søndag den 26. april 2015

Santa Cruz familien.

Fredag d. 24/4 2015

Fin og problemfri flyvning til Viru Viru AirPort i Santa Cruz.
Det gik nemt med at komme gennem diverse papir nussere og så skulle jeg blot have bagagen og udenfor. Jeg blev ellers lige med et temmelig nervøs, da det gik op for mig, at jeg havde glemt mit vaccinationskort. Heldigvis ville ingen se det.  

Til min overraskelse var både Tere og Carlos i ankomsthallen.
Carlos så ikke synderligt overrasket ud ... 
Og Tere så, som altid, glad og sød ud.

Mange knus og kys...og "sikken en overraskelse" senere, var vi hjemme hos dem og fik frokost. 
Der kunne ikke være tale om, at jeg skulle bo på hotel, så Carlos fik afbestilt min booking.

Tere og jeg skulle i Abasto ... Jeg kan jo da ikke komme hjem uden diverse gode ting fra Abasto, som er et stort overdækket marked, der sælger alt ... Lige fra grøntsager til legetøj.
Jeg havde fået en indkøbsliste med hjemmefra og fik klaret de fleste ting på listen.

Til aftensmad ( kl ca. 21 ) kom hele familien hjem. Jorge med sin kone og lille datter, Seka med kæresten og Cladia Carola proklamerede at hendes kæreste også ville komme. Han var dog ikke dukket op da jeg gik i seng lidt over midnat. 
Jorge var grillmester og i dagens anledning blev der kastet lidt vin på bordet.  Tere serverede sin berømte kartoffel-æggesalat .,.og derudover fik vi en blandet grøn salat.   Dejlig mad! 
Og de kunne sørme huske, at jeg er meget lidt begejstret for ost. 😊

Jorge havde taget en fridag for at komme og hilse på...det var sødt. 
Tania havde givet mig en lille hæklet ugle med til Sophia. Den blev de glade for. 

Barselsorlov er ikke noget man bruger her. Sophia er knap 4 måneder og begge forældre er i fuld sving på deres jobs. Datteren bliver passet 2 dage om ugen af Tere og 3 dage om ugen af Ingrids mor. 
Jorge er væk hjemmefra, pga job, fra mandag til lørdag...og søndag bruger han med sin kone og datter. 

Marcella arbejder stadig hos familien. En sød og flittig hushjælp på, vil jeg mene, 40 år. 
Jeg tror hun har været her i små 10 år.  Hun arbejder her 6 dage om ugen. Kommer klokken 8 og går hjem sen eftermiddag. Og det med busser til den anden ende af byen.  Og for 5 år siden fik hun 125 US dollar om måneden i løn.  Kender ikke status nu, men man kan tydeligt se,at de er glade for hende....og omvendt.

Det har været en skøn dag og heldigvis har vi også fået talt med Tania. 



Lørdag d 25/4-2015

I dag stod vi op til klar blå himmel og ca. 30 gr. 
Jeg havde sagt til familien, at jeg ville ind til centrum og slaske lidt rundt i dag. 
Tere ville gerne med, så vi tog bus 99 mod byen. 
Vi startede med at ose rundt i diverse små kunst butikker for dernæst at gå til byens torv. 
Jeg gik også lige forbi det hotel jeg havde booket...der skal vi vist bo næste gang vi er her. Hotellet ser fornuftigt ud og ligger kun en spytklat fra torvet....og dermed aftenkaffen (Kizzie). 
Vi gik også forbi det hotel vi tidligere har boet på. Jeg gik ind og hilste på Heidi, som passer receptionen og har gjort det i 10 år. En sød, og lidt kuet, dame. Hun genkendte mig og var glad for at få besøg, men ked af at jeg ikke boede på hotellet. 
Turen gik nu videre til 7 Calle, hvor man kan købe alt...og rigtigt meget man ikke har brug for. 
Men der er en god stemning. 
Nu stødte Carlos til og vi fik frokost og is på Picolo. 

Vi tog en lille tur i "Klubben", hvor der er svømmebassin, sauna mm. Til trods for 30 gr i luften, tror jeg ikke at vandet var mere end 17. Men det er jo også efterår. 

Vi besøgte Jorge med familie i deres nye hus, lidt udenfor SC. Et dejlig sted, med private vagter og store låger ....og man skal lukkes både ind og ud fra området. 

Aftenen sluttede med at Tere, Carlos og jeg spiste middag på Casa la Camba. Her har vi været før....super god mad....og dengang det var før, fik Gitte sig en sving-om med en af tjenerne. 

Undervejs har vi været på peber jagt. Besøgte et marked igen i dag.  Sjovt at se, at alt kan købes i lige den vægt du ønsker. Selv hundemad!

Vi forsøger, hjemme i drivhuset i kolonihaven, at dyrke gode ogstærke pebre..
Vi har Torben som gerne aftager, hvad vi kan trylle frem. Nu bliver det spændende at se, om de 3 nye sorter bliver et hit. 

Desværre går det hjemad i morgen, og det bliver en lang tur.  Men til trods for lår i skoene og manglende søvn, så har det været det hele værd. 
Sjov og god oplevelse i Brasilien og fedt at være tilbage i Bolivia. Mon ikke jeg skulle forsøge at gøre kunststykket efter næste år?

Sidste indlæg i bloggen for denne gang!
Pas på jer selv og hinanden...og vi ses snart igen!

