Retur til virkeligheden

24/9-2013


I nat havde vi tropisk regn og dertil torden og lyn, der gik ud i et. Det hele varede vel et par timer og da det var værst , lignede regnen en mur af vand.

Stod op og pakkede det meste af vores ting sammen. Vi kunne godt bruge et par ekstra dage!
Sidste gang lækre morgenmad i denne omgang. Tak til  Punta Faro for nogle super dejlige dage.

Fin sejltur tilbage til fastlandet. Christian ventede på os og kørte os til lufthavnen

Rettelse mht igår:

De lysende alger vi omtalte, var ikke alger, men plankton.  Men uanset hvad det var, så var det en meget speciel oplevelse.


Vi mødtes med Trekking Bureauets samarbejdspartner i Bogotá, og blev inviteret på middag. Ganske hyggeligt!

I seng kl 23.45 ....og bliver afhentet imorgen kl. 06.00, hvor vores lange hjemrejse starter. Tror nok, at vi er 25 timer undervejs, incl. diverse flyskift.





25/9-2013


Stod op klokken alt for tidligt.
Vores chauffør var meget præcis og på kun 20 min var vi i El Dorado lufthavn.

Som altid, når vi er ved vejs ende, glæder vi os til at komme hjem igen. Og nu kan det ikke gå stærkt nok.

Det har været en rigtig fin tur, første halvdel dog meget travl.  Men vi har fået set og oplevet en masse.

Aldrig har vi fået så meget god kaffe, på så kort tid!



26/9-2013


Den lange tur hjem er nu snart slut. I skrivende stund er vi i London. Turen hjem mod DK er gået forbavsende godt, til trods for at det nu 25 timer siden vores hjemtur begyndte



Tak fordi I fulgte med....og vi ses lige pludselig hjemme i DK



Kizzie og Lone

Turen til paradis

21/9-2013


Kl. 10.30 blev vi hentet af Christian og kørt til havnen.

Christian ejer firmaet Captus, som primært beskæftiger sig med privat transport samt events. Flink mand, som min samarbejdspartner her i Colombia, havde bedt om, at det var ham selv, der skulle køre os rundt, og ikke en af hans ansatte.  Han taler meget lidt engelsk, men vil gerne øve sig. Så når han ikke kender ordet, spørger han mig på spansk,  hvad det hedder på engelsk. Det er lidt hyggeligt.

Kl. 11 gik vi ombord på endnu en hurtig båd og nu gik turen mod Isla Mucura, hvor Punta Faro ligger. Punta Faro er en resort, et hotel, som ligger isoleret 2,5 timers sejlads fra Catagena. Øen er en del af Saint Bernadine og er et naturreservat, såvel over som under havets overflade. Så vidt vi forstod, er denne ø en af 30, som danner Saint Bernadine.

Ved ankomsten blev vi hjulpet fra borde og med det samme budt på et " glas"kokosmælk, direkte fra nøden.

Her er så flot, så man tror det er løgn. Alt er bygget i bambus og tækker med blade.

Vores værelse er et standard rum, men super. Vi har 3 senge, håndvask og spejl  i et  rum for sig selv, toilet i et andet rum og bruser i et tredje rum, som i øvrigt ikke har noget loft/ tag. Ret fedt, at stå under bruseren og se pelikanerne flyve over dit hoved. Der er ikke noget varmt vand, men det kolde vand er ca 26-27 grader, og er faktisk skønt, især  når man bevæger sig rundt i 33-35 grader.

Der findes ingen nøgler her på stedet. Til gengæld er der et lille sikret skab i hvert værelse.

Stedet ånder fred og idyl ... Og man ønsker f.eks heller ikke, at gæsterne spiller egen medbragt musik, med mindre det foregår via hovedtelefoner.

Havet er ca. 30 grader varmt og har den helt rigtige farve...a la postkort. Her er udendørs senge, hængekøjer, stole og liggestole ( også af bambus).

Sandet er det fineste pudder sand, som er fuldstændigt rent. Der går en mand på stranden hele tiden og river blade mm væk. Ikke alene holder han sandet pænt, næh, han går også ud i vandet og fjerner det, der ikke hører til der.


Her er plads til 145 gæster...og man bliver serviceret på en fin måde.

Til frokost fik vi serveret rød snapper ( eller kylling eller oksekød ). Den var så grim, at Kizzie ikke mente, at havde  lyst til at sætte tænderne i den. Der var faktisk meget i vejen...,den var stegt for meget...den var grim....osv.
( ejeren af stedet kom hen til Kizzie, som på dettte tidspunkt sad og kiggede noget på det uhyre, hun havde på tallerkenen og sagde;" du brækker bare hovedet af den og lader som om det er en kylling ) .

Nå, Kizzie er jo en kæmper og gik i gang med dyret.
Hold da op, hvor kan udseendet snyde. Den fisk var bare super.


Vi skulle jo også nå i bølgen blå ( grøn ) og det klarede vi også ... Denne gang ikke iført eget design, men en fiks  lille Triumph badedragt. ( ja ja ja ).

