456 m oppe ....på nul komme fem

I dag var dagen, hvor mit mod ( og højdeskræk ) skulle testes.

Vi havde købt billetter til Burj Khalifa, verdens højeste tårn. 828 imponerende meter højt. 

Vi skulle dog kun lidt over halvvejs. 

Kl. 11.45 blev vi bedt om at gå frem til sikkerheds kontrollen. Stort set lige som i lufthavnen. Eventuelle tasker og proser gennemlyses...og selv skal man gennem en metal detektor, inden man får lov til at stille sig i kø ved elevatoren. 

20 personer lukkes ind i en elevator. Lyset slukkes og musikken starter. Man mærker intet...og derfor er det også med stor undren, at man pludselig opdager, at man allerede er ved 24. etage....nej, 25.....nej....

For pokker det går stærkt. 124 etager på 1 minut. Musikken stopper i samme øjeblik som elevatoren.  Og så træder vi ud på gulvet ...456 m oppe i luften. 

360 graders panorama udsigt, der ikke findes noget andet sted i verden. 

Vejret var heldigvis rimeligt i dag. Desværre gjorde varmedisen at vi ikke kunne se palmeøerne, men til gengæld så vi " hele verden". ( de kunstigt fremstillede øer, som skal forestille hele verden ). 

Jeg klarede faktisk at komme hele vejen rundt...dog ikke så tæt på kanten som visse andre, bl.a. Anni. Jeg var temmelig klam i håndfladerne, men det gik. 

I bedste charterferie stil bliver der taget billeder, som hurtigt manipuleres med, så man kan se sig selv enten ved eller på tårnet. 

Selve tårnet bruges, udover som kæmpe turist attraktion, til hotel, kontorer og almindelige boliger. 

En stor oplevelse ...for den nette sum af 200 kr pr snude. I min optik, det hele værd 

Den unge mand, som fordelte os rundt til de ledige elevatorer, forklarede glædestrålende, at det tog et minut at komme op, men kun 60 sekunder at komme ned. 

Vel nede igen...tørstige og sultne.  Vi fandt en Subway og fik en lækker sandwich, hvorefter vi slentrede gennem ca. 1/10 af Dubai Mall. Igen fik vi brugt benene, men denne gang var det ekstra hårdt pga alle de smukke vinduer, vi skulle stoppe op for at beundre. 

Tro det eller ej...jeg købte ingenting! 

Igen så vi et par små-lækre biler 

Vi spankulerede over broen og fandt en restaurant, der serverede vin. Vi fik et par glas hver, hvorefter vi gik nedenunder og bestilte mad.

Så 4 shows på vandet ( 3 gentagelser ) og sprang så i en taxa hjem. 

Vi var tilbage på hotellet igen kl ca 21. 

I morgen skal der soles og bades, så dette lille indlæg bliver derfor det sidste fra Dubai.

Tak for nu...pas på hinanden til vi ses igen!

Kh Lone og Anni

17. og 18. Oktober i Dubai

YStod op til en meget varm dag. Morgen og formiddag forløb som de foregående. 

Det var dog så varmt i dag, at vi allerede ved 12 tiden forlod pool området for at bevæge os ind i kulden. 

Efter et par modne overvejelser besluttede vi at tage en taxa ind til centrum, nærmere betegnet ind til midten af " the walk". Chaufføren satte os af ved Hotel Hilton.  Til orientering kostede 26 km i taxa ca, 80 kr. 

Vi gik ind på Hilton og ned på hotellets private strand. Satte os ved et bord i skyggen og bestilte et par drinks. Med alkohol i. 

Et glas hvidvin kostede 90 kr. og 1. Pina Colada kostede ca 75 kr. Det var super hyggeligt....så vi snuppede en omgang mere, mens vi kiggede lidt på livet. 

Kom i snak med en englænder som kunne fortælle, at det koster 2500 kr pr nat at bo der. 

Da vi gik derfra slentrede vi via the walk i retning mod Dubai Marina. Kiggede lidt på de dyre butikker og endte med at gå helt ned til vandkanten for at tage ind til marinaen. Der var mega hyggeligt på promenaden og igen er den ene bygning flottere, højere eller bare mere anderledes end den anden. 

Vi spurgte en vagt om der var langt...og om det i det hele taget var muligt at komme den vej. Nej, var svaret....der er ikke langt...ca 20 min, så er I der.  Vi er, i skrivende stund, ikke helt klar over, hvor store skridt man skulle kunne tage for at klare det på den oplyste tid.  Vi gik og gik ...i sand....og i 35 gr..og svedte som svin..

30 min senere er vi stadig ikke fremme...men det lysner dog. 

Da vi endelig nåede frem til noget, der lignede en strandpromenade, var vi gennem våde af sved. 

Vi skulle nu finde ud af at komme over på den anden side af vandet...så vi gik og vi gik...og opgav til sidst og hoppede ind i en taxa og kørte hjem.  Uden aftensmad ....men hjem til et glas vin og den kølige lejlighed. 

 

Godnat ca kl 23.30. 

Lørdag d. 18. Oktober. 

Gæt en temperatur! 

Pyh ha, det er lunt. Anni ville gerne have en slapper ved pølen i dag, så jeg tog en tur til stranden. 

Jeg besøgte Dubai Open Beach. En stor og bred sandstrand. Liggestole kunne lejes for 20 kr. 

Vandet var skønt men varmt. Hvis man troede man kunne blive kølet af, så tog man fejl. Jeg gætter på, at vandet var ca 35 gr, i hvert fald meget varmt. Klart vand, så man kunne se de mange fisk, der svømmede rundt mellem de badende gæster.

Den Persiske Golf er meget salt, så jeg behøvede ikke at bruge mange kræfter på at holde mig oven vande. 

Jeg tilbragte 2 timer ved vandet ( ikke længere af hensyn til "brandfaren").

Jeg gav min liggestol til en engelsk pige, som blev meget glad for det. Derefter gik jeg op til vejen og fandt en Starbuck cafe. Det er nu lækkert med en iskaffe i varmen. Faktisk blev det til 2, inden jeg fik prejlet en taxa og kørte tilbage til Anni og lejligheden. 

Vi hyggede lidt med et glas vin ( og det svinder nu ind i den medbragte portion vin ) og efter et tiltrængt bad gik vi i byen. 

Denne gang besøgte vi en souq der solgte kopivarer...tasker, ure, briller mm. Jeg fik dagens bedste grin, da vi gik rundt der. Alle ville de sælge os noget: Gucci, madam....Osv. Vi sagde nej tak hele tiden...og pludselig hører jeg en mand, der siger: Frue, tasker og ure, 100% forfalsket. For dælen, hvor jeg grinede. Og det gjorde han også. Vi gav hinanden en opad-pegende tommel....og vi gik videre..