KH

Lone

fredag den 24. april 2015

Weekend-tur

Torsdag d 23/4 og fredag d. 24/4 2015.

Sidste dag på messen blev meget travl. 
Jeg mødte en pige fra DK som bor og arbejder i Kina. Vi " hængte lidt ud" og hun benyttede chancen til at tale dansk. Sjovt at høre om deres måde at drive forretning på.

Igen i dag kunne jeg nyde lidt dans og lidt vin.
..og fik også fundet ( tror jeg ) en kommende samarbejdspartner. 
Kl. 12-14 havde vi obligatorisk Speed-networking. Jeg tror det må være lidt som speed- dating.
Alle vi, som var indbudt , blev placeret ved hvert sit bord. På bordet stod et skilt som tydeligt viste hvem og hvad vi var. 
Så kom udstillere på besøg...5 min til hver. Fuldstændig vanvittigt....men sjovt. 


Da messen sluttede, tog Heidi ( hende fra Kina ) og jeg en taxa tilbage til hotellet, hvorefter vi gik på restaurant.
Brasiliansk Steakhouse BBQ kan varmt anbefales.  Super god mad.
Et stort antal tjenere går rundt, hver med et stort grillspyd med kød på. Forskellige udskæringer fra koen...eller lammet...kylling...og indmad. Dertil stor salatbar.
Ved gæstens plads ligger et kort, der ligner et dankort. Rødt på den ene side og grønt på den anden.
Hvis den grønne side vender op kommer de springende med kød i et væk.
Forresten...vi fik også en lille tegning af en ko, så vi kunne se de 9 forskellige udskæringer de laver.
Jo tak...et stykke af nr 7!  Efter flere stykke kød blev det tid til at vende den røde side op...
God oplevelse !

Men Brasilien er dyrt i forhold til de andre steder i Sydamerika jeg har besøgt. Der er selvfølgelig forskel på om man befinder sig i verdens 3. største by eller på landet. Mad oplevelsen i dag kostede 350kr pr person. Til gengæld koster det ikke så meget at køre i taxa. 

Tilbage til hotellet og pakke, så jeg er klar til imorgen. Bliver hentet kl 06 og kørt til lufthavnen.
Messen var alt i alt en god oplevelse.

Vækkeuret ringede kl 05.30... Og efter et hurtigt bad lavede jeg en kop kaffe.. Chaufføren hentede mig kl 06 som aftalt. Det forekommer mig totalt vanvittigt, at jeg skal hentes 4 timer før checkin, når der kun er 40 min kørsel.  Men sådan er det, når der er 10 millioner biler på vejene...til trods for 12 og 14 vejbaner ..vel at mærke i hver retning.  Vildt. 


Elefantfødderne er på retur..,men dukker ganske givet op igen senere.  

Kl 11 går turen videre med GOL til Santa Cruz, Bolivia. Hold da op, hvor jeg glæder mig til at se dem. Og forhåbentlig bliver det en god overraskelse for dem. ( nej, de ved ikke at jeg kommer forbi en smut ). 

Pas på jer selv og hinanden

HK

Lone

torsdag den 23. april 2015

Klumpfødder og køer i Brasilien.

22/4 og 23/4 2015

Hvem skulle nu have troet at jeg skulle blogge fra Sao Paulo i Brasilien!

Det er altså her jeg befinder mig nu...efter lange 15 timers flyvning. Tænk, hvad man udsætter sig selv for: verdens største klumpfødder og kø i lange baner. 
Når man skal igennem emigrationen, så liner man op, præcis som i USA, men her er der kun 2 mand til at checke pas mm.  Det skyldtes muligvis at vi landede allerede kl 05.30. 
Til trods for dette, var jeg ude af lufthavnen kl 7.15. 
Blev hentet af en chauffør og kørt til hotellet. 

Jeg er inviteret hertil gennem World Travel Market og er nu installeret på Hotel Renaissance, som er et 5 stjernet hotel i hjertet af Sao Paulos forretnings kvarter.

Selve rejsemessen afholdes i Expo Norte, som ligger ca. 30 mins kørsel i bus fra hotellet. 

Man skal yde før man kan nyde....jo, jo.  Det kan ikke være mere tydeligt end her på messen. 
Jeg havde 15 minutters møder stort set hele dagen. 3 møder i timen. 
Og så skulle jeg også pine mig selv, idet der stod på invitationen, at man skulle være iført "fint" tøj. 
Det er jo ikke ligefrem den slags, der fylder mest i mit skab. Gudskelov for Røde Kors genbrug 😉

Nå, men da jeg havde vadet rundt og været til mange møder, ville mine fødder altså bare ikke mere. 
Det er ikke det bare sjov at klemme fødderne ned i et par Gabor sko med lidt hæl, når elefantfødderne stadig befinder sig for enden af mine ben. 
Heldigvis fandt jeg et lille sted, hvor jeg kunne nyde et godt glas argentinsk vin samtidig med, at jeg nød et par argentinske tangoer. Ikke det værste. Og klumpfødderne kunne få et lille hvil. 


I dag er der atter messe-dag, med møder i lange baner. Jeg håber, at der er lidt flere potentielle samarbejdspartnere når jeg forlader messen i aften.  

Fredag ( i morgen ) flyver jeg til Bolivia. Det glæder jeg mig meget til. 

Hav det godt, derhjemme...pas på jer selv og hinanden.

Til lykke med fødselsdagen, Mor!