Det vilde vesten

29/05/2017

Vi forlod Kimball i fint, køligt vejr. Stoppede i Chamberlain ved Missouri River for at få lidt brunch.

Vi kørte videre til et spændende museum, Akta Lakota Museum and Coltural Center. 

Centeret beskrev med fotos og diverse genstande livet som Sioux indianer fra ca. 1800 til 1900 En utrolig fin udstilling, som var yderst lærerig. Jeg bliver lige forbløffet hver gang jeg hører, at denne "indianertid" varede helt frem til 1890., og at overlevende indianere fra Little Big Horn mødtes i 1948.

I bund og grund handler det nok om, at det er svært at forholde sig til, at den amerikanske historie er klemt sammen til et forløb på på ca. 200 år.

Herfra videre mod Rapid City med gode stop undervejs. 

Første stop var i 1880 Town, som ligger Midland, South Dakota. En amerikansk udgave af Nyvang. Meget spændende. Udover, at vise en typisk 1880'er by, kunne vi også se genstande og Cisco ( Kevin Costner's hest) fra "Danser med ulve". Cisco dog nu i udstoppet version. 

Overalt, hvor vi kommer frem, bliver vi mødt med stor venlighed og hjælpsomhed. 

Vi var på et tidspunkt i tvivl om, hvilken retning vi skulle køre...og tøvede en kende....hvorefter en mand stoppede og spurgte os, hvad vi mon var i tvivl om. 😊 (Sandsynligheden for, at vi, hjemme i DK, var blevet mødt med samme spørgsmål, er vist lille). 

De bedste stop var dog dem, vi gjorde i Badlands National Park.

Hold da op et vildt landskab. Og vi så bisoner ... desværre for langt væk til at vores små kameraer kunne trække dem ind, så man kan se dem. Vi krydser fingre for, at det ikke er de sidste, vi ser. Men de er godt nok store! 

Vi nåede Rapid City ved 17 tiden og checkede ind på Best Western Hotel. Vi hyggede os en times tid inden vi kørte til Chilli's for at spise Spareribs. Muuums. 

Fik handlet lidt til vores bil-køleskab ( en termokasse, som fyldes med isterninger) og på hovedet i seng  ved 23 tiden. Trætte efter en dag med masser af indtryk.

Mere I morgen.....og der er flere fotos. Prøv at klikke her

Slut herfra...

Kh
Søren, Kizzie og Lone

Sol, regn og en verdensrekord.

Lørdag 27/5/2015

I dag var dagen, hvor der ville blive sat en vigtig verdensrekord.... 83 æbleskiver spist af 1 mand, på blot 8 min. Det var totalt vildt at se på.
I konkurrencen deltog 6 deltagere...de "bedste" 2 var hhv verdens nummer 2 og nummer 6.
Vi vil ikke trætte jer unødigt med den historie, men kan oplyse jer om, at vinderen tildligere har spist 156 stk bacon på 5 min...62 hotdogs på 8 min....og så er han tynd som et siv.

( Der var lavet 1800 æbleskiver på forhånd ).

Elk Horn åbnede officielt Tivoli fest, som denne gang var tilegnet en netop afdød borger.
Den tyske præst sang først den amerikanske national sang og dernæst den danske. Og det var ganske godt gået.

Byens borgmester tildelte en ung mand en gylden æbleskivepande og en æres t-shirt. Han har gjort sig fortjent til den hæder ved at give en nyre til en kollega, der havde 2 dårlige nyrer. 

Jeg havde været så letsindig at tilmelde mig M&M løbet ( mill to mermaid )som er en strækning på 5 km. Barnemad, tænkte jeg....meeeen....havde da lige glemt, at de 3 km var op ad banke. Nå... en jeg gik turen og kom ind som en flot nummer anden sidst.

Køen var lang til æbleskiver og medisterpølse og vi måtte jo prøve. De fik os dog ikke til at hælde sirup på medisteren😫😫 Men det var god medister og gode æbleskiver.

Stan, borgmesteren, vurderede, at der i dag var ca 4000 mennesker i byen. Og vi var imponerede over den kæmpe opbakning som byens borgere gav arrangementet....store som små. 

