USA - 2 på tur - de drog mod vest

Tirsdag d. 4. Juni og onsdag d. 5. juni 2019 

Farvel til Portland og vi kørte atter langs Columbia River. Vi har retning mod Astoria, som ligger ud til Stillehavet. Astoria og Seaside er endnu nogle Lewis & Clark steder på vores tur.

På et tidspunkt havde vi frit udsyn til ikke mindre end 3 vulkaner: Mt. St. Helens, Mt. Hood og Mt. Adams.  Nøøj, hvor var det flot. Desværre kunne det ikke være i et billede på min tlf...så jeg tog et foto af  de to af dem. Mt. Hood er fotograferet tidligere. (Ingen af de 3 vulkaner er døde).

Vi har flottet os lidt og  har fået værelse med udsigt til Astoria Marina, på Astoria Riverwalk Inn. Altan med aftensol Kan klart anbefales.

Efter at have pakket ud kørte vi til Fort Clatsop, som udgjorde Lewis og Clarks vinterbolig. I flg historikere og antropologer ligger kopien af dette fort, på nær et par fod, præcis der, hvor det oprindelige lå. Og da de to herrer jo dokumenterede alt hvad de foretog sig, har man meget nemt kunne genskabe stedet. Cirka 30 mennesker boede på fortet, en meget hård vinter.

Da foråret kom begyndte de deres hjemrejse - og benyttede næsten samme rute hjem som ud.

Centret viste en 25 min lang film om ekspeditionen og det var fint at få sat billeder på de ting, vi har lært undervejs - eller vidste i forvejen.

Aftensmaden indtaget på Fort George. Et kombi ølbryggeri og spisested. Rigtig god mad...men meget høj musik ( sagde hende den gamle 🙄).
Tilbage til hotellet, hvor vi kunne nyde en flot solnedgang fra vores altan.

Vores Lewis og Clark ekspedition sluttede med et besøg på Cape Disappointment Interpretive Center. De penge var dårligt givet ud i forhold til nyt lærdom ( det er ikke derfor det hedder som det hedder 😉  )  men selvfølgelig ok i forhold til at støtte stedet.

Vi glæder os nu til at komme hjem og kører i morgen mod Seattle og gør klar til at flyve hjem i weekenden. Vi har booket et Best western hotel i Lakewood til at danne rammen om den sidste nat i USA i denne omgang.

Så med mindre der er meget spændende nyt herfra bliver dette indlæg det sidste i denne omgang.
( Måske bliver der lagt et foto eller to mere op )

Tak for nu - og vi ses .....lige om lidt

Kh
Søren & Lone

USA - 2 på tur - i Rosernes by

Mandag den 13. Juni 2019

Vejret er fint ...ca 24gr i eftermiddags.

Portland har 2 MEGET smukke haver...begge beliggende i Washington Park, som er en meget stor park.  Vi valgte at besøge disse 2 i dag....lige efter at have indtaget morgenmaden hos den indiske vært. En herre fra Mumbai, som fortalte at han har været i USA i mere end 30 år og som talte engelsk med den tungeste indiske accent....krydret med et mega surt fjæs.

Vi tog toget ind til parken og startede i den japanske have. Så smuk og så fredfyldt.
Hele oplevelsen var bygget rigtig fint op. Man startede med at gå op og fik små japanske indtryk undervejs: vand, sten og små træer.

Da vi kom helt op til toppen  blev vi belønnet med zen-have, sten-have, bonsai træer, kæmpe koi fisk mm. Virkelig et besøg værd.


Dernæst besøgte vi den internationale rosen testhave. Hold da nu op.

Det var roser i lange baner og i alle farver. Der var en duft uden lige.  Det var så imponerende flot, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle kigge hen. I øvrigt så vi, på vej dertil, en tennisbane med roser op ad alle hegnene omkring banen. Der blev testet nye sorter og disse var endnu ikke  navngivet. Og så var der teroser, klatreroser, buskroser og mange andre slags ....i hundredevis.

Vi fik også lige set Lewis & Clark Memorial ...og en statue til ære for Sacajawea.

