til “ dengang det hele begyndte”.

Det sjove ved Williamsburg er også, at der faktisk bor mennesker i mange af de fine, rekonstruerede huse. I selve colonial delen, er der 88 originale huse....resten er rekonstruerede.

Overalt så vi personale, der passede til scenen - og alle var de meget venlige og ville gerne svare på spørgsmål.

Sørens knæ arter sig desværre ikke helt godt, men ikke desto  mindre tog vi videre til Jamestown Settlement.

Endnu en god og lærerig oplevelse.
Vi startede med at undersøge, hvor stort området er. Kunne Sørens knæ klare turen.

Den flinke dame i informationen sagde, at der var ca. 2 km rundt, men vi behøvede ikke at være bekymrede for Sørens knæ, da han kunne låne en el-scooter .
Tak for det! Det er sgu’  god stil - kvit, frit og gratis.
(Og Søren  var nok ikke kommet hele vejen rundt på gå-ben)

Igen kunne vi starte med en film - dernæst museum og til slut en udendørs oplevelse på 2 km i 33gr varme.

Vidste I, at de første englændere landede i Jamestown  d. 13. maj 1607 og dette grundlagde nationen? Nej vel....

Uhyggeligt at se de tørre fakts mht indianernes bosteder.
Pocahontas var herfra og datter af en meget betydningsfuld høvding.
De første slaver kom til Jamestown i 1619.
De ........

En meget informativ dag, som sluttede med en tur i poolen efterfulgt af god mad på Golden Correl.

Pas på jer selv og hinanden

Kh
De 3 på tur

PS ...og udenfor museet så vi samtlige staters flag - med en kort beskrivelse af staternes oprindelse.
Uha, vi blev kloge....Bare vi nu  kan huske det hele...

🇺🇸 Så er vi her igen - en smuttur til USA 🇺🇸

Tirsdag d. 14. Aug. 2018 - Fredag d. 17. Aug. 2018.

Kizzie, Søren og jeg talte om, at vi manglede lidt tøj -  5 minutter efter var beslutningen taget: USA - here we come!

D. 14. August landede vi i Newark, efter en fin SAS flyvning, hentede vores lejede Buick og kørte

nordpå til New Windsor, hvor vi skulle besøge Tina.Det var dejligt at se  Tina, men meget underligt ikke at skulle tale med John, der døde 1. Januar i år. Vi besøgte i stedet hans og Veras gravsted.

Vi tilbragte de første par dage med at shoppe og spise/hygge med Tina og Brian.

Vanen tro indtager vi vores morgenmad hos Denny’s - et solidt måltid som fint dækker vores behov frem til aftensmåltidet.

Torsdag sagde vi farvel og på gensyn til Tina og kørte sydpå mod Gettysburg.


Vi ankom fredag formiddag og fik parkeret øsen. En shuttle bus kom i samme moment og tilbud at køre os til visitor centeret.
Gettysburg Nat. Battlefield Park er en meget fin oplevelse.
Man bydes velkommen i et stort Visitor Center, hvor personalet og de frivillige øser ud af deres viden om stedet og især om de 3 første dage i juli 1863. Sl om Gettysburg blev et vendepunkt i borgerkrigen og dermed i USA’s historie.
Vi valgte at købe billet til museet, til biograf og cyclorama samt til Eisenhower National Historic Site.
Filmen, som varede ca 20 min og blev fortalt af Morgen Freeman, var en god indførsel i de begivenheder, der fandt sted.
Umiddelbart efter filmen blev vi alle vist ovenpå i stedets cyclorama ( og jeg ved ikke om det også hedder sådan på dansk ). Det er et stort rundt rum med et kæmpe vægmaleri hele vejen rundt ( 13 m højt og 115 m langt ( altså rundt ).

Der er en platform, hvor vi kan stå ( og gå ) rundt og se hele maleriet. Igen får vi vist og fortalt, hvad det skete. Denne gang med diverse lys og lydeffekter. Vildt flot og spændende.

Vi har det varmt, ca. 32 gr,. Det var derfor ikke så sjovt at gå rundt udenfor. Men vi trodsede varmen og tog en shuttle til Eisenhowers farm. Vi blev mødt af en sød ranger, der tydeligvis var meget stolt af sin tidligere præsident. Hun underholdt også med, at Eisenhower sjældent blev nævnt, som en af de store, men at han var manden bag mange gode ting - bl.a. NASA.  

Flot farm, hvor Ike og Mamie opdrættede Angus kvæg.  

Vi fik lov til at gå rundt i huset og på grunden. Efter en times tid tog vi shuttle bussen retur til vores bil og kørte rundt og kiggede på et par af de mange mindesmærker, der er rejst i byen.

Vi overnattede på et luset motel....til alt for mange penge.

På genhør - og pas på jer selv og hinanden.

Kh Lone og de to andre