Sol, sol, skin på mig.

Fredag d. 9/5 2014

Vågnede op til noget, der lignede de øvrige dage her i Kovalam. Tæt dis og en luftfugtighed på omkring 90.

Men efter morgenmaden skete det fantastiske: Solen tittede frem!

Sød havebruser

Kizzie og jeg var ikke sene til at finde badedragten frem og suse ned til poolen, hvor vi var mere i vandet end over. Ikke desto mindre har vi begge erhvervet en smuk rød kulør. Den bliver forhåbentlig mere brun i løvbet af de næste par dage.

Vi var igen  i dag ved stranden for at se på det imponerende stykke arbejde, fiskerne laver med deres store net. Desværre var der ikke denne gang den store gevinst. Blot lidt sardiner.

Til gengæld fik vi nu ( tror vi nok ) styr på de kæmpe fisk fra igår. De er i familie med støren og de hev ca 700 fisk ind ( i et net )  til en værdi ( for fiskeren, der ejer nettet ) af 10.000 euro. Hver mand, der hjalp ( og de var ca 300 mand ) fik ca. 200 euro for det.  På markedet bliver fiskene solgt for 270 Dkr pr. kg og en fisk vejer mellem 15 og 25 kg. De 3 både, der er med for også en andel af pengene.

Altså så vi for ca. 3 millioner danske kroner fisk blive hevet i land! Wow!

Det er tankevækkende, at der ikke ses mange tykke mennesker her, og slet ikke børn. Alle ser de sunde og raske ud. Vi har faktisk kun set 3 lettere overvægtige børn og alle var det i de lidt større byer.

Ingen tykke teenagere heller...men få lettere overvægtige voksne over 50 år.

Fastfood restauranter findes heller ikke i stor stil. Mon der er en sammenhæng? 

Vi har haft en super god ferie. Kun mødt søde og rare mennesker, der gerne vil tale med os og hjælpe med det, de kan. Og flotte kvinder i massevis! Og deres tøj er så flot, så flot, , hvad enten det er saree eller salvar ( bukser, tunika og et langt tørklse ). Alt passer sammen.

På dette hotel, Uday Samudra, er servicen i top og maden er virkelig god.
Dog er det for dårligt, at et så dyrt hotel kun tilbyder internet i lobbyen. Udover dette, kan vi ikke finde noget at brokke os over.

Alt godt har en ende....og det har vores ferie også!

Tak fordi I fulgte med....og vi ses i DK lige om lidt!

Pas på jer selv og hinanden!

KH

KIZZIE, SØREN og LONE

Det gik i fisk.

8/5 2014.

Vi blev idag vidne til den helt store fiskedag. Søren fik øje på, at man fra vores  hotel kunne se, at der foregik noget på stranden. Vel at mærke noget lidt ud over det sædvanlige.

Nu er vi jo heldigvis født nysgerrige, så vi gik til stranden. Der stod ca 60 mand ( 2x30 ) og hev i kæmpe tove, der var i forbindelse med et stort net, langt ude i havet (ca. 400 m).
Bag nettene lå nogle små både, som vi senere fik forklaringen på. Manden i båden var ham, der så stimen af de store fisk, som vi ikke ved hvad hedder, og kastede nettet ud, hvorefter 2 mand svømmede ud med torvet og forbandt det til nettet. 

Nu blev der hevet i hver side, under konstant messen og syngen. Jeg gætter på, at det tog omkring 3 timer at hive nettene ind.

Der var under hele forløbet 3 mand i vandet. De 2 bandt nettet sammen, så de 30 mand på land kunne hive nettet ind som et tykt tov. 

Efterhånden som nettet kom nærmere stranden, gik andre mænd i vandet og slog som vilde i vandet. Dette for at skræmme fiskene tilbage igen, så de blev i nettet.

Små 3 timer senere var nettet nu så tæt på land, at fiskerne hujede og skreg og klappede i hænderne, alt imens de hev for fulde kræft.  Det fulde net indeholdt ca. 700 store fisk og var så tungt at fiskerne, selv når de tog de kæmpe bølger til hjælp, ikke kunne få nettet helt på land. Vi fik fortalt, at 1 fisk vejer ca. 15 kg.