Som enhver anden bar med respekt for sig selv har også dette sted happy  hour og det var vi selvfølgelig ikke sene til at drage fordel af. Det blev til 4 store drinks inden middagen..

Kl. 19.30 mødte vi op til en super flot udendørs middags opdækning.

Dejlig mad, denne gang majssuppe og oksekød med fløde kartofler.

Igen blev vi snydt ... Majssuppen så kedelig ud og vi troede ikke det var noget, men den var lækker.

Alt imens vi sad udenfor og spiste,  i  bælg mørke ( gad vide om det staves sådan ?) og alle bordene kun oplyst af stearinlys, viste man en koncert med 4 meget dygtige irske sangere. Musikken lige tilpas til, at man stadig  kunne tale sammen uden at skulle råbe.

Der var lys på enkelte træer og på buffeten....det hele meget smukt.

Nu glæder vi os vanvittigt til imorgen, hvor vi får en hel dag her i paradis. 
Det er altså ikke tosset at være her på denne " øde " ø!!




22/9-2013


Wow, hvor er her altså  fedt!!

Dejlig morgenmad.

Tur til det grøn-blå hav og i bølgen.

Har snorklet i dag, vist  nok for første gang i mit liv.

Vi fodrede fisk i havet....med kiks ( crackers )

Vi er nu lyserøde.

Super lækker frokost.

Vi bliver en ekstra dag med " special price for you".

Piña Colade inden middagen.

Blev vist rundt af chefen for at se diverse værelses standarder.

Her bliver bulder- mørkt kl. 19.

Spiste middag på et nyt sted i haven.

Små gekkoer på toilettet.

Har fundet ud af, at der faktisk er en lille fisker landsby på øen. Her bor ca 40 personer.

Øen er på 23 hektarer, heraf ejer hotellet de 10.


Selvom vi er meget danske, kan vi ikke finde noget at brokke os over.... Tror heller ikke det kommer.


Hvis man er i området og har 3-4 ledige dage, så tag endelig herud.
Her kan man " kun " slappe af og nyde livet!  Og vejret er stort set det samme året rundt... Altså 33 - 36 grader og vandet kun lidt koldere.  ( dejlig behageligt når solen er gået ned ).



23/9-2013


Stort set som igår, lige med undtagelse af en sejltur i bulder mørke ( kl 19 )

Vi sejlede ud til en lille bugt, hvor vi oplevede lysende alger. ( vi ved ikke, hvad det hedder på dansk )

Når man rørte ved vandet, lyste det op som tusindvis diamanter. Det var et fantastisk skue. Kizzie sprang i bølgen, mens jeg skulle filme det. Desværre blev det vist ikke brugbart.... Der er sort skærm.  Men flot sået ud.


Ud over det, har jeg idag været i køkkenet. Vi fik serveret en super god suppe til frokost, og jeg spurgte om de ville ud med opskriften. De ville mere end det... Kl 16.30 ville jeg få privat undervisning ud i suppens kunst.

Det er sgu' da service!


Øv... Vi skal herfra imorgen.

Pas på hinanden!

Kizzie og Lone


PS...en de nye fotos lagt på picasa siden

Hvor dum kan man mon være ?

20/9-2013.

Vi vågnede op til en meget varm dag.

Efter en dejlig morgenmad, blev vi hentet af det firma, som vi har købt vores båd/ ø- tur af.

Når det er 33 gr allerede kl 8.30, så er det faktisk rigtigt skønt, at sejle i en hurtigt sejlende båd, på åbent hav, i ca, 75 min. Indsejlingen til Cartagena er meget flot og midt i vandet, lidt ude, står en stor statue, som vi har besluttet må være Jomfru Maria med barn.
 

Vi ankom til Isla del Encanto ca. kl. 11. Øen er beboet af ca. 1000 mennesker, som alle lever på den modsatte side af øen. 

Den side af øen, som vi besøgte, er ren forretning.  Ikke, at det var et dårligt sted, men et sted, som efter min mening kun skal besøges en enkelt dag. Her kan man snorkle, dykke og se delfiner ( i fangenskab ). 

Der er temmelig mange personer ansat. Alle meget servicemindet. Aldrig så snart man har sat måsen på en stol på stranden, kommer der en sød mand springende, og spørger, hvad man ønsker at drikke. Alt, hvad vi købte, blev skrevet på regning, som vi betalte lige inden vi sejlede retur til Cartagena. 



Ømme ser vi da ud, i vores eget badetøjs design

ØVandet var 32 gr varmt, og det er det i øvrigt hele året rundt. Og gæt lige, hvem der havde glemt deres  badetøj!!! Nå, nu var gode råd dyre, men vi blev hurtigt enige om, at vi måtte i vandet, hvilket vi gjorde iført trusser, bh og top.  I 40 graders varme var der trods alt bedre i vandet.
  

Kl. 13.30 blev der ringet med en klokke og så var der frokost. Her fik vi stegt fisk, oksekød i en god sauce, kylling i kokussauce og et eller andet i ost, som jeg sprang over. Hertil grøntsager, ris, pasta, salat og stegte bananer. Desserten var 3 slags frugt.  Alt smagte godt. 