Mange, der var fraflyttet, kom tilbage hvert pr for at deltage i Tivoli festen.

Der blev danset folkedans i flere omgange. Først var det byens børn, dernæst de voksne gotik sidst en lidt mere prof. Gruppe dansere. Men dansk, det var det !

Kizzie og jeg besøgte Janis og Larry igen....og ja, vi fik set monstret. Er du da vimmer en campingbus.

200.000 gode grønne dollars.

Det blev også til besøg på kirkegården, som var flot klædt på og gjort klar til Memorial Day.

Der bliver gjort et stort nummer ud af at hædre tidligere soldater.

Vi besluttede at køre ca 20 km for at spise aftensmad. Ikke en dårlig beslutning.

Aftenen sluttede med et mega flot fyrværkeri og på hovedet i seng.

28/5/2015

I dag bliver transport dag, men jeg startede med at ringe til Ellamaj for at sige til lykke med fødselsdagen.

Søren var  chauffør og kørte os til Kimball, South Dakota.

I morgen kører vi til Rapid City via Badlands.

En trofast læser har gjort opmærksom på, at der var fejl i linket til foto albummet.
Prøv at klikke her

Bedre?

Pas på jer selv og hinanden

Kh

Æbleskiver og medisterpølse

26/5/2017

I dag kørte vi de sidste ca 1,5 timer inden vi landede i Elk Horn, Iowa. I ved, byen der serverer æbleskiver og medisterpølse til morgenmad.....i hvertfald, hvis man skal tro på tv udsendelsen om danskerne i Elk Horn. 

Det første man ser, når man kører ind i byen, er møllen fra Nr. Snede. Pt dog uden vingerne, som er ved at blive restaureret.
Lige overfor møllen ligger byens eneste motel: Tivoli Inn & Suites. Her bor vi i 2 nætter, mens vi deltager i den årlige Tivoli Fest.

Der bor 700 personer i byen, som kan fremvise en pub, en tankstation, en cafe, en ejendomshandler og et meget fint museum.

Jeg er en af de personer, der har set tv udsendelserne om byen her i Iowa. Og jeg husker tydeligt 4 af beboerne: Janice ( hende, med ilt app) , Loretta ( en af de 2 damer, der hyggede sig med at tale dansk, mens de fik lidt kaffe ), Lisa ( bestyrer møllen ) og så selvfølgelig borgmesteren, Stan. 

Da vi havde installeret os på hotellet, slentrede vi ud i byen for at se os lidt omkring. Med det samme fik jeg øje på Janice og hendes mand Larry. Jeg hilste på dem og fortalte, at vi var fra Danmark.

Janice tilbød at vise os lidt rundt og det sagde vi ja tak til. Vi hoppede op på hendes golf vogn og fik the grand Tour ...og så i deres hjem. Et kæmpe hus på 500m2 og en ligeså stor kælder under.

Dertil en kæmpe stor og helt ny camper bus, som vi får vi lov til at se indeni på søndag. 

På byens brandstation blev der i dag serveret øl og hotdogs og spillet lidt live musik. Imorgen afholdes den første Æbleskive-ædedolke konkurrence. Og vinderen får en god slat penge og kommer i Guinness Book of Records.

Kizzie og jeg kørte til nabobyen, Kimbalton, som beboes af 350 personer - og den lille havfrue.

Jeg fik snuset mig frem til, hvor Loretta bor og gik ind og ringede på døren. Vi hyggede og snakkede med Loretta , på dansk, i ca 30 min.
Rygtet om vores besøg havde nået hende - og hun blev meget glad for vores besøg.

Der hersker ingen tvivl om, at det betyder noget for dem, at der er dansk baggrund. Mange steder vejrer Dannebrog side om side med  Stars and Stribes. 

Vi besøgte også byens museum, som bestyres af en ung, dansk mand. Rasmus hørte os tale dansk indbyrdes og kom hen til os for at hilse på os.

Victor Borge havde en væsentlig tilknytning til museet. Så meget, at han valgte at give sit første Hindsberg flygel til museet. Vi fik desuden fortalt, at Borges datter ofte besøger museet.

Vi sluttede dagen med lidt mad på Larsens pub.