Vi gik på Starbucks og fik kaffe ....jeg fik årets første Is-kaffe. Vi sad og nød livet en times tid, hvorefter vi besøgte den gamle bydel i Portland. Den gamle del er dog meget ny, og vi fik hurtigt nok af det.

Vi ville tage bussen videre og gik til det første busstop vi så. Da bussen kom, trådte en mørk mand frem og sagde, at “ vi ikke havde lyst til at tage denne  bus”  - og det havde vi så ikke.
Han forklarede, at de næste to busser kørte downtown...og vi tog den ene videre. Den første bus var fuld af skolebørn og kørte ikke downtown.
Vi kørte downtown, stod af bussen og gik videre hen og tog toget tilbage til motellet.

Der er roser overalt i denne by. Ikke så mærkeligt, at man kalder Portland for Rosernes by.
En dag i blomsternes tegn....og så lige en smut tilbage til Cracker Barrel.

På vej dertil så vi nogle rigtig fine husbåde...det tror jeg ihvertfald det var.

Nå...godnat herfra
Kh Søren og mig 😉


PS...advarsel ....der er mange blomster på de seneste fotos 👏👏👏

USA - 2 på tur ...på vej til Portland

Søndag den 2. juni 2019 

Endnu en super flot køretur langs Columbia River.
Vulkanen, Mount Hood, var synlig en stor del af vejen. Flot ser den ud, mod den blå himmel.

Vi valgte at køre lidt på Oregon siden og lidt på Washington siden. Faktisk sjovest på Washington siden. Der var meget langt mellem husene  og vi valgte derfor indimellem at køre fra hovedvejen og op i bjergene og gennem de små “ rigtige “ amerikanske byer. Et af stederne var der endog ikke asfalteret.

Oregon går all-in mht alternativ medicin. Der er Cannabis butikker mange steder...og der findes endda et kort over steder med mulighed for handel.

Vi nåede i øvrigt at måle længden på et helt almindeligt godstog: 1, 6 km uden lokomotiver. Det er altså langt.
Vi ankom til Portland kl 14 og fik checket ind på Days Inn, lidt øst for Portland. Det har en super beliggenhed, fordi den lokale “ metro station “ er lige overfor.

Vi købte en døgnbillet til såvel tog som bus og gav kun 35 kr for billetten. God stil!
På  gaden ses  en ændring i forhold til de seneste dages  syn.  Her er lidt mere affald på gaden - og der er mange, der bor på gaden. Lige overfor vores motel, ved siden af nedgangen til perronen, bor der i hvertfald en ( måske to ). Store presenninger udgør tag  og sorte skraldesække danner vægge i hans ca 1 m høje “ bolig”. Trist.

Portland virker hyggelig. Vi besøgte i dag Powell Books, som er en af verdens største boghandler ( og den største, hvis vi taler hyldemeter). Fuldstændig vanvittigt. De har 9 farve inddelte rum, over 3500 forskellige kategorier ...og....de køber mindst 3000 brugte bøger fra deres kunder....hver dag!
Og selve bygningen fylder en hel blok ...på alle leder. Det svarer vist til 10000m2.
Vi tilbragte lidt tid derinde og jeg fandt en kogebog, jeg gerne ville have. Brugt 👍

Gik på bar og fik en øl og vand, hvorefter vi tog toget tilbage til motellet.

Vi havde besluttet os til at spise på Cracker Barrel Old Country Store. Vi fandt en, ca. 20 min fra motellet.

Det var skøn mad til fornuftig pris. Ligesom vi huskede det. Købte indkøbspose til Kizzie.

Der blev også tid til et hurtigt besøg i Target 👏

Husk fotos :  https://photos.app.goo.gl/XXs4brsQqT8j1cKE7

Pas på hinanden

Kh
Os 2

USA - 2 på jagt efter Louis og Clark

Fredag den 31. Maj og Lørdag d. 1. Juni 2019

I dag startede vi på Sørens ønskeseddel, nemlig jagten på Louis og Clarks færden her i vesten.
Vi kørte af små ...ind i mellem snoede, landeveje med stop undervejs.