Vi nød livet i skyggen under et kæmpe mandeltræ og en af de lokale åbnede et par mandel frugter til os. Han knaldede dem nogle gode slag med en sten, fjernede frugtkødet og åbnede skallen, for at vi kunne smage en frisk mandel. De var virkelig gode, men smagte egentlig ikke af mandel, men mere som en frisk hasselnød.


Nøden får en på nøden

Kl. 15.30 var det tid til at sejle tilbage. 

Turene ud og hjem var meget forskellige. Ud, var havet meget roligt og hjem var der kommet lidt mere gang i bølgerne ( det var dog ikke slemt ). 

Tilbage på hotellet og i vores nye værelse snuppede vi et hurtigt bad, inden vi gik i byen.

Vi havde fået anbefaler et sted, der hedder Cafe del Mar, og der sluttede vi aftenen med en fantastisk udsigt til solnedgangen over havet. 

Efter blot en piña colada, gik vi tilbage til hotellet, begge godt trætte. 

Vi opdaterede vores blog og gik tidligt i seng. 



Cafe del Mar

Imorgen sejler vi til en ny ø, hvor vi skal være i 3 dage ( 2 nætter ).


Pas på jer selv!

Kizzie og Lone

Kaffe og bananer

19/9-2013

Nestor Jaime, den ansatte mand på El Ranco, kom listende hen ad gangen kl 6.30. Da han så, at vi allerede var oppe, tilbød han os kaffe. 

Vi talte en halv times tid med ham om forskellene på her og der. 

Kl. 7.30 ankom George ( Jorge) og Yicel og vi vinkede farvel til Nestor.

Turen gik nu mod en kaffeplantage, med stop på diverse overnatnings muligheder undervejs. 

Efter at have besøgt diverse hoteller mm, er Kizzie og jeg enige om, at der indtil videre ikke har været nogle steder, der kunne hamle op med Finca La Negrita (men El Rancho havde langt bedre udsigt og kommer ind på en anden plads, til trods for, at det kun er et hostel ). 

Vi ankom til kaffeplantagen, som efter sigende er en mellemstor farm. 60.000 kaffe træer og ca. 25000 bananpalmer. Hertil en masse papayatræer og andet. 

Vi blev budt velkommen af ejeren, som introducerede os for Sebastian, som skulle være vores guide.

George fungerer som tolk, men langt hen ad vejen gik det faktisk ok med at forstå Sebastian.

Vi fik fortalt og vist hele processen. Fra frø til færdig kaffe. Det var faktisk utroligt lærerigt, selv for Kizzie. 

Blandt andet ved vi nu, hvorfor det er så vigtigt for dem at have andet en kaffetræer (ja, de kalder dem træer). De søde frugter tilfører sødme til kaffebønnerne og derud over fungerer de som redningsplanke for farmeren, hvis kaffehøsten skulle slå fejl. Derud over fortalte Sebastian, at det kun er i Colombia og Guatemala man håndplukker kaffen og derfor er det også de to lande, der producerer den bedste kaffe i verden.

Selv sorteringen af de plukkede og vaskede bønner foregår i menneske hænder.

Da turen var slut fik vi en kop cappuccino samt en lille gave, bestående af 250 gr. Friskmalet kaffe.

Vi blev kørt til lufthavnen i Amenia og det var tid til at sige farvel til Georg og Yicel.

Flyselskabet, Avianca, flyttede os til et tidligere fly og da vi nåede Bogotá lykkedes det os at få ændret flyet til Cartagena, så vi ankom over en time før planlagt.

Vi blev hentet af Christian i sin nye hvide Audi og han kørte os til vores hotel, Casa India.

Vi fik tildelt et værelse uden vindue, så Lone spurgte om vi kunne få et andet værelse, hvilket de har lovet os til i morgen.

Vi gik straks ud i de 30 gr. Og gik ned til den store Plaza, for at få noget at spise. Her er masser af mennesker på gaden og folk nyder livet.

Byen er i øvrigt meget mere sikker at færdes i end Bogotá.

Pas på hinanden.

Kizzie og Lone

Uden for kategori.

18/9-2013


Vi vågnede op til fuglesang og andre dyrelyde. Kizzie gik med det samme udenfor, for som hun sagde: "jeg skal lige se de lyde jeg kan høre".

Vi havde bestilt morgenmad til kl. 8, men da den søde pige så, at vi sad og nød livet udenfor, ( kl. 7 ) kom hun springende med kaffe til os.

Efter et skønt bad, med rigeligt varmt vand, gik vi op på terrassen, hvor vi fik serveret en dejlig morgenmad: omelet, papaya, ost, brød og kaffe.. Dertil friskpresset appelsinjuice.  Pigen, der har morgen tjansen, lister nærmest umærkeligt rundt, og intet undgår hendes opmærksomhed.
Hun sætter friske blomster alle vegne, fejer, vasker gulv, laver morgenmad og ordner lidt i haven.
Uanset, hvad vi har bedt om, så er svaret hver gang:" con mucho gusto", som vel bedst oversættes med " med stor fornøjelse ( eller glæde ) ".