Igen sprang vi i en taxa for at køre ned til floden og få noget at spise. Anni sidder indimellem og kommer med små hvin...og checker at selen er spændt. Hun siger, at hvis hun boede her, ville hun, uden at blinke, deponere kørekortet. (Godt, det ikke er længere ture vi er på! Det ville tære for meget på Annis nerver ). 

Vi spiste på samme restaurant som forleden...og igen var det god mad til ikke ret mange penge. 

Vi måtte dog vente lidt længe på maden, da al strømmen røg og var væk i ca 15 min. 

På tilbageturen gik vi gennem tekstil souq'en og alle ville sælge os Pashmina sjaler. ( jeg har dog ikke købt nogle endnu ). 

Det summer af liv alle steder. Vi fik i aften fortalt, at alt har åbent til kl. 22... Også søndag. Til gengæld er det "weekend" fredag.  Biler allevegne...sågar Farrarier og Porscher (dog flest Toyota'er og Nissan'er). Hver anden bil er en SUV.  Mercedes trives også godt her. 

1 liter benzin koster ca. 3 kr.  Til gengæld er gas dyrt. Den taxa chauffør som kørte mig hjem fra stranden fortalte, at han syntes benzinen var dyr her. Da jeg fortalte, hvad den koster i Danmark, stoppede han bilen, vendte sig om og kiggede på mig og sagde: " Det må da være en joke!"  

Sød taxa-mand fra Sudan...hvor benzin kun koster 2 kr. pr. liter. 

Lige nu indtages en kold cola...og så er det snart godnat herfra.  I morgen skal vi højt til vejrs. Mere herom på mandag. 

Dubai - bare en lille smuttur på en uge. Oktober 2014

En pludselig indskydelse kan føre til mangt og meget .... Denne gang var det Anni Jørgensen, der pludselig mente, at hun trængte til lidt sol og sommer. Vi havde dårligt talt til 10 før tanke blev til virkelighed.

2 sæder booket med Emiraterne direkte til Dubai - en lille hotellejligheder på 100 m2 blev booket.

Vi valgte at bo i Bur Dubai ... Mest af hensyn til prisen.

Tirsdag d 14. Oktober var der afgang fra Kastrup kl. 14.55.

Super fin flyvetur på ca 6 timer og 30 min.

Servicen ombord er super. Maden var rigtig god og vinen ligeså.

Vi landede i ca. 32 gr varme kl. 23.30 lokal tid ( 2 timers forskel ).

Dubai lufthavns terminal 3 har den største gulvflade af alle lufthavne i verden. Og stor er den sgu'.

Vi havde booket afhentning og vores chauffør ventede på os og vi var på hotellet efter knap 20 min kørsel.

Hotellet er lidt slidt, men ellers ganske udemærket.

Onsdag stod vi op,og fik rigtig god morgenmad på hotellet.  Derefter et par timer ved pølen i 34 gr.  

Vi skulle på opdagelse og besluttede os til at tage metroen ind til "centrum". 

Metroen er forholdsvis ny og alt er skinnende rent. Der ligger intet og flyder. De offentlige toiletter...også dem på stationerne...er ligeledes flotte og rene.  Turen til Dubai Marina tog ca. 40 min. For at komme ud af denne station skulle vi over en 2 x 8 spors vej. Dette foregår via en lukket gangbro med en del rullende fortove.  Afstanden er selvfølgelig svær at bedømme, men det virkede som om der var ligeså langt som når man skal ud til en af de bagerste Gates i Kastrup.  

Vi spadserede ned på The Marina Walk, som er en slags promenade, der omkranser de mange skibe og yachts. Vi fandt en hyggelig cafe og fik os en god kop kaffe. 

Videre skulle vi jo .... Og der var kun en vej frem....og det var tilbage igen. Vi gik og gik og gik. (Anni mener hun kun måler 170 cm når hun kommer hjem ...dvs hun har slidt 6 cm af højden ).

Dubai har en mega flot skyline. Man kan dårligt undgå at blive lidt imponeret.

Vi sprang på toget igen og kørte til Dubai Mall, som også er stationen ved verdens højeste tårn, Burj Khalifa ( tror jeg det hedder ). Dubai Mall er vist også verdens største...1200 butikker under samme tag. Inde i bygningen var der igen flot og rent...og tæpper på nogle gulve.  Den ene dyre forretning efter den anden.

Vi havde bestemt os for, at vi ville finde en lille hyggelig restaurant, hvorfra vi kunne nyde den berømte dansende fontæne. Fra stationen gik vi, igen via overdækket gangbro, vel ca godt 1 km. Så kom vi ind i selve mall'en. Så gik vi igen...og vi gik og gik. Anni mener ca 2 km.... Og det er nok ikke helt ved siden af. 

Endelig fandt vi udgangen til fontænen...og Anni spottede hurtigt en lille hyggelig siddeplads på en italiensk restaurant. Vi sad på første parket, da vandshowet begyndte. Wow....vildt flot og faktisk rørende. 

Da vi havde spist en god middag ( til 300kr for os begge...2 retter og 2 sodavand til os begge ) skulle vi hjem med toget. Det betød, at vi igen skulle bevæge os ind i Mall'en. Tanken om, at vi skulle gå og gå og gå behagede os faktisk ikke. Og jeg havde erhvervet mig en god vabel...og Annis mave ville gerne hjem...alt i alt betød det, at vi besluttede at tage en taxa.  Nu opstod problemet...hvordan kom vi ud? Der er heldigvis vagter alle steder, så vi spurgte om vej til den nærmeste udgang. Det er bare lige ud til 2. Ring..så til højre til 1. Ring...og bla bla bla.  Ok..vi gik ligeud...men fandt ingen ring. Spurgte igen...og igen. En sød mand foreslog at vi sneg os ind i The Adress Hotel og bare, helt nonchalant, gik gennem receptionen. Det gjorde vi..,og endelig kom vi ud og fandt en taxa.  Taxa turen hjem tog ca 25 min...kørte ca 15 km og det kostede 40 kr.  

Tilbage på hotellet...godt trætte i benene...fik sat benene op, hældt lidt vin ( egen import fordi man sjældent kan finde alkohol her ) i glassene og lod trætheden overvinde os. 

Torsdag d. 16. Oktober 2014.

Dagen startede som i går, med god morgen buffet og efterfølgende ophold ved poolen. Temperaturen Idas er 35 gr. Det virker dog ikke så slemt pga den meget tørre luft.