F. eks  i Winthrop, hvor man de seneste 40 år har boet i en western præget by. Hyggelig by med 450 indbyggere om vinteren og 15000 om sommeren.

Vi laver en masse stop på vejen ...og ændrer planer. F eks var vi på vej til Okanogan , men endte i Chelan, hvor vi overnattede .
Vi fortsatte til Tri-cities, hvor vi besøgte Sacagawea Park og Interprete center. Sacagawea var en indianerkvinde, som var med Lewis og Clark på ekspeditionen. Hun virkede som tolk, da hun kunne tale 2 indianersprog samt engelsk. Hun viste sig at være meget værdifuld for dem fordi indianerstammerne undervejs ikke kunne tro, at de tilrejsende var fjendtlige, når der var en kvinde med...hun var ovenikøbet gravid.

Det er stadig vildt at tænke på, at da de 2 herrer m fl.  i 1805 kom forbi dette sted, var de de første  til at få stedet tegnet ind på et kort. Det var de 2 herrer, der “ opdagede vesten “. De tegnede også det første kort af Columbia floden.
Lewis & Clark rejse dengang der kun var 15 stjerner i USA flaget - men der var også 15 striber. Det måtte man siden gøre noget ved....for som en af de frivillige på centret sagde: Ellers ville vores flag jo blive noget stort. 😊

Temperaturen er nu på 30gr og det er altså for varmt. Tænk, at jeg skulle blive glad for aircon i bilen😎

Vi lægger mærke til, hvor rent her er alle vegne. Der ligger intet og flyder på landevejene elle i byerne. Vi spurgte ind til det undervejs og fik at vide st det skyldes flere ting:
- de store bøder man får hvis man smider  affald
- “ adopt a highway” systemet
-  det faktum, at de er stolte af deres stat.
Uanset hvad det er, så er det dejlig at se så rene veje og områder. På en landevejsstrækning på ca. 60 km så vi max 5 plastposer ligge og flyde. På frakørslerne er der lige så rent. 👍👍

Flere af de store forretningskæder har desuden afskaffet plastikposer.  Det er nyt i forhold til sidste år, hvor man fik kastet plastposer i hovedet alle steder.
I stedet forsøger man at få kunderne til at medbringe poser selv  og det gør man ved at tage en lidt høj pris for papirposerne.
Mange steder er man nu så småt i gang med affaldssortering.

Washington staten er også udstyret med KÆMPE plantager. Og æbletræerne plantes på skrå...skiftevis den ene og den anden vej. Det tror jeg aldrig, at jeg har set før.
Kirsebær, æbler og vinmarker. Og nogle af dem i meget store udgaver.

Et sted så vi kornmarker. Søren mente, at de måtte have helt specielle mejetærskere her.....vi kunne vitterlig ikke se andet end grøn mark. Vildt.

Vi kørte forbi “Stonehenge” - lidt udenfor The Dalles, WA.

Der er nye fotos ...og vi høres ved....lige pludselig.
Kh Søren og Lone

USA - 2 på tur ...

Onsdag den 29. Maj 2019

I dag siger vi farvel til Vancouver Island.
Vi har stadig hvaler på hjernen. Oplevelsen fra i går er en af de oplevelser, som bare ikke går i glemmebogen.

Hvis du har mulighed for det .... så gør det !
Vi besluttede at springe Vancouver over og kørte i stedet ind i USA - og uden problemer ved grænsen.

Vi kørte ikke på motorvej i dag og på den måde får vi set de små byer.
Vi besøgte en General Store og da vi kom ind i butikken blev jeg ramt af en kendt duft, fra de gamle træbrædder på gulvet. Jeg følte mig med det samme tilbage hos Isenkræmmer Svend Meyer i Sorø. Ligesom hos Svend Meyer fandt vi også her søm og skruer i den bagerste del af butikken. Og så byttede vi skøjter hos Meyer. Man håbede bare på, at der var nogle brugte man kunne passe.  Men lugten .....Sjovt, hvordan dufte kan tricke hukommelsen.