Først tog man fisk fra til " de vigtige folk", bl.a kokkene fra vores hotel. Dernæst fiskehandlere og til sidst de lokale. 

Det var en rigtig god oplevelse at få med.

Solen har tittet frem idag, men det har styrt regnen også. Kizzie og jeg var ved og i poolen efter fiske oplevelsen. Vi var i vandet, da der atter blev åbnet for sluserne. Men hvad, vi var jo våde, så vi blev i vandet til det værste var ovre.

Sørens nye ven ( jordegernet ) har igen været på besøg. Denne gang var den mere modig, og spiste til sidst cashew nødder fra Sørens lår. Det var lidt sjovt. 

Eftermiddagen gik med at spille kort og hygge med lidt cappuccino. 

Spiste middag på en restaurant lige over for hotellet. Her kan man få alt, fra indisk til Italiensk mad.

Imorgen bliver sidste hele feriedag. Vi skal fra hotellet kl 01.00 

Der er en del nye billeder på Picasa...KLIK HER

Pas på jer selv og hinanden.

KH

Lone og de 2 andre

Store slaskedag.

7/5 2014

Kun en ultra kort rapport fra idag.

Vi har stor set kun slasket rundt og lavet absolut ingenting. 

Her er ret mange jordegern og et af dem har været på besøg på vores altan. Vi lagde lidt cashew nødder til den, hvilket den var meget glad for. Til slut kunne Søren håndfodre den. Det var ret sjovt at se. Haps...og hurtigt lidt væk, for at spise nødden i fred.

Vi har set solen idag. I ca 15 min, men det har været tørvejr det meste af dagen. 

Tilsyneladende har en lille tyfon huseret og lagt store dele af byen uden strøm.  Det forhindrede os dog ikke i, at tuk-tuk'e ind til byen og få en cola og en øl. 

Hotellets lobby er kæmpe stor og uden vægge. ( de behøver dem jo ikke pga varmen ). Derfor kan det om aftenen være rigtigt mange myg. Ca. Kl. 18 tænder personalet nogle mega anti "mygge dimser", der lægger et enormt røgslør ud. Meget effektivt, men det er samtidig umuligt at trække vejret. 

Og da internettet kun virker i lobbyen er det med at få blogget inden kl. 18 eller efter kl. 20. 

Vi har idag spillet kort, svømmet og set cricket i tv. Spiste i hotellets snack-bar. Dyrt, men godt.


Info om toiletforholdene:
På vores mega fine hotel er forholdene super, men mange steder er  de knap så "appetitlige". Men fælles for mange af dem er, at der forefindes "bidet", i form af en hånbruser ved siden af toilet aller pedal-lokum.
Og så er det lidt sjovt, at når vi træder ind på en halv-snusket restaurant, så er ovennævnte forhold ofte rigtigt fine.

Og det var alt fra os idag!

KH

De 3

Ægteskab på godt og ondt.

Jeg tror, at vi lovede at skrive lidt om de arrangerede ægteskaber, når vi ikke havde så meget andet at fortælle om.

Vi har talt en del med Senthil og med vores guider om netop dette emne. De er alle i arrangerede ægteskaber.

Det foregår ofte på den måde, at forældrene hører om en pige fra samme kaste og som de vurderer er fra et godt og sundt hjem. Forældrene tager nu på besøg hos pigens forældre sammen med en "ægteskabs rådgiver". Hvis pigen og hendes familie vurderes egnet er næste træk at kvinderne fra den unge mands familie tager på besøg samtidig med at mændene fra pigens familie tager på besøg hos den unge mand. Indimellem er det kun rådgiveren, der tager på første besøg. Her udfærdiger han en slags " horoskop " som derefter sammenholdes med det andet horoskop. 

Hvis de 2 unge mennesker stadig vurderes ok, arrangeres en "date" mellem dem. Hvis for eksempel  den unge mand ikke synes om pigen, vil han fortælle dette til rådgiveren, som overbringer den triste nyhed til pigens forældre. Men hvis han kan lide hende, så arrangeres der et "stormøde" mellem de 2 familier og man finder her ud af, hvad de hver især kan bringe med sig.

Herefter arrangeres endnu en eller 2 dates mellem de unge og herefter kan man planlægge brylluppet.