 

Stedet er endnu bedre i dagslys. Det må være det fedeste sted at meditere!
Stilheden kun afbrudt af fuglene...og få gange af pigerne, som vil høre om vi mangler noget.

Vi skulle hentes kl 9, men vores chauffør ringede kl 8.30 og sagde, at han ville være lidt forsinket.  For en gangs skyld, passede det os glimrende.

Internettet er i skrivende stund ikke eksisterende, så på et eller andet tidspunkt vil det "vælte frem" med blog opdateringer. Vi undskylder for den tekniske fejl, og håber at I alligevel har mod på at læse videre.

Ca. Kl. 10 var der afgang og de næste stop handlede om at vise os de forskellige overnatnings muligheder i området.

Vi nåede til Salento, som er en hyggelig lille by, med forholdsvis mange turister, lavsæsonen taget i betragtning.
Vi besøgte cafe Jesus Martin. Her fik vi fortalt lidt om tørringsprocess samt ristning af bønner.
Vi fandt ud af, at den væsenligste forskel på colombianske og andre landes kaffebønner ligger i, hvordan bønnerne plukkes og ristes.
Den flinke barrister  lavede 2kopper kaffe og bad os dufte til dem begge. Ingen tvivl om, hvilken der duftede bedst og til vores held valgte vi den colombianske (i blind test). Der var også en kæmpe forskel i smagen. Selv Lone kunne smage på kaffen uden at spytte den ud.
Vi sluttede med at få en cappuccino serveret, tilberedt med stor kærlighed og på korrekt vis. Den var så god, at selv Lone kunne drikke den uden sukker.

Flotte mønstre blev lavet i fri hånd i mælkeskummet.

Vi fortsatte til Valle de Cocora, en nationalpark kendt for sine, op til 70 meter høje, vokspalmer. De indfødte er stolte af deres national træ, men for os var landskabet og de mange gribbe det flotteste.

Restauratøren i restaurant Juan B, havde hørt at der var en rejseagent i området og inviterede os på frokost.
Først fik vi fiskesuppe efterfulgt af ørred på friturestegt bananbrød.
Det lyder måske lidt vammelt, men det smagte himmelsk.

Juan B kom hen til os og underholdt med, at han havde vundet en pris ( Trip-adviser).
Han bad Lone om at henvise alle sine venner og kunder dertil.

Turen gik nu tilbage til Salento, hvor vi kiggede på endnu et hotel. Vi slaskede derefter rundt i byen for bagefter at gå på cafe igen.
Vores søde tand tvang os til at tømme diverse boder for vores nyeste passion, kaffekarameller.

I dag har vi kørt på veje i bjergene som får turen op på Alpe d'Huez til at ligne en kategori 3 stigning, og vi har set cyklister på såvel "Tour-cykler" som havelåger.

Denne aften og nat tilbringes i endnu en Finca, som hedder Finca el Rancho. Her er en flottere udsigt end den vi havde i går, men her er  knapt så hyggeligt. Igen er der ingen der taler engelsk, så Lone prøver det bedste hun kan på spansk ( og det går rigtig godt, siger Kizzie )

Pas på hinanden.


Kizzie og Lone.

PS, Der er en del nye fotos i Picasa...blot tryk på det lille foto til højre på denne side

Service i top

17/9-2013


Som vi fortalte igår, så fandt vi jo ud af, at vi ikke kunne få morgenmad på hotellet. Derfor tog vi tidligt i byen, for at få lidt mad inden vi skulle køre kl. 8.30.  Meeeen....der var bare ingen steder der var åbne kl 7.30.
Kl. 8 lykkedes det os dog at få en kop kaffe og det var så det.

Første stop på turen var ved et kloster, Ecco Homo. Det fungerer nu som museum, men har i mange år været et nonne kloster.

Meget sjovt at se, hvor små kår man faktisk levede under. En af de smukkeste ting var nok deres gårdhave. Den var omgivet af Amaryllis og andre ( af os ) ukendte planter.. Der var kæmpestore husløg, meterhøje julestjerner og mm.

På vej videre stoppede Guillermo i en lille bitte by, hvor han bød på en cappuccino. Det er den bedste kop kaffe jeg har smagt. Den blev tilberedt på et gadehjørne af en flink, ung mand, som tydeligvis var meget taknemmelig over, at vores chauffør stoppede netop der. 

Nu gik turen videre til en lille, meget farverig,, lille by beliggende i en dal.
Så vidt vi husker, hedder byen Racete.   Her lever man af de turister, der finder vej dertil.. De solgte vindharper, keramik og uld i lange baner. Og for første gang lykkedes det os rent faktisk at prutte om priserne.  Og ja, vi købte lidt!

Nu skulle vi videre til saltkatedralen...men øv, tiden var rendt fra os, så Guillermo turde ikke løbe risikoen for, at vi muligvis ikke nåede vores fly til Armenia. Så ingen tur i saltminen i denne omgang.

Igen foregik 90% af turen i flot, flot natur.

Med  ca 1 times forsinkelse  nåede vi, efter ca 40 min flyvning, til Armenia, hvor Yicel og Jorge ventede på os.  De kørte os ud til vores " hotel".