Vi gad faktisk ikke rigtigt køre bil i dag, så vi kørte på motel allerede ved 16 tiden.
Gik på mexicansk restaurant og spiste aftensmad.

Fik en godnat drink og dernæst på hovedet i seng.


Torsdag den 30. maj 2019

Min far overraskede med en morgen opringning. Han ville lige se om han kunne finde ud af at ringe til mig, når nu jeg er så langt væk.  Vi fik en lille snak om det videre program.

Vi har i dag oplevet 6 timers helt fantastisk natur. Dertil kommer nogle møder med meget rare mennesker. Overalt, hvor vi kommer frem, oplever vi at folk er meget venlige og imødekommende. De vil gerne tale med os - og det er super hyggeligt.

Vi spiste middag på en rigtig amerikaner bar. Super god mad. Og deres Pina Colada var også god 😉
Jeg fik en snak med en “gammel rocker”som stod og kiggede på sin Harley. Han var ikke tilfreds med den...havde lige købt den for 34000 $ og ville nu sælge den.

Vi vendte priser her og hjemme og han mente at han ville sælge den i DK. 😎

Det er svært at beskrive vores dag i dag, så jeg vil lade billederne tale i dag...og de er lagt op sammen med de andre.

Pas på jer selv og hinanden.

USA - 2 på tur - - og hvilken tur

Tirsdag den 28. maj 2019

Sov længe i dag og gik atter på Pantry til morgenmad.
Retur på hotellet for at gøre klar til bådturen - og fik også lige ringet til Ellamaj.

Vi ankom til “hval kontoret”  kl 11 og fik ordnet diverse formaliteter, såsom betaling og en underskrift som bevidner at vi er bekendt med alle farer.
Vi fik udleveret en dragt, som både skulle holde os varme i båden  og oven vande i tilfældet af, at vi røg i baljen.

Kl. 12 gik vi ombord på zodiac’en  som ligner en militær gummibåd ....af den hurtige slags.

Den kunne sejle 50 knob i timen, men vi kom kun op på 35 ( en enkelt gang 40 ).

Vi havde fint vejr, så ikke nævneværdige bølger, men den hoppede nu lidt rundt ind imellem....og det gik så stærkt, at Sørens solbriller røg i havet.

Vi så søløver og sæler og 4 højtflyvende American Eagles ... Havørne.
Efter ca 1,5 timers sejlads blev vi gjort opmærksomme på, at der var spottet 2 pukkelhvaler i nærheden.....afsted det gik i rasende fart. På vej dertil kunne jeg ikke helt sige mig fri for at være bare lidt skuffet over, at det ikke var Spækhuggere. Men ok...
Og der ...ca 200 m fra os...fik vi øje på deres blåst. På grund af Lovgivningen måtte vi ikke komme tættere påkende 100m , men det var de 2 hvaler heldigvis ikke klar over.

Pludselig er de 15 m fra os ...og for dælen, de er store. Den største af de 2 var 14m lang og har formegentlig en vægt på ca. 30 tons eller lidt mere. Det var den vildeste oplevelse.
( Kizzie ...kan du huske, hvordan vi havde det, da vi så kondorer? Sådan er dette også ...)

Knap 30 min blev brugt på de to kæmper inden vi vendte snuden mod Nanaimo igen. Og vupti....her sad en Havørn og knejsede majestætisk. Den var tilsyneladende ligeglad med os.
En af de andre deltagere havde det rigtige kameraudstyr med og lovede at sende nogle billeder. Det håber jeg han husker, for det er ikke helt det samme at knipse løs på mobilen.

Vi var temmelig tæt på byen, da Val, vores guide, råbte “Orcas” ...og der var de...7 spækhuggere i flok. Igen samme lovgivning så vi måtte atter holde os 100m fra dem. Og de kendte reglen, så de kom ikke tættere på os end ca. 50m
Vi var den eneste båd i området og fulgte hvalerne i 45 minutter indtil en anden båd dukkede op og “ afløste os”.
Det var altså helt vildt...og kronen på værket at se 2 forskellige arter på samme tur. Og vores guide var helt oppe og køre, fordi hun mener, at den lille unge der var i blandt, var albino. Det ved vi mere om i løbet af de næste par dage. Men der findes kun en registreret albino spækhugger i verden...og den er i Rusland. Tænk, hvis Val har ret.....