Der er stort set altid mange mennesker med til dette bryllup. Et sted mellem 200 og helt op til 5000 deltagere. Familie, venner, kolleger og landsbyens beboere. Brylluppet varer 2 dage og foregår som een lang fest. Ofte flytter de unge mennesker for sig selv, fordi kvinden gerne vil have sit eget hjem, men det sker også tit, at de flytter ind hos hans ( og sjældent hos hendes) forældre. Senthil f.eks, har overtaget sin fars hus, men forældrene bor hos dem. Dvs, at de bor 5 mennesker sammen i et meget lille hus ( 2 rum, menlig køkken/ ophold, soveværelse og bad ), men som Senthil siger: de er gamle nu og har sørget for mig hele livet, nu er det min tur til at tage sig af dem, for min mor er ikke rask.

Den ene af vores guider fortalte, at han havde giftet sig med pige nr. 6.

95% af alle indiske ægteskaber er arrangerede. De sidste 5% er, hvad de kalder lov-ægteskaber.

Ca. 5% bliver skilt! Heraf er kun den ene procent fra de arrangerede ægteskaber.

Til Susser: Kizzie mener, at der var noget du og Bent glemte! :-))

Vi kan informere om, at det har været tørvejr hele formiddagen. Dog overskyet og her er kun 28 gr.
Tilsyneladende regner det nu hver dag fra midt eftermiddag og til sen aften. Som en ansat her sagde: Det burde ikke regne nu på denne årstid, men med global opvarmning og efter tzunamien kan vi ikke regne med noget mere.

Vi daser og dasker og nyder at kunne tage en kølende dukkert i en af de lækre pools på hotellet.

Efter middag kom regnen igen. Vi trodsede dog det våde element og begav os i tuk-tuk til Kovalam by. En hyggelig lille by, men små gader og stræder. 

Man mærker tydeligt, at det er udenfor sæson....alle forsøger at sælge os noget.

Kizzie og jeg var genstand for en del opmærksomhed, da vi slentrede langs strand promenaden, iført sommertøj og engangs regntøj. Forstå det nu, hvem der kan! Vi var da i det mindste ikke gennemblødte da vi kom hjem!

Pås på jer selv og hinanden

KH

Lone og de 2 andre

Chili gør en forskel.

5/5 2014

212 km...og de fleste af sad jeg med hjertet oppe i halsen. For dælen, her køres "råddent".
De kører som aber, siger Senthil, som selv ikke er den mest tolerente chauffør vi har mødt.

Men til vores store held, havde Senthil fastspændt 6 chili'er og 1 limefrugt på bilens kølergitter. Det betyder tilsyneladende at vi kommer sikkert frem. Dog foldede Senthil hænderne i en stille bøn inden vi forlod Cochin.

Senthil har et sjovt lille udtryk, når det handler om traffikken her i Indien: Good driver, good brakes and good luck!
Heldigvis gjorde udsmykningen på kølergitteret hvad det skulle og vi nåede sikkert frem efter knap 6 timers kørsel, gennem store og små byer....alle mere eller mindre pyntet op til tempel fest.

Vores hotel her i Kovalam hedder Uday Samudra bog er super lækkert. 3 pools, flere restauranter og et stort udbud af diverse wellness behandlinger.
Man kan sågar få renset tænder!

Næppe var vi kommet ind på hotellet for der blev åbnet for sluserne ovenfra.  Je siger jer, at det regnede. Vandet stod ned i lidt over 1 time og det lynede og tordnede. Forhåbentlig ser vi lidt bedre vejr imorgen, men dette er, hvad de her kalder " før-monsunen".

Vi skulle idag siger farvel og tak til Senthil, som nu skal køre de små 800 km tilbage til Chennai og derefter med bus hjem til sin landsby.
Han fik en pæn "skilling" af os og takkede pænt og ønskede os god tur hjem.

Guiden, som checkede os ind her, gjorde mig dog ked af det. Det viste sig, at vi har været lidt for fedtede med drikkepengene.
Vi har givet drikkepenge som var det i det nordlige indien...og det holder ikke her. Vi burde have givet næsten det dobbelte.
Vi skyndte os at ringe til Senthil, som allerede var 20 km væk, men fik ham overtalt til at vende bilen.
Da han kom, fik han endnu en slat penge ...og takkede mange gange.
Hans månedsløn er på ca 350 danske kroner ...så drikkepenge er en stor hjælp.