Vi gik fra hotellet og til Dubai Museum. Et lille, men meget spændende museum, som fint beskriver Dubais udvikling fra lille dadel oase og perlefisker samfund til det, det er i dag, 60 år senere.

Vi spadserede videre for at finde tekstil souq'en. Et marked ( små butikker ) kun med stof. Det fik vi hurtigt rendt igennem, for derefter at finde ned til floden. Vi løste billetter og blev, for 2 kr, sejlet over på den anden side. Vi ville forsøge at finde nogle sko til mig, så jeg ikke tilegnede mig flere vabler. Det lykkedes ikke at finde noget, jeg kunne bruge. 

Til gengæld fandt vi mange flotte pelsforretnininger.  I 35 gr varme er det faktisk hårdt arbejde at prøve minkpelse. Det hjælper dog lidt på det, at det er aircon alle vegne.  Da vi hverken fandt sko eller pelse vi kunne bruge, kunne vi ligeså godt vende snuden hjem igen. 

Vi fandt båden og blev sejlet tilbage til "vores" side.

Vi fandt en hyggelig restaurant lige ved floden og fik dejlig mad. Anni fik rød snapper, som smagte skønt. Jeg fik et eller andet tawouk, som bl a bestod af kød på spyd. Igen med sodavand til. 

Vores ben skreg på en taxa...og denne gang kostede turen 15kr. Ikke tosset af man kan køre i taxa til så små penge.  Vi blev sat af foran hotellet og dørmanden kommer springende med det største smil ( læs grin ) fordi vi nærmest vrælter hen til døren. Sødt sagde han: Godaften de damer. Har man gået meget?

Et par glas vin...og godnat.  

Sol, sol, skin på mig.

Fredag d. 9/5 2014

Vågnede op til noget, der lignede de øvrige dage her i Kovalam. Tæt dis og en luftfugtighed på omkring 90.

Men efter morgenmaden skete det fantastiske: Solen tittede frem!

Sød havebruser

Kizzie og jeg var ikke sene til at finde badedragten frem og suse ned til poolen, hvor vi var mere i vandet end over. Ikke desto mindre har vi begge erhvervet en smuk rød kulør. Den bliver forhåbentlig mere brun i løvbet af de næste par dage.

Vi var igen  i dag ved stranden for at se på det imponerende stykke arbejde, fiskerne laver med deres store net. Desværre var der ikke denne gang den store gevinst. Blot lidt sardiner.

Til gengæld fik vi nu ( tror vi nok ) styr på de kæmpe fisk fra igår. De er i familie med støren og de hev ca 700 fisk ind ( i et net )  til en værdi ( for fiskeren, der ejer nettet ) af 10.000 euro. Hver mand, der hjalp ( og de var ca 300 mand ) fik ca. 200 euro for det.  På markedet bliver fiskene solgt for 270 Dkr pr. kg og en fisk vejer mellem 15 og 25 kg. De 3 både, der er med for også en andel af pengene.

Altså så vi for ca. 3 millioner danske kroner fisk blive hevet i land! Wow!

Det er tankevækkende, at der ikke ses mange tykke mennesker her, og slet ikke børn. Alle ser de sunde og raske ud. Vi har faktisk kun set 3 lettere overvægtige børn og alle var det i de lidt større byer.

Ingen tykke teenagere heller...men få lettere overvægtige voksne over 50 år.

Fastfood restauranter findes heller ikke i stor stil. Mon der er en sammenhæng? 

Vi har haft en super god ferie. Kun mødt søde og rare mennesker, der gerne vil tale med os og hjælpe med det, de kan. Og flotte kvinder i massevis! Og deres tøj er så flot, så flot, , hvad enten det er saree eller salvar ( bukser, tunika og et langt tørklse ). Alt passer sammen.

På dette hotel, Uday Samudra, er servicen i top og maden er virkelig god.
Dog er det for dårligt, at et så dyrt hotel kun tilbyder internet i lobbyen. Udover dette, kan vi ikke finde noget at brokke os over.

Alt godt har en ende....og det har vores ferie også!

Tak fordi I fulgte med....og vi ses i DK lige om lidt!

Pas på jer selv og hinanden!

KH

KIZZIE, SØREN og LONE

Det gik i fisk.

8/5 2014.

Vi blev idag vidne til den helt store fiskedag. Søren fik øje på, at man fra vores  hotel kunne se, at der foregik noget på stranden. Vel at mærke noget lidt ud over det sædvanlige.

Nu er vi jo heldigvis født nysgerrige, så vi gik til stranden. Der stod ca 60 mand ( 2x30 ) og hev i kæmpe tove, der var i forbindelse med et stort net, langt ude i havet (ca. 400 m).
Bag nettene lå nogle små både, som vi senere fik forklaringen på. Manden i båden var ham, der så stimen af de store fisk, som vi ikke ved hvad hedder, og kastede nettet ud, hvorefter 2 mand svømmede ud med torvet og forbandt det til nettet. 

Nu blev der hevet i hver side, under konstant messen og syngen. Jeg gætter på, at det tog omkring 3 timer at hive nettene ind.

Der var under hele forløbet 3 mand i vandet. De 2 bandt nettet sammen, så de 30 mand på land kunne hive nettet ind som et tykt tov. 

Efterhånden som nettet kom nærmere stranden, gik andre mænd i vandet og slog som vilde i vandet. Dette for at skræmme fiskene tilbage igen, så de blev i nettet.

Små 3 timer senere var nettet nu så tæt på land, at fiskerne hujede og skreg og klappede i hænderne, alt imens de hev for fulde kræft.  Det fulde net indeholdt ca. 700 store fisk og var så tungt at fiskerne, selv når de tog de kæmpe bølger til hjælp, ikke kunne få nettet helt på land. Vi fik fortalt, at 1 fisk vejer ca. 15 kg.

Først tog man fisk fra til " de vigtige folk", bl.a kokkene fra vores hotel. Dernæst fiskehandlere og til sidst de lokale. 

Det var en rigtig god oplevelse at få med.

Solen har tittet frem idag, men det har styrt regnen også. Kizzie og jeg var ved og i poolen efter fiske oplevelsen. Vi var i vandet, da der atter blev åbnet for sluserne. Men hvad, vi var jo våde, så vi blev i vandet til det værste var ovre.

Sørens nye ven ( jordegernet ) har igen været på besøg. Denne gang var den mere modig, og spiste til sidst cashew nødder fra Sørens lår. Det var lidt sjovt. 

Eftermiddagen gik med at spille kort og hygge med lidt cappuccino. 