For dælen da...sikken dag 👍

Jeg håber I kan se videoerne ...ligger samme sted som billederne.

Det er sengetid...

Kh
2 ...høje på hvaloplevelser.

USA - 2 på tur - del 6....Canada

Søndag d. 26. Maj 2019


Vi har fint vejr i dag.
Køreturen til den Canadiske grænse forløb smertefrit. Det tog ca 60 minutter i kø ved grænsen og  derefter et par korte spørgsmål, et stempel i passet og et ønske om en god tur. 👍
Jeg havde skrevet lidt sammen med Cuz Christine og efterspurgt lidt gode råd. Christine anbefalede Vancouver Island og vi valgte at følge hendes råd og fortsatte derfor til færgen til Nanaimo,

Vancouver Island.
Efter en flot timers sejltur, ankom vi til Nanaimo. Vi checkede ind på The Painted Turtle Guesthouse og kastede bilen i P-hus.
Vejret bliver bedre og bedre og nu er her 23gr. Vi valgte derfor at gå en tur ned på havnen og rundt i byen  for at finde lidt at spise.
Først besøgte vi et indisk madsted... dårlig service... så vi gik igen efter at have drukket et glas vin. Det endte med, at vi fik hver en sandwich på den lokale Subway.

Slentrede rundt på havneområdet og fandt et firma, der sejler  rundt i jagten på hvaler. Og vi vil gerne med i morgen, hvis der er plads.
Der er meget hyggeligt her, men byen virker død på denne søndag, til trods for, at det er 75000 indbyggere. Måske har det noget at gøre med, at det er Memorial Day Weekend ( Memorial Day i morgen ).
På hovedet i seng ved 22.30 tiden.

Mandag den 27. Maj 2019

Nøøøj, hvor vi sov dejligt og vågnede først kl 7.30 til lyden af et trykluftsbor.
Vi spiste morgenmad på Pantry og var heldige at få en mega god servitrice. En dame på næsten min alder, som virkede oprigtigt glad for sit arbejde. Friske bemærkninger, mange smil og super venlig. Jeg havde lyst til Hashbrowns og spurgte om jeg kunne nøjes med det. Det kunne jeg, men det kunne altså ikke svare sig. For samme pris kunne jeg få 1 æg, 2 skiver bacon, 2 skiver toastbrød og hashbrowns. Mums. Og det bedste af det hele var, at fordi det var mandag kunne jeg få det til senior pris. Se så....Nu fandt jeg en fordel ved at være fyldt 60 år. 😸

Hvalbåden har først plads til os i morgen, så vi kørte en tur sydpå i det skønne vejr.

Vi så en kæmpe stort savværk og der lå en ufattelig mængde træ i vandet og ventede på saven. Det var vildt at se. Det er tydeligt, at øens økonomi hviler på skovbrug.
Vi gjorde et stop i Ladysmith for at besøge The old Bakery. De er “verdensberømte” for deres bagværk ...og køen vidnede om det samme.
Vi kørte et stykke langs havet og kiggede på de fede huse ud til Georgia Strædet.  Det var vildt. Og nogle haver så flotte.

Videre til Duncan via  Chemainus.
Vi gik “totem” ruten og derefter kørte vi tilbage mod Nanaimo, med et stop i Petroglyph Park og så på helleristninger. Det var dog ikke noget at skrive hjem om.

Der er flere fotos, hvis du gider se dem : https://photos.app.goo.gl/XXs4brsQqT8j1cKE7

Pas på hinanden
Og TIL LYKKE MED FØDSELSDAGEN, ELLAMAJ ( det er d. 28. i DK nu )
Kh fra os

USA - 2 på tur - del 5

Lørdag d 25. maj 2019 

Afsted mod lufthavnen for at hente vores bil. En Kia Sportage ( SUV ) blev det til denne gang.
Det regner i dag - og så er der dømt shopping. Afsted det gik mod North Bend Outlet Mall, som overraskede ved ikke at være så stort. Men stort nok 💲💲
Søren mener, at vi har slået rekord denne gang. Vi havde brugt 110$ inden vi havde været der i 5 min. Wilson Leather havde kæmpe udsalg ...Søren fik en fed skindjakke og jeg fik en DKNY vandtæt  shell frakke.  👍

Vi købte et roadatlas på en tankstation (du må gerne låne det, Mette ).