Vi skulle bo på Finca La Negrita.

En Finca er egentlig en lille farm, hvor man også tilbyder overnatning.
Wow, siger vi bare! Ved ankomsten stod to søde yngre damer klar og bød os velkommen, hvorefter de hankede op i vores bagage.

Her er så dejligt....vi er ikke sikre på vi vil væk herfra! Vi glæder os til at se stedet i dagslys, men skønt er her.

Det meste af huset er bygget af bambus og det hele er omringet af en dejlig have,men bananpalmer, appelsintræer mm. Her er også en pool, og vandet er varmt, siger Kizzie.

Vi fik serveret det skønneste måltid aftensmad: Bananpandekage med pulled pork og dertil en slags tomat salsa.  Det smagte skønt. Vi fik friskpresset jordbær juice og kaffe til.

Her er fem værelser, men vi er de eneste der bor her.

De ved, at jeg kommer fra et rejsebureau og den ene pige spurgte Yicel, hvordan vi skulle behandles? Heldigvis svarede Yicel, at de skulle gøre som de plejer.
Vupti, så smuttede hun ind på vores værelse og "tæppede af".

Da klokken var ca 22.30 ( og ja, vi er stadig vågne ), spurgte hun os, hvad vi ønskede til morgenmad og hvad tid.
Det er sgu' da service!!
( og så blev jeg i øvrigt fortalt, at dette sted " kun" er en standard Finca og at stedet vi skal bo på imorgen er med pil op. Gad vide, hvad vi har i vente ? )


Pas  på jer selv og hinanden


Kizzie og Lone

På toppede brosten

16/9-2013

Flot udsigt under næsten hele køreturen

Vores  flinke chauffør, Guillermo, hentede os lidt i 9.
Først gik turen til World Tours kontor, hvor jeg havde et meget kort møde med Trekking Bureauets samarbejds partner.
Jeg fik overdraget en mobil telefon, så de og vi altid kunne få fat i hinanden. Flot service, synes jeg.

Nu gik turen nordpå. Vi kørte i bjerge og dale det meste af de små 4 timer turen varede. Meget flot tur. Ca. halvvejs stoppede vi for at få en kop kaffe, inden turen gik videre.

Bolivar ...han er alle vegne

Vi besøgte Puente de Boyacá , et af de steder, hvor Santador, udkæmpede et af mange slag mod spansken. Der er lavet et flot minde sted lige på det sted, hvor mange blev dræbt. Men lige netop ved dette sted vandt helten, Santador.

Lidt over kl 14 ankom vi til Villa de Leyba. En fin lille by, hvor alt oser kolonitid.
Alle husene er hvide og stort set alle huse har de karakteristiske balkoner, som msnge steder er smukt pyntet med blomster.
Hvis og når der bygges nye huse, så skal de bygges i samme stil.
Byen minder faktisk lidt om Sucre, blot i meget mindre udgave.
Her bor kun 14000 mennesker og alligevel har byen 3 store plaza'er. Det ene torv er kæmpe stort, Plaza Mayor.
Alle gaderne er belagt med store sten, så det handler om at holde tungen lige i munden når man går på dem.

Vores hotel er super hyggeligt, Antonio Nariño, hedder det. Vores værelse er med første sal på...og der bor jeg.
Hvis vi skal komme i tanke om noget negativt at sige om dette sted, så kunne det være det faktum, at absolut ingen taler andet end spansk....og at her ikke serveres morgenmad.

Vores hotel, set indefra

Her er forholdsvis dyrt.  Faktisk lidt dyrere end i Bogotá. Det er selvfølgelig stadig billigere end hjemme, men dyrere end vi er " vant til" fra Peru og Bolivia.

Her ånder fred og idyl.  Alt foregår i et meget lavt tempo. Befolkningen virker meget anderledes end i Bogotá. Sådan lidt mere " laissez faire" og " vi når det jo nok".
En anden iøjnefaldende ting er, at de ligner lidt mere indianere end befolkningen i Bogotá.

Vejret var super de første par timer, fuld sol og ca. 22 gr.  Men nu, hvor klokken er blevet 17, regner det.

En lille sjov detalje er, at her hilser man ikke på hinanden med goddag eller Hej, men med  " hvordan har du det?"

Kizzie og jeg nød en dejlig piña colada på en restaurant, der lå ved den store plads.
Byen summer af liv efter kl 16, men da klokken blev 21 var det stort set kun os, der var vågne!  Ja, ja....vi er hardcore i dag !


Pas på hinanden !


Kizzie og Lone


PS : Charlotte, et stk. hængekøje på vej til DK

Bogotá på gå-ben.

15/9-2013

Efter en dejlig morgenmad, var vi klar til at tage fat på dagens oplevelser.

Aftalen var, at vores guide skulle hente os kl. 9.  Det blev dog først kl. 9.30, da Julio, som vores guide hed, tilsyneladende havde fået oplyst et forkert hotel.  Vi så ham faktisk gå forbi lidt i 9, men vi kunne jo ikke vide, at han skulle møde os. 