Spiste middag på en restaurant lige over for hotellet. Her kan man få alt, fra indisk til Italiensk mad.

Imorgen bliver sidste hele feriedag. Vi skal fra hotellet kl 01.00 

Der er en del nye billeder på Picasa...KLIK HER

Pas på jer selv og hinanden.

KH

Lone og de 2 andre

Store slaskedag.

7/5 2014

Kun en ultra kort rapport fra idag.

Vi har stor set kun slasket rundt og lavet absolut ingenting. 

Her er ret mange jordegern og et af dem har været på besøg på vores altan. Vi lagde lidt cashew nødder til den, hvilket den var meget glad for. Til slut kunne Søren håndfodre den. Det var ret sjovt at se. Haps...og hurtigt lidt væk, for at spise nødden i fred.

Vi har set solen idag. I ca 15 min, men det har været tørvejr det meste af dagen. 

Tilsyneladende har en lille tyfon huseret og lagt store dele af byen uden strøm.  Det forhindrede os dog ikke i, at tuk-tuk'e ind til byen og få en cola og en øl. 

Hotellets lobby er kæmpe stor og uden vægge. ( de behøver dem jo ikke pga varmen ). Derfor kan det om aftenen være rigtigt mange myg. Ca. Kl. 18 tænder personalet nogle mega anti "mygge dimser", der lægger et enormt røgslør ud. Meget effektivt, men det er samtidig umuligt at trække vejret. 

Og da internettet kun virker i lobbyen er det med at få blogget inden kl. 18 eller efter kl. 20. 

Vi har idag spillet kort, svømmet og set cricket i tv. Spiste i hotellets snack-bar. Dyrt, men godt.


Info om toiletforholdene:
På vores mega fine hotel er forholdene super, men mange steder er  de knap så "appetitlige". Men fælles for mange af dem er, at der forefindes "bidet", i form af en hånbruser ved siden af toilet aller pedal-lokum.
Og så er det lidt sjovt, at når vi træder ind på en halv-snusket restaurant, så er ovennævnte forhold ofte rigtigt fine.

Og det var alt fra os idag!

KH

De 3

Ægteskab på godt og ondt.

Jeg tror, at vi lovede at skrive lidt om de arrangerede ægteskaber, når vi ikke havde så meget andet at fortælle om.

Vi har talt en del med Senthil og med vores guider om netop dette emne. De er alle i arrangerede ægteskaber.

Det foregår ofte på den måde, at forældrene hører om en pige fra samme kaste og som de vurderer er fra et godt og sundt hjem. Forældrene tager nu på besøg hos pigens forældre sammen med en "ægteskabs rådgiver". Hvis pigen og hendes familie vurderes egnet er næste træk at kvinderne fra den unge mands familie tager på besøg samtidig med at mændene fra pigens familie tager på besøg hos den unge mand. Indimellem er det kun rådgiveren, der tager på første besøg. Her udfærdiger han en slags " horoskop " som derefter sammenholdes med det andet horoskop. 

Hvis de 2 unge mennesker stadig vurderes ok, arrangeres en "date" mellem dem. Hvis for eksempel  den unge mand ikke synes om pigen, vil han fortælle dette til rådgiveren, som overbringer den triste nyhed til pigens forældre. Men hvis han kan lide hende, så arrangeres der et "stormøde" mellem de 2 familier og man finder her ud af, hvad de hver især kan bringe med sig.

Herefter arrangeres endnu en eller 2 dates mellem de unge og herefter kan man planlægge brylluppet.

Der er stort set altid mange mennesker med til dette bryllup. Et sted mellem 200 og helt op til 5000 deltagere. Familie, venner, kolleger og landsbyens beboere. Brylluppet varer 2 dage og foregår som een lang fest. Ofte flytter de unge mennesker for sig selv, fordi kvinden gerne vil have sit eget hjem, men det sker også tit, at de flytter ind hos hans ( og sjældent hos hendes) forældre. Senthil f.eks, har overtaget sin fars hus, men forældrene bor hos dem. Dvs, at de bor 5 mennesker sammen i et meget lille hus ( 2 rum, menlig køkken/ ophold, soveværelse og bad ), men som Senthil siger: de er gamle nu og har sørget for mig hele livet, nu er det min tur til at tage sig af dem, for min mor er ikke rask.

Den ene af vores guider fortalte, at han havde giftet sig med pige nr. 6.

95% af alle indiske ægteskaber er arrangerede. De sidste 5% er, hvad de kalder lov-ægteskaber.

Ca. 5% bliver skilt! Heraf er kun den ene procent fra de arrangerede ægteskaber.

Til Susser: Kizzie mener, at der var noget du og Bent glemte! :-))

Vi kan informere om, at det har været tørvejr hele formiddagen. Dog overskyet og her er kun 28 gr.
Tilsyneladende regner det nu hver dag fra midt eftermiddag og til sen aften. Som en ansat her sagde: Det burde ikke regne nu på denne årstid, men med global opvarmning og efter tzunamien kan vi ikke regne med noget mere.

Vi daser og dasker og nyder at kunne tage en kølende dukkert i en af de lækre pools på hotellet.

Efter middag kom regnen igen. Vi trodsede dog det våde element og begav os i tuk-tuk til Kovalam by. En hyggelig lille by, men små gader og stræder. 

Man mærker tydeligt, at det er udenfor sæson....alle forsøger at sælge os noget.

Kizzie og jeg var genstand for en del opmærksomhed, da vi slentrede langs strand promenaden, iført sommertøj og engangs regntøj. Forstå det nu, hvem der kan! Vi var da i det mindste ikke gennemblødte da vi kom hjem!

Pås på jer selv og hinanden

KH

Lone og de 2 andre

Chili gør en forskel.

5/5 2014

212 km...og de fleste af sad jeg med hjertet oppe i halsen. For dælen, her køres "råddent".
De kører som aber, siger Senthil, som selv ikke er den mest tolerente chauffør vi har mødt.

Men til vores store held, havde Senthil fastspændt 6 chili'er og 1 limefrugt på bilens kølergitter. Det betyder tilsyneladende at vi kommer sikkert frem. Dog foldede Senthil hænderne i en stille bøn inden vi forlod Cochin.

Senthil har et sjovt lille udtryk, når det handler om traffikken her i Indien: Good driver, good brakes and good luck!
Heldigvis gjorde udsmykningen på kølergitteret hvad det skulle og vi nåede sikkert frem efter knap 6 timers kørsel, gennem store og små byer....alle mere eller mindre pyntet op til tempel fest.

Vores hotel her i Kovalam hedder Uday Samudra bog er super lækkert. 3 pools, flere restauranter og et stort udbud af diverse wellness behandlinger.
Man kan sågar få renset tænder!