Den venlige dame bag disken spurgte om vi havde set det lokale vandfald...og det havde vi cirka 15 min efter 😉

I morges oplevede vi en kugleskør tjener hos Denny’s.. Han kom til bordet...snakkede mega hurtigt...spurgte om vi havde hørt at hangar skør? Det havde vi jo ikke, men den var god nok, oplyste han lystigt.  Han manglede en del tænder i munden - til gengæld var de få han havde mega store.
I hans forklæde sad 2 kæmpe neonfarvede kuglepenne som han brugte til at skrive sine ordrer ned med. Han tog imod vores ordre og da Søren bestilte mælk til maden, spurgte han: fra en almindelig  ko eller en ckoko ko? Sådan blev han ved hele tiden. Den var god nok— han var skør.

Vi havde ikke lagt planer , så i dag besluttede vi os til at køre en smut til Canada. Vi stiler mod Vancouver i morgen. Vi valgte derfor at køre mod nord og fandt et (for) dyrt motel.

Vi møder mange rare mennesker, som gerne vil snakke. De spørger meget ind til flagene på Sørens vest og bliver noget imponeret når de hører, at Søren faktisk  har været de steder.
Vi forsøger at undgå snak om Trump - det er jo ikke lige til at spotte tilhængerne.😉

Vi fortsætter i morgen.

Kh fra os

USA - 2 på tur - Så har vi også prøvet det

Fredag den 24. Maj 2019.

Endnu en nat i overkøjen. Jeg tror det lykkedes mig at sove 4 timer i træk 👍

Vækkeuret vækkede os kl. 05.00. Øv, det er tidligt. Vi ville opleve det specielle syn, som mange talte om. Og ja, vi fik set  det. Toget lavede en 180 gr vending...og på et tidspunkt kunne vi se resten af toget ved siden af os.
Morgenmaden kunne i dag indtages fra kl. 05.30 hvilket vi benyttede os af.

Der kom 2 ældre herrer og satte sig sammen med os. De kendte ikke hinanden. Den ene, Jack, var fra Seattle og den anden, Alan, var bosat i Burlington, Ontario men født iEngland. En rigtig engelsk gent.
På et tidspunkt fortæller Jack, at han havde skrevet en bog der hedder: You don’t know Jack.  Bogen  handler om hans liv i fængsel for noget han ikke havde gjort. Han påstod, at man godt vidste at han var uskyldig, men havde sat ham i fængsel alligevel. Familie og venner fik skubbet på og kontaktede en organisation som ville forsøge at hjælpe og samtidig gravede en journalist nye fakta op. Dette bevirkede at det nu kunne bevidnes at han måtte være uskyldig.  Sagen kom op igen og han blev frikendt. Jeg spurgte ind til, hvor længe han sad i fængsel og han sagde 4 år og var blevet dømt til livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Og så var det han fortalte at det ikke var sjovt at være i fængsel når man er pensioneret politibetjent, dømt for kidnapning og mord på et 7 års barn.🥺
Han var nu kendt uskyldig og har sagsøgt statenerne Illinois og Washington. Næste år vil den dom falde.
Linket herunder er lidt om sagen
https://www.cnn.com/2017/04/12/us/ridulph-mccullough-innocence-ruling/index.html

Den engelske gentleman var spændende at tale med. Han fortalte, at han boede i Burlington Ontario og han blev ikke så lidt imponeret, da jeg henkastet  sagde, at det jo ikke var så langt fra London.
( Takket være min Cuz og Mark ).
Alan var fysiker, dernæst neurolog og skrev nu medicin historie.
Vi fik vendt Brexit og Fru May’s afgang, sammenlignet USA med Europa og talt rejser. En meget hyggelig herre.
Vi blev inviteret til at besøge ham og hans kone, Marie, skulle vi få lyst til at besøge Canada.
Han anbefalede en tog rejse på tværs af Canada...4 dage og 4 nætter  mente han turen varer. En flot, flot tur, som han selv har gjort.