Plaza de Bolivar

Nå, han ankom og tog os med til den gamle bydel, La Candelaria, hvor vi så regerings bygningen, præsidentens palads og justitsministeriet. 

Det er lidt vildt at tænke på, hvor stor indflydelse Simon Bolívar havde...i store dele af denne del af verden. 

Efter revolutionen i 1948 ( tror jeg nok det var ) blev Bogotá forandret for altid. 

Der er stort set ingen af de oprindelige indbyggere tilbage, og de der er, bor i 3 reservater.  Selv det gamle sprog er væk. Der tales dog mange dialekter, vist nok 68 " sprog" i alt, hvoraf de 65 er dialekter. Spansk er selvfølgelig hovedsproget og de sidste 2 sprog er en slags caribisk engelsk og et sprog mere som jeg ikke kan huske (måske er det portugisisk). 

Vi blev også informeret om, at der aldrig har været andet en hvide præsidenter. En enkelt gang kom en indfødt tæt på at blive valgt....men så blev han skudt!

Efter at have travet rundt i området kom tiden til besøget på Museo del Oro, Guld museet. 

Her findes, efter sigende, den største samling af guld fra " før Spanierne" i hele latin Amerika.

Guld i lange baner

Det var faktisk meget interessant, men Julio foreslog, at vi udvalgte 2 områder, da det ville tage hele dagen at komme hele museet igennem. Vores guide var utrolig informativ og meget vidende. Julio havde gemt den bedste oplevelse til sidst, et besøg i et kulsort rum med en spektakulær udstilling af offergaver. Fremvisningen tog 3 minutter. Flot, flot lavet.

Uden for museet så vi damer iført traditionelle kjoler, Julio oplyste, at de solgte smaragder. Colombia er i øvrigt det land i verden, som producerer flest smagrader.

Smagrad sælgere

Vi bød Julio på en kop kaffe og vi fik svar på nogle af vores spørgsmål. Julio skulle videre, men sørgede først for en taxa til os. Vi sagde pænt farvel og tak for en god dag.

Vi kørte i taxa i en halv time og under hele turen var der en hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Det overholdt chaufføren ca. 4 meter før et stoplys, ellers lå han på minimum 70 km/t, vi fløj rundt på bagsædet. Vi nåede dog frem, uden de store skader, til markedet i Usaquin. Vi havde set frem til at besøge markedet, men det var en skuffelse for os. Vi havde nok forventet et marked som dem vi kender fra Peru og Bolivia, men sådan var det ikke. Stort set kun tingeltangel som man kan købe mange steder, samt lidt kunsthåndværk.

Vi købte 2 sandwich, men der var desværre lidt for mange løg til Lones smag, så da den blev efterspurgt af en værdigt trængende, blev den foræret væk. 

Midt på eftermiddagen mødtes vi med Angelika, som har lavet turen for os.
Vi drak en god kop kaffe og sludrede i en god times tid med hende.

Tilbage til hotellet i en lidt anden køreversion. Denne chauffør slog kun luften ud af Kizzie! 

Da vi stod ud af taxaen henvendte chaufføren sig til Lone og sagde at hun skulle passe på sit kamera, for der var mange der stjal.

Vi har endnu ikke helt fundet ud af om vi kan lide Bogotá, selv om byen i glimt minder om Santa Cruz.

Traditionen tro, sidder vi nu blot og venter på vi kan være bekendte at gå i seng!!


Pas på hinanden.

Kizzie og Lone

Miami -Bogotá

14/9-2013


Så er det sidste dag i Miami for denne gang.
Vi fik hurtigt pakket vores ting sammen og checkede ud fra La Quinta Inn.
Vi kørte til McDonald og købte os en kop drikkevarer kaffe, som vi indtog ved fortovskanten i fuld sol og 35gr ( kl er ca 9).

Vi smuttede i Kmart og gjorde lidt små indkøb, inden vi satte kurs mod Mannys hjem.
På vejen dertil kørte vi på en 16 spors motorvej ( 8 i hver retning). Det er ret vildt og imponerende. Til gengæld skal jeg vænne mig til, at de overhaler både indenom og udenom. Det duer ikke at fjerne øjnene fra vejen i bare et split sekund!  Og vildt ser det altså ud, når 4- 6 grene af motorvejene mødes i store sløjfer i 3 etager.  Det virker fuldstændigt overvældende, og det kan være svært også at tale eller se på GPS på samme tid. Godt, at Kizzie er med. Hun checker køreretning i de "vilde" områder.
I flg.loven må man køre 96 km i timen på langt stykke af vejen, men alle kører ca. 130. Så handler det bare om at følge med, hvis man ikke vil risikere en bøde. Her uddeles der nemlig indimellem bøder for at sinke trafikken.
Det er dog et spørgsmål om, at der skal være en bestemt mængde biler, der kører i en højere fart før du skal følge dem. Hvor mange det drejer sig om, nåede jeg aldrig at finde ud af... Så jeg fulgte bare strømmen.