Næppe var vi kommet ind på hotellet for der blev åbnet for sluserne ovenfra.  Je siger jer, at det regnede. Vandet stod ned i lidt over 1 time og det lynede og tordnede. Forhåbentlig ser vi lidt bedre vejr imorgen, men dette er, hvad de her kalder " før-monsunen".

Vi skulle idag siger farvel og tak til Senthil, som nu skal køre de små 800 km tilbage til Chennai og derefter med bus hjem til sin landsby.
Han fik en pæn "skilling" af os og takkede pænt og ønskede os god tur hjem.

Guiden, som checkede os ind her, gjorde mig dog ked af det. Det viste sig, at vi har været lidt for fedtede med drikkepengene.
Vi har givet drikkepenge som var det i det nordlige indien...og det holder ikke her. Vi burde have givet næsten det dobbelte.
Vi skyndte os at ringe til Senthil, som allerede var 20 km væk, men fik ham overtalt til at vende bilen.
Da han kom, fik han endnu en slat penge ...og takkede mange gange.
Hans månedsløn er på ca 350 danske kroner ...så drikkepenge er en stor hjælp.

Vi valgte at spise på en lille retsurant lige overfor vores hotel. Super god mad...og for meget af den...2 øl og 1 cola: pris kr. 130 i alt.

Pas på jer selv og hinanden

KH
Lone og de 2 andre

Cochins skønhedskonkurrence og fiskenet.

4/5 2014

Vi var super heldige med vores guide idag. Men Senthil var møg sur, da vi mødtes. Det viste sig, at han var blevet jaget fra herodes til pilatus af hhv hotel og politi. Nå, han blev moppet lidt og så var han god igen.

Cochin er en hyggelig by. En sjovt mix af nyt og gammelt, kristendom, muslimer og hinduer og det hele krydret med en jødisk bydel.

Vi startede med at se det portugiske palads, hvor kongen af Kerala boede indtil ca 1940. Den royale familie bor stadig i byen men uden nogen former for privilegier ud over at de er stenrige og stadig respekteret af befolkningen.

Det var spændende og vores guide var meget vidende og sjov og hans engelsk var glimrende ( til forskel fra nogle af de andre guide vi har haft ).

Vi løb nok lidt hurtigt gennem paladset for varmen er ved at tage livet af os. Jeg mindes ikke, at jeg har svedt som jeg har gjort idag. Sveden tap- rendte fra mig..min hud var ikke fugtig, men drivvåd.

Vi ærgrer os lidt over, at vi ikke er her i næste uge. Der skal nemlig afholdes skønhedskonkurrence. Vinderen af konkurrencen vinder flotte smykker og får i øvrigt det store privilegium at kunne bo i templet. Hov, glemte jeg at fortælle, at konkurrencen kun er for elefanter!

Guiden fortalte, at det er en oldgammel tradition. Elefanterne bedømmes på højde, stødtænder, øjne mm. 

Næste stop var den jødiske synagoge og den jødiske bydel. Synagogen var i mine øjne ikke så speciel men det var bydelen til gengæld. Hyggelige små gader med handlende, der var mere eller mindre anmassende.

Nu skulle der tankes væske på os, og guiden førte os til en restaurant, hvor vi hurtigt kastede en halv liter vand indenbords.

Vi blev indført lidt i kastesystemet og vores guide tog os med til "vaskeri arbejder kasterne". Vi besøgte et meget stort vaskeri, hvor såvel mand som kone arbejder. De folk, der arbejder der, skal selv sørge for at finde kunder og jo bedre de servicerer disse, jo større chance er der for at de kan få mere at lave.
For os, er kaste systemet mystisk. Mere eller mindre erhvervs-bestemt. Der er 4 hoved kaster, herunder et stort antal underkaster, som f.eks. tømrer-kaster, fisker-kaste, skomager-kaste osv.
Man gifter sig ikke over eller under egen kaste men få har alligevel gjort det. Det bevirker så at forældrene ikke længere vil kendes ved dem, men når der kommer børnebørn til, blødes der ofte lidt op på det.

De kinesiske fiskenet stod og ventede på os. Det var sjovt at se. Jeg havde egentlig nok forventet, at de lå mere eller mindre ubrugte hen, men nej. De var i brug alle sammen. Det er nogle pænt store net på en masse pæle og ved hjælp af vægtstangs princippet blev de ca hvert femte minut sænket i vandet og hevet op igen. Ofte med fisk i.

Fiskene blev leveret direkte videre til fiskeboderne, hvor de blev solgt. Vores guide fortalte os, at de små fiskeboder også gerne tilberedte fiskene til os. Vi skulle blot vælge vores fisk ud og så ville de servere den senere.

Nu gik turen til en kristen kirke,

hvor Vasco da Gama havde ligget begravet indtil man flyttede ham tilbage til Portugal. En anden sjov ting var, at når man gik ind i kirken, så lå Portugiserne til venstre i kirken og hollænderne til højre. Da Vasco ankom blev kirken katolsk, men så kom hollænderne og kirken blev nu protestantisk, så kom englænderne og så blev den anglikansk.....og nu er den lidt af det hele men bliver omtalt som anglikansk protestantisk. 

Næste kirke var katolsk og den så vi kun udefra, da den var lukket. Der var en tilhørende katolsk pigeskole som iflg vores guide har et godt ry. 

Vi blev smidt af ved vores hotel midt på eftermiddagen og de næste par timer gik med at komme lidt ned i temperatur. 

Priserne her i Cochin er rimelige. Mad og drikke på restauranterne er stort set som de andre steder vi har været med undtagelse af Madurai, som var dyrest. 

Til gengæld er det forholdsvis nemt at prutte priser her. Og det kan vi jo godt lide!

Imorgen har vi en 5 timer lang køretur foran os inden vi ankommer til Kovalam. Det er i skrivende stund gået op for mig, at ferien lakker mod enden.

Pas på jer selv og hinanden.

Tak for jeres hilsner via email og sms'er!

KH

Lone og de 2 andre

Backwaters i Kerala...ren luksus.

2/5 2014

På vej til vores husbåds oplevelse gjorde vi et par fotostop undervejs. Den ene flotte teplantage efter den anden, og ved et af stoppene var der desuden en te forretning.

Vi har ledt højt og lavt efter den gode Darjeeling te, men har måtte se i øjnene at den ikke findes her,
Derfor kastede vi os ud i et nyt te projekt, nemlig hvid te, som om muligt er endnu dyrere end førstnævnte te. Vi har lidt med hjem til familie og venner.