Togturen var flot og på denne sidste del kørte vi langs Columbia River.
Tak for turen - kram til Antonio - drikkepenge til Sergio og Antonio. 50 US  i alt for hele turen.

En lille gåtur til Starbucks hvor vi fik kaffe. Og ja, vi fik  kaffen. Antonios chef gav kaffen, fordi vi lige havde en hurtig lille spøg kørende og det belønnede han med kaffe til os.
Fik sendt et blog indlæg afsted.  Flere fotos lagt samme sted som sidst.

Vi tog endnu en togtur .... dog kun 25 min....og ankom til lufthavnen, hvor vi ringede efter vores shuttlebus til hotellet.

Da vi kom op på vores værelse opdagede Søren, at han ikke havde sin rygsæk 😟
Nu var gode dyr rådne ..Søren mente at han havde sat den fra sig, da vi skulle finde vores booking. Vi fik fat i chaufføren som kørte os tilbage til stationen og pyyyyyh....rygsækken var der stadig. Med indhold.
2 oplevelser i dag, hvor vi kan sige: Så har vi også prøvet det 😎
Spiste aftensmad på Denny’s 👍 ( det er blevet små-dyrt, Kizzie )

Pas på hinanden .

Kh
Os

USA - 2 på tur - Ulve og bjørne

Torsdag d. 23. Maj 2019 

Det lykkedes mig at komme helskindet ud af sengen og desuden sov jeg rimeligt. Så alt i alt ok.
Vi redte selv seng til trods for, at Sergio gjorde oprør 😉

Vi fik god morgenmad. Tjeneren, Antonia, sørgede godt for os.
Der kom en godt gnaven mand og satte sig overfor os. Han kunne kun brokke sig. Da han endelig gik, kom Antonio hen til os og beklagede meget, at vi skulle “opleve” ham.  Aftenen forinden havde andre passagerer bedt om at blive flyttet væk fra ham.

Vi tilbragte stort set hele dagen med at kigge ud af vinduet , jeg hæklede også lidt, vi spillede kort snakkede med de andre.
Undervejs indtog vi en passende mængde rødvin og Baileys 👍

I løbet af eftermiddagen fik jeg øje på en ulv...lidt langt væk. Da vi kom lidt tættere på opdagede Søren, at det vist var, hvad man kalder en gaffel-ulv....eller en ulv med opsats.
 Ok ...jeg havde håbet at det var en ulv og ikke en hjort. 😎

Desuden så vi traner, hvide pelikaner, noget der lignede stort kronvildt, antiloper og rødvingede solsorte.
Vi kørte gennem Glazier Nat. Park, som er et af højdepunkterne på turen. Flot udsigt.

Aftensmaden bestod i dag af Angus Steak ...smagte super godt.
Vi blev, vanen tro, underholdt af Antonio som fortalte, at nu var det kun 1 dag tilbage inden han skulle have 5 fridage så vi skulle ikke tro, at vi kunne irritere ham.

Efter middagen gik vi tilbage til vores kupé og havde kun  været der i ca. 5 minutter, da jeg fik øje på en sortbjørn. Og denne gang var den god nok. Den stod ca. 10 meter fra skinnerne og ænsede ikke toget.

Imorgen skal vi tidligt op .... kl. 05.00...for at få den sidste flotte del med, inden vi ankommer til Seattle.

Godnat herfra....og der er flere billeder....samme link som i går.

Kærlige hilsner fra os 2.

USA - 2 på tur - Del 2

Onsdag d. 22. 5. 2019.

Welcome to America.
Det lykkedes Søren at få 6 timers søvn....jeg måtte nøjes med beskedne 4, men det havde jeg også regnet med.