Kizzies nye ven

Vi ankom til Mannys og hans familie kl 10.15. Mannys far, Ignacio, havde lavet en dejlig brunch til os.  På bedste amerikanske vis: bacon, æg, toastbrød og Hashbrowns.  Dertil god kaffe og juice.
Det var hyggeligt at hilse på dem igen.
Temperaturen er nu 39gr!!!

Kl. 14 sagde vi farvel og tak ( og på gensyn til Manny) og kørte øsen tilbage til udlejnings firmaet.  Det var nemt og smertefrit at aflevere bilen.
Som vi vist omtalte igår, så er det faktisk en rigtig fin bil...men et stort lokum.

Vi skulle flyve  med Avianca til Bogotá og indcheckning var forholdsvis hurtig.
I terminalen fik vi os en god kop Starbucks kaffe, inden vi boardede kl 17.30.
Avianca kan godt anbefales. Stort set nyt fly med gode sæder og endda strøm til diverse app. (USB).

Vi landede i Bogotá efter 3 timers flyvning.


Hall'en i Casa Platypus

Udenfor ventede en agent fra Voyage Colombia / World Tours på os og efter blot 5 min ankom vores chauffør.
Vi blev kørt til vores hotel, Casa Platypus, som udefra ikke lignede noget, der nogensinde har set skyggen af en stjerne. Men indenfor er det super hyggeligt. Godt nok et meget lille værelse, men til gengæld kan vi være 4-5 personer på en gang under bruseren. Da portier'en havde vist os til rette og båret min ( nu tunge ) kuffert op på første sal, sagde han : "skub lige til sengen, så døren kan lukkes".

Vi er enige om, at hotellet ligner vores favorit hotel i La Paz, dog i en noget forbedret udgave.
Vi har ikke set byen endnu, da det jo er mørkt kl 21.
Men her er " koldt". 14gr her til aften. Der forventes 18 imorgen.  Egentlig er det jo super, men en stor forskel fra Miamis 39 graders hede.

Vores hyggelige værelse

Vejret: som sagt, 14gr her til aften, men tørt.

Pas på jer selv
På genhør imorgen



Kizzie og Lone

Turister

13/9-2013

Vi starter med at undskylde, at vi ikke fik sat billeder på i går, men de burde være der nu, hvis I skulle have lyst til at se dem.

Vi vågnede op til en flot solskinsdag og kørte tidligt til vores favorit morgenmadssted, Denny's.
Til jeres store overraskelse kan jeg oplyse, at jeg fik Hashbrowns !

Efter dejlig morgenmad kørte vi i Target, hvor vi foretog nogle meget nødvendige indkøb.

Måske bør vi trække lidt i land med hensyn til vores nye bil. Den er faktisk ganske god. Det er en rigtig flyder!
 

Så gik turen turen syd over for at hente Manny, som ganske frivilligt tilbød at tage med til endnu et outlet mall. Her lykkedes det endnu engang at finde jeans, dog ikke til samme favorable pris som i går.

The Rat Pack

Efter endt shoppetur, kørte vi med Manny som guide, til Down town Miami. Vi parkeredes bilen og gik ned til havnen, hvor vi købte billetter til Millionaires Row, som er en 1,5 timer lang bådtur rundt i Biscayne Bay. Det var en super fin tur, hvor vi blandt andet så Miami Beach, Star Island og Fisher Island.

Ved Star Island fik vi se en masse af de rige og berømtes huse, blandt andet Julio Iglesias' hus. Guiden fortalte på humoristisk vis, at han havde bygget det hus selv og at der var lige så mange værelser som "all the girls he loved before" Der ud over fik vi udpeget flotte villaer, som har været brugt i diverse film.

Julio var ikke hjemme!

Efter endt sejltur nød vi en iskold cola, inden turen gik videre til Miami Beach. Hengik vi en tur på Lincoln Road, som er en dyr handelsgade i områder. Vi sluttede besøget i Miami Beach med at dyppe tæerne i Atlanterhavet, som til orientering var meget varmt.

Turen gik videre til Coconut Grove, som er en del af Miami, men som føles helt anderledes. Meget mere roligt og hyggeligt.

Vi gik på Chli's og valgte alle 3 spareribs. Vi var sultne så vi bestilte (a full rack) Føj, hvor blev vi mætte, men mums, hvor smagte det godt.



Miami, Fl

Måltidet afsluttedes med en Frozen Strawberry Daiquire.

Efter en lang, men dejlig dag, kørte vi Manny hjem, og fortsatte selv hjem til hotellet.
 

Det er lykkedes Kizzie at blive rød i dag.

Det burde forresten være muligt, at trykke på de små fotos ude til højre i bloggen, for på den måde, at komme til albummet med lidt flere fotos.

Vejret: 34gr og solskin.

 

I morgen går turen til Colombia!

Pas godt på hinanden !

Kh

Kizzie og Lone

Store shoppe-dag

12/9-2013

Jetlag er noget af det, jeg absolut godt kan undvære!

Vi vågnede faktisk begge 2 efter ca 3 timers søvn...sov så lidt sådan on and off i ca 3 timer mere.

Kl. 5.30 stod vi op!

Kaffen på hotellet er forfærdelig, så vi måtte ty til nød rationerne  ( cacaomælk indkøbt igår ).