Kl.13.30 gik vi ombord i "vores" husbåd. Vores fordi den indeholdt kun 2 værelser og opholdsrum med udsigt. Det er super lækkert, fine værelser med dertil hørende badeværelser og så er der en besætning på 3, en kaptajn, en kok og en bådsmand.

Vi blev budt velkommen med en lille drink, hvorefter vi lagde fra kaj.
Stille og roligt sejlede vi på det, der her hedder Backwaters. Vi fik serveret dejlig frokost, bland andet frisk fanget fisk af ubestemmelig art, men den smagte skønt.
Det er en speciel følelse at sejle langs folks hjem, og vi får til fulde set, hvordan man kan klare sig med lidt.
Men inden i båden lider vi ingen nød, vi får serveret kaffe, aftensmad og vand ind i mellem.
Kl. ca 18 lagde vi til kaj i midten af ingenting...og her skulle vi tilbringe natten.
Kaptajnen tændte for aircon'en på værelserne kl. ca 22. Det er første gang på denne tur, at vi har en lydløs aircon.

I aften spillede spillede vi kort og kl. 23 gik vi til køjs og sov skønt i stilheden.




3/5 2014.

Vi vågnede kl ca 6, da mandskabet begyndte at røre på sig.
Knap havde jeg sat mig ud i opholdsrummet før kokken kom med kaffe. Søren og Kizzie fulgte kort efter og kl 7 fik vi serveret morgenmad.
Generelt kan vi sige, at vi til hvert måltid fik alt for meget mad, men super dejligt.
I dag var det kun et kort sejltur på ca. 40 min. før vi var tilbage til udgangspunktet. Vi sagde pænt tak for en dejlig tur, var rundhåndede imed drikkepengene.

Senthil ventede som sædvanlig på os og vi startede køreturen mod Cochin, hvor vi skal tilbringe i dag og imorgen.

Vi checkede ind på Hotel Fort House, som er et skønt hotel, som kun har en fejl: INGEN POOL.

Efter at have hygget lidt på terrassen, slentrede Søren i byen , men Kizzie og jeg ville sgu' i pølen et sted.
Den flinke dame i receptionen sagde, at vi kunne tage færgen og købe os ind i pool området på Hotel Casino,som ligger på Wellington Island. Som sagt, så gjort.
Vi gik til færgen og ville købe 2 billetter, men det var ikke nemt. No, Mam, ikke denne her...den næste! ( det viste sig at være nr. 4 båd, der kom ).
Billetsalget foregår kønsopdelt. Damer i en kø, mænd i en anden. Hvorfor aner vi ikke.
Vi kom til Wellington på små 10 minutter og da vi jo ikke anede, hvor hotellet lå, sprang vi i en tuk-tuk.
Hov, glemte lige at sige, at sejladsen kostede 40 ører pr. snude.
Vi brugte hotellets pool i et par timer, hvorefter vi tog turen tilbage igen...og ligesom på udturen, var vi genstand for stor undren: Hvad laver de 2 damer dog her? Er I sikre på, at I skal med færgen ?
Jo jo...det var vi sikre på.
Alle er søde og hjælpsomme. Ikke en eneste gang har vi oplevet noget negativt.

Vi spiste i hotellets restaurant og sad helt ned ved havet...super rart!

Pas på jer selv og hinanden


KH

Lone, Søren og Kizzie

Krydderi på tilværelsen

30/4 2014

Vi kørte fra Madurai kl 8.30, destination Periyar.
Senthil underholdt os med den kulde vi nu skulle til. Han mente, at vi kom til at fryse, for det ligger jo højt oppe og der er nok kun 25 grader.

Vi kørte gennem en masse små landsbyer og i en af dem var der mange mennesker i optog. Igen en festival. Det var meget anderledes at se på. Nogle mænd trommede helt vildt og en ung pige var helt i ekstase og hoppede op og ned mens nogle andre damer forsøgte at holde hende. Der var også en mand der, så det ud til, legede med ild.

For os er det lidt mærkeligt at se, hvor meget man kan og vil gå op i sin religion. 

Til trods for Senthils dytten i hornet var flere af dem " i en anden verden" og ænsede det ikke.

Den sidste times tid kørte vi bjergkørsel og ankom til Komuly, Thekkady og checkede ind på hotel

Ambardi. Et meget anderledes sted, end hvor vi ellers har boet. Ingen aircon, men her er også kun ca 25 gr, så det går. Værelserne er i 2 plan og på Kizzies værelse lå der, som velkomst, 2 kæmpestore døde kakerlakker. 

Kizzie og jeg tog på elefant besøg. Det var ikke helt, hvad brochuren lovede og vi endte med at køre tilbage igen efter at have kigget lidt på området.

Jeg købte en times massage (100 kr) og det var skønt, bortset fra lugten af den olie hun brugte.

Det sjaskregnede i 4 timer her til aften, der kommer godt nok meget vand ned på kort tid.

Vi inviterede Senthil på aftensmad og på hans anbefaling gik vi på restaurant Bamboo og spiste. restauranten er lille, med forskellige borde og stole, bliktag og wc'et er et kapitel for sig selv. Mendet var ganske hyggeligt og super god mad. 

1/5 2014

Vi stod op kl 6 fordi vi skulle på sejltur på søen i Periyar Tiger Reserve. Fin tur, men vi så hverken tigre eller andre spændende dyr. Jo, vi så 3 forskellige varianter af isfuglen.

Solen skinner og det er ca 23 gr.

Tilbage til hotellet for at få morgenmad.

Næst på programmet stod en kort tur til krydderi plantagen.  Her lagde jeg ud i fin stil med at skvatte så lang jeg var. Gik og kiggede op og overså derved et pænt stort hul i jorden. Nå, jeg slap med såret stolthed og skrabet knæ. Vores guide kom fluks noget frisk gurkemeje rod på mit knæ. Dette skulle, efter hans udsagn, være antiseptisk og anti altmuligt, heriblandt cancer.

En kort, men lærerig tur. Ved I måske, hvordan Vanille ser ud, inden det kommer til os i rør eller pulverform ? Nej...det gjorde vi heller ikke.

Her i plantagen så vi iøvrigt 2 ugle-unger, der sad ligeså fint og kiggede på fra deres hul i træet. 

Efter at have badet såvel tå som knæ hjemme på hotellet( her er kun varmt vand mellem kl 5 og 10 og igen kl 17-22) slentrede Kizzie og jeg i byen. Alle steder har de handlende de sjoveste bemærkninger, så som: det begynder at regne snart...i min butik er I i sikkerhed.... Eller...hos mig får du bedre kvalitet og en rigtig kvittering. 