Vi fik en kørelejlighed til Franklin Station, hvorfra vi tog Metra’en direkte til Union Station i Chicago. Vi afleverede vores bagage til togpersonalet og slentrede en tur ud i byen. Det var superfint vejr. Vi bevægede os mod øst for at få et glimt af Lake Michigan, og vi fik også øje på den.
 Af uforklarlige årsager er min lyst til at udforske Chicago nærmest ikke eksisterende. Det er anden gang jeg er her - - og igen suser jeg videre med det samme.

Tilbage på Union Station og satte os for en kort stund i loungen indtil det var tid til at finde vores tog.
Vi havde købt plads i en privat sovekupé ...og som Charlotte udtrykte det: i verdens mindste kupé.

Men det er fint...man sidder godt og så skal vi kun lugte til egne prutter og sure tæer. 😉

Der er, udover sovevognene, almindelige vogne, hvor man sidder op og sover, Restaurantvogn, udsigtsvogn og cafe. Her er bad og 4 eller 5 toiletter i hver sovevogn. Toiletterne rengøres 3 gang dagligt.👍

Toget er fuldt booket men vi fandt nemt vores private kupé ( vores navne stod på døren ).  Mad er med i billetprisen og man kan vælge mellem 5-7 forskellige retter til alle 3 måltider.
Man betaler for sine drikkevarer og man giver drikkepenge.

Vores “oppasser” hedder Sergio og svarer beredvilligt på diverse spørgsmål, laver formiddagskaffe og reder vores senge.

Vi fik tildelt dinner spot kl. 19.15 og indtil da tilbringer  vi tiden med at småsludre med nogle af de andre passagerer i udsigtsvognen. ( Jeg hækler også lidt, Marianne ❤️)

I restauranten bliver man selvfølgelig sat sammen med andre. Her

til aften spiste vi sammen med Ken og Lisa, som mindst 2 gange årligt tager togturen fra New York til Seattle. Ken fortalte hvor på ruten der vil blive kamp om udsigtspladserne. Iflg Ken har vi  noget at glæde sig til i morgen aften.

Jeg var træt, så Sergio redte seng for os kl 21.30. Og nu er jeg jo så let og adræt, så jeg “sprang” op I overkøjen. Det gik nu ok....men hvordan dælen kommer jeg mon ned igen i morgen tidlig?

Pas på jer selv og hinanden!

Kh
De 2 på tur

PS.... måske er der fotos her: https://photos.app.goo.gl/XXs4brsQqT8j1cKE7

USA - 2 på tur - del 1

Tirsdag d. 21.5.2019

Glæden var stor, da Søren i januar forærede mig (os) en togtur på tværs af USA. Noget jeg har ønsket mig længe. Vi skal fejre vores 25 år lange kærestetid. ❤️

Anni var sød at køre os til stationen i går og vi tog toget til Kastrup, Heldigvis var vi i god tid, for der var tilsyneladende gået en brandalarm på hovedbanen, hvilket betød at alle skulle evakueres og det betød køer på skinnerne. Men alarmen blev afblæst og  kun 30 min forsinkede ankom vi til Københavns Lufthavn.
Vel ankommet til Kastrup gik det for alvor op for os, at vi havde  “glemt noget”. Undskyld Kizzie 😉Kizzie er, for en gangs skyld, ikke med på tur. Hun blev faktisk ikke spurgt denne gang.

Vi fløj med IslandAir via Reykjavik til Chicago. Små fly. Drikkevarer uden alkohol får man gratis, men alt andet skal købes - og det er meget dyrt. Dyrt a la 7 euro for en halv dåse Pringles.  Fin forbindelse. 2 t 40 min &  6 t og sødt personale.

Vi ankom til Chicago kl 18.10 lokal tid. Det var super nemt at komme ud...masser af automater til at klare første del af immigrations cirkuset...og betjenten i kontrolburet spurgte blot om, hvorfor vi var her. Stempel ...,god ferie.
Der tog vel 10 minutter i alt. 👍

Vi havde lidt bøvl med at finde det sted shuttlebusser skulle holde...måske ikke så mærkeligt, når jeg ringede til motellet i Seattle i stedet for Chicago. 😂

Vi fik lidt at spise og røg på hovedet i seng kl 22.