Flere billeder .....klik her

Pas på hinanden

Kh fra Elk Horn 

De første par dage.

24/5/2017

Vi fløj fra København ca. Kl 12 og denne gang via Canada til Denver.

Det kan faktisk anbefales...man klarer told og immigration i Toronto og når man dernæst lander i USA er man klar til at fange sin bagage og komme videre. Eneste kommentar er, at 1 time og 45 min i Toronto lufthavn er lige lidt nok. Det var kun lige, at vi nåede flyet til Denver.

Vi fløj Air Canada hele vejen ... fint.

Vi ankom til Denver kl 19.00 lokal tid ( kl. 2 om natten i DK ) og fandt vores forhånds bookede bil, en  hyundai elantra. Kører fint og god bagageplads.

Jeg havde reserveret et værelse til os i en lille by, Brush, som ligger ca 1,5 timers kørsel øst for Denver. Det var godt at komme i seng....25 timer efter vi var stået op.

Torsdag, 25/5/2017

Man har vist godt af en god nattesøvn....og mere end de 3 timer jeg kunne få det til. 

Nå, det bliver nok i aften. 😴

Traditionen tro ----- morgenmad hos Denny's😎

Dagen i dag var en transport-dag -  og Søren var chauffør. Vi kørte mod øst i ca. 24 gr varme. Skønt.

Da vi kom ind i Nebraska, blev vi enige om, at vi ville besøge en autentisk Pony Express Station beliggende i Gothenburg ( byen grundlagt af en svensker og en tysker).

Det var en god afstikker - og meget informativ. Vi lærte, at pony ekspressen startede i 1860 og lukkede i 1861. 18 måneder blev det til idet der ikke længere var brug for rytterne da telegrafen startede. Rytterne fik bl.a. regeringspost med i sadeltaskerne og red alt,  hvad hesten kunne klare til en station. 1 mil førstationen blæste rytteren i sit medbragte horn for at personalet på stationen kunne gøre en ny og frisk hest klar til ham.

Skiftet gik lynende stærkt idet rytteren kun måtte være 30 sekunder på jorden. Rytterne kunne levere posten fra St. Joseph i Missouri ( mener jeg, at det var ) og til Sacremento i Californien på ca 10 dage. Til sammenligning tog det 22 dage med diligensen.

Alt blev skrevet på det tyndeste papir, da det var meget dyrt at sende brevene med pony ekspressen,  70 kr.  pr. 50 gr.!! ( der er ikke så meget at sige til, at det ikke var mening mand, der sendte post på den måde.) Den, vel nok, mest berømte pony Express rytter var Buffalo Bill. Den yngste rytter var blot 11 år, da han red sin første tur. Hele strækningen var knap 3000 km og blev reddet af 80 mand på samme tid,  40 hver vej. Hver tur kunne transportere op til 10 kg post. 

Og som I kan se fra billeder herunder, blev rytterne udvalgt med omhu.

Det blev også til et lille besøg på byens museum.  Her så vi bl.a en imponerende quilt, som byens damer havde lavet i anledningen af byens 100 års jubilæum.

Vi spiste vores aftensmad hos Cracker Barrel og checkede ind på et motel tæt på grænsen ind til Iowa.
Note il mig selv : Værelser en del billigere booket via internet. 

Der kan ses billeder .... Klik her.


Pas på jer selv og hinanden.

Kh
Os 3 

USA....lige rundt om hjørnet .

....og for Gud ved, hvilken gang 😎

Så er det lige før vi suser af igen. Denne gang er vi 3 på tur:
Kizzie, Søren og undertegnede.

Vi flyver til Colorado i dag, hvorefter turen går til Elk Horn i Iowa, South Dakota, Wyoming og retur til Colorado, hvorfra vi flyver til New York.  Alt i alt en god, lang tur, som vi har godt 3 uger til.

Det er mit 3. forsøg på at nå ind i Yellowstone. Håber det lykkes denne gang.
Vi skal selvfølgelig lige forbi John, som bor lidt nord for New York City.

I vil også kunne se billeder fra turen ....når vi altså får taget nogle, der er værd at vise frem.

    

Pas på jer selv og hinanden til vi ses igen!

Kærlige hilsner

Lone