Vi endte med at købe lidt gurkemeje og muskatnød med hjem.

Festivalen er også kommet hertil. Overalt er der messende musik og trommer....og det starter desværre allerede kl. 05.00!

I aften står den på grillet svin i hotellets restaurant.

Imorgen går turen videre til Alleppey, hvor vi skal tilbringe 24 timer på en husbåd. Vi forventer derfor ikke at kunne blogge igen før d. 3 eller 4. Maj, men vi lover at skrive, så snart vi kan.

Mange nye fotos på Picasa...KLIK HER

Pas på jer selv og hinanden

KH

Os 3

Mylder i Madurai

29/4 2014


På menuen i dag stod endnu et palads og et tempel. Sidstnævnte det flotteste vi endnu har set, hvis I spørger mig. Og KÆMPE stort, Meenakshi Amman Temple, hedder det. 

Desværre må man ikke bruge kamara i templet pga en bombesprængning for 6 mdr siden, så derfor må I tage mit ord for gode varer. Enkelte fotos på fotosiden, men taget med mobiltelefonen ( og det måtte man godt ).


Jeg kan ikke præsis huske størrelsen på området, men mener at det var 20 hektar. Det meste af det er overdækket og en del kun for hinduer.
Stort set alle lofter var malet i de klareste farver, og vores guide fortalte, at man idag bruger olie farver, men at man førhen brugte naturlige farver.

Overalt var der kvinder, der pyntede gulvene i fine møstre med rismel.
Der var travlhed i temlet i dag pga en 10 dage lang festival, der starter d. 1. maj. Med det antal mennesker vi så i dag, så er det vist godt, at vi suser af inden 1 million personer invaderer templet!


Det er så varmt, at vi næsten bliver dårlige. Vi drikker og drikker...og tørster stadig! Vi er ikke gearet til denne hede!


Vi kørte også på blomster marked. Sjovt at se, hvor få blomster der var med stilk på.
De bruger blomster hovederne til udsmykning af dem selv, når de beder i templet eller som parfume.
Få steder så vi roser med stilk. Disse, fik vi fortalt, blev kun brugt meget lidt og kun til bryllupper.
De handlende havde ekstra travlt nu pga festivalen, så der var kronede dage på markedet.
Aldrig har jeg set så mange jasmin knopper samlet på ét sted! De lå i bunkevis!

Senthil hørte om vores sjove tuk-tuk oplevelse igår, og sød som han er, havde han indkøbt coca cola til os. Så var vi da fri for at skulle køre efter det :-)

Det vrimler med mennesker. Jeg er sikker på, at over halvdelen af de 3,5 millioner mennesker der bor i denne by, var på gaden idag.
Køreturen var, skal vi sige, interessant!

Eftermiddagen og aftenen tilbragte vi i tempereret klima på hotellet. Kizzie er lidt ramt af airkonditoningens forbandelse og har fået ondt i halsen.
Hun ( og jeg ) forsøgte at drikke det væk...1 dejlig Black Russian! Forhåbentlig er det bedre i morgen, hvor vi forlader Tamil Nadu og starter vores besøg i Kerala.


Pås på jer selv og hinanden


KH

Lone og de 2 andre

Tanjore - Madurai -- ad den lange vej.

28/4 2014

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, LENE !!

Så forlod vi Tanjore og kørte mod Madurai, hvor vi skal være de næste 2 dage.
Vi har på et tidspunkt fået sagt til Senthil, at nu havde vi snart set nok templer, så han moppede os et pænt stykke idag: " Det er jo en skam, at I ikke kan lide templer, for der er et meget flot et lige om lidt, men det viser jeg jer ikke" . :-)
Til gengæld kørte vi gennem små landsbyer, som hver og en havde noget, byen var kendt for.
Vi så f.eks, hvordan man laver fliser, kakler og klinker. Jeg tænker ikke, at man bruger samme teknik i DK, men flotte fliser blev det. Det tager 1 uge fra start til slut..vi så kun hvordan man laver selve fliserne med farvet mønster.

En anden lille landsby lavede bronce figurer, Vi besøgte et støberi, hvor den unge mand var 9. generation bronze støber og meget stolt af det. Han var dog ikke så vild med, at vi ikke ville købe noget.

170 km senere ankom vi til et kæmpe mylder i Madarai. Vi bor igen på et meget fint hotel og Kizzie og jeg ville med det samme i poolen.

Vi skiftede til badedragt og gik til poolen, som er meget lille og som netop var blevet invaderet af nogle af byens børn, som var på "summer camp". Fin ide, synes jeg, at hotellet rummer de lokale på den måde.


Nå, vi stak tæerne i vandet, men de kom hurtigt op igen. Vandet var...uden overdrivelse...mindst 40 gr varmt. Vi havde behov for at blive kølet ned og ikke varmet op. Vi blev siddende lidt og kiggede på alle ungerne, som morede sig kosteligt i det varme vand.
Det virker iøvrigt forkert, at man på så fint et hotel, må ryge på værelserne. Alle værelser, vel at mærke. Dog må der ikke ryges i lobby og i restauranten.

Vi gik nu i byen for at købe os lidt coca cola, men alle steder var det Pepsi. Uf..det kan vi ikke lide!
Vi tog derfor en rask beslutning og sprang ind i en tuk-tuk og bad om, at han kørte os til templet og retur igen. Hvor længe skal jeg vente, spurgte han. Du skal ikke vente....vi skal blot købe cola.
Han stor-grinede og afsted gik det mod templet, som vi skal se imorgen. Wow, det er flot!!


Flot stillads, ikke ?

Den søde mand fandt en kiosk...igen med Pepsi...men så lykkedes det og vi skyndte os at købe 4 coca colaer. Samtidig havde den flinke dame nogle rigtigt gode choko bolsjer, som Senthil har givet os smag for.  Vi købte, hvad hun havde i butikken...og det var desværre kun 36 stk.
Det er faktisk lidt sjovt, at man her kan bede om " for 1 krone blandet slik" ...og så får man en pose med 100 stk slik! Ligesom de gode, gamle dage derhjemme!
Vi køber nok for 5 kr blandet med hjem :-))

Vi har talt en del med Senthil og 1 af vores tjenere om de arrangerede ægteskaber. Mere herom en dag, hvor vi ikke har noget andet på hjertet..

Pas på jer selv og hinanden.

KH

os 3

Er vi mon turist-attraktioner ?

Søndag d. 27/4 2014

Kl. 8.30 præsis er der afgang til Tanjore. Senthil igen præsis! Faktisk har vi ikke en eneste gang været udsat for Sydamerikansk tidsregning. Guiderne er altid præsice.