Kl ca 8 var vi ude af døren for at spise morgenmad og få os en god kop kaffe. Dernæst startede de vilde indkøb.

Undervejs så vi en , for os at se, splinter ny Porsche ...
Sådan kan de altså også se ud, Torben!

 

Ikke langt fra vores hotel er de ved at anlægge 2 nye motorveje ... Ovenover 2 eksisterende motorveje. Det er ret imponerende at se. Og så sinker det ikke trafikken!

Vi begyndte i Walmart, dernæst til Sears og så lige retur til hotellet for at læsse af og vente på Manny.

Kl. Ca 13.30 ankom Manny og vi kørte mod et outletmall, der hedder Sawgrass Mills. Kizzie skulle på skojagt i Timberland og jeg skulle på jagt hos Levi. Vi fandt begge, hvad vi søgte. Til min meget store overraskelse, var mine bukser langt fra den normale outlet pris, men jeg måtte bare eje dem og betalte derfor med glæde de 35 kr de kostede :-)

Bedst som vi slentrede rundt i centret, blev vi pludselig " overfaldet" af et par damer, som lagde et eller andet over vores øjenbryn...og inden vi vidste af det var de i gang med at lægge "naturlig" make-up på os....men kun på den ene side. Så kunne vi se, hvor stor en forskel der blev ....og kunne så i øvrigt gå videre " halv-pæne".  Manny grinede i eet væk! 

 

På vejen til hotellet tilbage stoppede vi ved en Subway og købte en lækker sandwich til os alle 3.

Vi måtte lige runde biludlejnings biksen idag. Vi fik pludselig en mystisk alarm og samtidig begyndte rattet at ryste meget.
 

Uden problemer fik vi en anden bil at køre i. Denne gang en Chrysler Impala. (Ikke så god som Mazda'en, men meget større...på den ufede måde )

 

Manny og jeg får talt en masse. Han spørger lystigt til alle i familien og siger 5 ord på dansk indimellem. Og så er vi ret imponerede over, at han gider rende rundt i indkøbscentrerne med os. Men jeg klager ikke !

Man kan sige meget dårligt om kaffen her på hotellet, men servicen i øvrigt er helt i top!

Vejret er som igår: mega varmt og endnu mere fugtigt ( dog har det ikke regnet idag ). Solen har været fremme en times tid idag.

Pas på hinanden

KH
Kizzie & Lone

Miami og Manny

11/9-2013

Så kom dagen!

Egentlig er der ikke det store at skrive om idag, men da det jo er en dagbog, så kommer dagens vigtigste begivenheder her:

Mange har spurgt os, hvordan vi turde rejse på lige netop denne dato, men det turde vi altså. 

Vi er jo ikke tøsedrenge!

Vi fløj fra København til Miami med British Airways via London. Fin tur, dog med en times forsinkelse fra London. Til trods for det, landede vi ca 20 min. før tid i Miami, heldigvis uden at have set skyggen af terrorister :-)

Vi kom igennem told og emigration uden besvær og det tog kun 25 min i det hele. Super hurtigt.

Dernæst hen for at hente vores leje-bil, en Mazda 5, som hurtigt og sikkert fik og fragtet til vores hotel, blot 5 km fra lufthavnen. Vi har lejet os ind på La Quinta Inns.

Jeg kontaktede Manny, som kom til hotellet for at hente os. Jeg havde indkøbt rugbrød, gule Kings og Piratos til ham, og det blev han smadder glad for.

Vi kørte til Walmart og købte sodavand og lidt guf. Nå jo, inden Walmart kørte vi til.....trommehvirvel....Denny's. Gæt en gang, hvad vi spiste ? Jeps...Hashbrowns!

Det var rigtigt dejligt, at se Manny igen. Han er stadig den søde "dreng" vi havde boende i 2001.
Blot er han nu Manny i voksen-udgave. Skønt, at han har tid til at være sammen med os!

Vi er godt trætte begge to, men det er der vel egentlig ikke så meget at sige til. Vi har i skrivende stund været oppe i 24 timer!

Her er ca 31 gr og høj, høj luftfugtighed. Og regn indimellem.
 

Godnat og på genhør imorgen. 

Kizzie og Lone

Next stop ......... Colombia

Dette bliver vores ene hotel

Jubiiii...så er det snart tid igen!

D. 11 september ( ja, du læste rigtigt) flyver Kizzie og jeg til Colombia via Miami.
Vi starter med et par "indkøbs-dage" i Miami, lidt "hang-out" med min tidligere udvekslings-søn, Manny,  hvorefter turen går videre til Bogotá .

Vi glæder os begge helt vildt til turen. Der er noget meget spændende over helt nye rejse-oplevelser.

Jeg får travlt med at polere min sparsomme spansk-kunnen. Men lidt er også godt!

Har du lyst til at følge med i vores tur, vil det glæde os meget.
Du har mulighed for at få vores dagbog direkte i din mailbox, hver gang der er nyt. Du skal blot tilmelde dig med din email adresse ( til højre på siden )


På genhør fra Miami


Kh
Lone