Vi kørte ad landevej idet Senthil gerne ville vise os nogle krokodiller mm.
Desværre havde de lukket vand ind via dæmning, så vi mener ikke at vi så nogen. Men Senthil jublede på et tidspunkt og råbte: Se- Krokodille!!!  Sååå...måske så vi alligevel en.
Senthil er vældig sjov. Hans engelsk er absolut ikke hans stærke side, men han fortæller meget malerisk, bruger lyde, arme og ben...og indimellem er vi færdige af grin!
Så siger han sødt: "Penge betyder ingenting...blot mine gæster er glade! Og bare vent...lige pludselig vil I opleve noget og sige: Ah ja...det var jo det Senthil sagde!"
Men vi skal altså spidse ørene for at forstå ham.
Vi kørte forbi og gennem en del "fattige" landsbyer. Det er tydeligt at se, at man skal klare sig for meget, meget få penge.

Vi havde et par små stop undervejs ( vi kørte 160 km idag ) og checkkede ind på Hotel Gnanam.
Et minus er, at her ikke er pool og det har vi meget brug for i 40 gr varme.

Vi kørte først til paladset, som stadig beboes i dele af det meget store område. Ud over, at se en masse bronze statuer, synes jeg ikke, at der var det store at sige om det.

Det kan jeg til gengæld ikke sige om det store templel vi efterfølgende besøgte. Det hedder et meget langt ord, der begynder med B, men vores guide omtalte det som The great Temple of Shiva.
Flot er det og anderledes end de andre templer, idet indgangs partiet ( tårnet ) normalt er det højeste sted i templet. Men ikke her. Her ligger det højeste tårn inde midt i templet.
Kuplen, som vist er i 65 m højde, blev rullet op ad en 6 km land rampe ( lige som de gamle ægyptere gjorde ved pyramiderne ).
Mens vi gik rundt på vores bare tæer i varmen, var der pludselig en mand, der sagde til Kizzie: " Min datter vil gerne hilse på dig",  Inden dette, var jeg blevet " antastet" 2 gange og bedt om at stille op til fotografering. Jo da...vi lyser op i landskabet :-))

Vores guide fortalte levende om Guden Shiva og dennes kone Parvathi, som, når der var brug for det, kunne have op til 8 arme. Jo flere arme - jo mere vred! Smart! Under normale omstændigheder havde hun dog kun 2 arme, hvorimod Shiva altid havde mindst 4.

Efter en sej tur ( og kun på grund af varmen ) blev vi sat af ved hotellet. Gik straks efter vand og sodavand, og i løbet af ingen tid, var der røget en halv liter ned.

Hotellets restaurant lød lovende. Vi bestilte Tandora kylling...min dog minus Tandora.
Først kom Kizzie og Sørens kylling....10 min senere kom deres stegte ris ..... 5 min senere Lones fritter...og så ventede vi.
Jeg gik nu til tjeneren og sagde, at det ´bare ikke var i orden og at jeg jo gerne ville spise sammen med de andre. Og at de i øvrigt kunne give nye fritter, da disse allerede var kolde.
Jeg ventede nu "kun" i 10 min mere, så kom min kylling og de samme kolde fritter. Afsted mig med igen...og nu for samtlige 3 tjenere ud i køkkenet, som havde de set jeg havde 8 arme.
Endelig lykkedes det...og maden smagte godt!
Ved betaling fik vi heller ikke det nøjagtige antal rupees tilbage ....og vupti..så var der mange arme igen.  Sorry Sir!! Jeg må indrømme, at der ikke kom drikkepenge på bordet denne gang.

Påas på jer selv og hinanden



KH

Lone og de 2 andre

 

Rygsæks-rejsende på afveje.

Lørdag d. 26/4 2014

Senthil er præsis som altid.  Efter vi havde sagt pænt farvel og tak til de personer, som vi har haft mest med at gøre her, kørte vi mod Pondicherry. Ca 100 km sydligere end Mamallapuram.
Hvem skulle nu have troet, at jeg ville komme til at ELSKE aircon!! Turen ville have været ulidelig uden.

Undervejs stoppede vi ved nogle Cashew træer. Jeg troede faktisk de groede på buske a la hasselnød, men niks. Træer!
Vi kørte også forbi store områder, hvor de udvinder salt...og selvfølgelig rismarker.
Og igen troede jeg forkert...der var i hvertfald ikke vand ved risene.


Vi ankom til Hotel Annamalay ca. kl. 11 og kunne checke ind med det samme. Wow...tror da nok vi bor pænt!! Vi blev hurtigt enige om, at det vist ikke er til daglig de modtager rygsæk-rejsende.

Det er slående, hvor meget man gør ud af den indvendige del, men glemmer at "opdatere" udenoms-arealerne, heriblandt pool området. Men flot er det sgu' ...og internettet virker meget bedre end vi ellers har været vant til.

Kl. 15 blev vi hentet af Senthil samt en ny guide.
Vi startede med, at bede ham springe templerne over idag og det grinede de meget af.
Problemet er mest af alt varmen. Det er meget lidt sjovt at traske rundt i 37 gr.
Men afsted kom vi.  Guiden lagde lynhurtigt turen om til besøg i Aurobindi Ashram'en og tilhørende værksteder., heriblandt en papir pabrik, hvor de laver papir af gammelt tøj og plantedele.
De 4 mand, der arbejde der, kunne nå at lave 60 stk papir pr. dag. Det færdige resultat blev
( til bogbinderes órientering ) det tykke, ofte marmorerede pair man bruger til at binde bøger ind i...eller til at lave æsker med. Æv, at jeg ikke kan have det med hjem!!

Guiden var rigtig god til at orientere om byens historie og det vil vi ikke trætte jer med nu...men det var faktisk ret interessant.

Og så fik vi set den første indiske elefant. En tempel-elefant. En 27 år gammel hun-elefant, som dagen lang står ved et tempel, der er dedikeret til guden Ganesh ( håber detv staves sådan ).

Vi slentrede rundt i den franske del af byen og gik en lille tur langs havet og fik samtidig set den store statue af Gandhi.
Og så fik vi også set et par papagøjer!

Om lidt skal vi spise...og Tania...nu lykkedes det endelig!! I aften skal jeg smage Khorma.


Lidt nyt om priser:
750 ml sodavand koster 3 kr
1 øl koster 5 kr
Og for første gang på ture; 1 pina colada koster 25 kr.


Masser af nye fotos på Picasa...klik her.

Pas på jer selv og hinanden

KH

Søren og de 2 tøser