Vi valgte at spise på en lille retsurant lige overfor vores hotel. Super god mad...og for meget af den...2 øl og 1 cola: pris kr. 130 i alt.

Pas på jer selv og hinanden

KH
Lone og de 2 andre

Cochins skønhedskonkurrence og fiskenet.

4/5 2014

Vi var super heldige med vores guide idag. Men Senthil var møg sur, da vi mødtes. Det viste sig, at han var blevet jaget fra herodes til pilatus af hhv hotel og politi. Nå, han blev moppet lidt og så var han god igen.

Cochin er en hyggelig by. En sjovt mix af nyt og gammelt, kristendom, muslimer og hinduer og det hele krydret med en jødisk bydel.

Vi startede med at se det portugiske palads, hvor kongen af Kerala boede indtil ca 1940. Den royale familie bor stadig i byen men uden nogen former for privilegier ud over at de er stenrige og stadig respekteret af befolkningen.

Det var spændende og vores guide var meget vidende og sjov og hans engelsk var glimrende ( til forskel fra nogle af de andre guide vi har haft ).

Vi løb nok lidt hurtigt gennem paladset for varmen er ved at tage livet af os. Jeg mindes ikke, at jeg har svedt som jeg har gjort idag. Sveden tap- rendte fra mig..min hud var ikke fugtig, men drivvåd.

Vi ærgrer os lidt over, at vi ikke er her i næste uge. Der skal nemlig afholdes skønhedskonkurrence. Vinderen af konkurrencen vinder flotte smykker og får i øvrigt det store privilegium at kunne bo i templet. Hov, glemte jeg at fortælle, at konkurrencen kun er for elefanter!

Guiden fortalte, at det er en oldgammel tradition. Elefanterne bedømmes på højde, stødtænder, øjne mm. 

Næste stop var den jødiske synagoge og den jødiske bydel. Synagogen var i mine øjne ikke så speciel men det var bydelen til gengæld. Hyggelige små gader med handlende, der var mere eller mindre anmassende.

Nu skulle der tankes væske på os, og guiden førte os til en restaurant, hvor vi hurtigt kastede en halv liter vand indenbords.

Vi blev indført lidt i kastesystemet og vores guide tog os med til "vaskeri arbejder kasterne". Vi besøgte et meget stort vaskeri, hvor såvel mand som kone arbejder. De folk, der arbejder der, skal selv sørge for at finde kunder og jo bedre de servicerer disse, jo større chance er der for at de kan få mere at lave.
For os, er kaste systemet mystisk. Mere eller mindre erhvervs-bestemt. Der er 4 hoved kaster, herunder et stort antal underkaster, som f.eks. tømrer-kaster, fisker-kaste, skomager-kaste osv.
Man gifter sig ikke over eller under egen kaste men få har alligevel gjort det. Det bevirker så at forældrene ikke længere vil kendes ved dem, men når der kommer børnebørn til, blødes der ofte lidt op på det.

De kinesiske fiskenet stod og ventede på os. Det var sjovt at se. Jeg havde egentlig nok forventet, at de lå mere eller mindre ubrugte hen, men nej. De var i brug alle sammen. Det er nogle pænt store net på en masse pæle og ved hjælp af vægtstangs princippet blev de ca hvert femte minut sænket i vandet og hevet op igen. Ofte med fisk i.

Fiskene blev leveret direkte videre til fiskeboderne, hvor de blev solgt. Vores guide fortalte os, at de små fiskeboder også gerne tilberedte fiskene til os. Vi skulle blot vælge vores fisk ud og så ville de servere den senere.

Nu gik turen til en kristen kirke,

hvor Vasco da Gama havde ligget begravet indtil man flyttede ham tilbage til Portugal. En anden sjov ting var, at når man gik ind i kirken, så lå Portugiserne til venstre i kirken og hollænderne til højre. Da Vasco ankom blev kirken katolsk, men så kom hollænderne og kirken blev nu protestantisk, så kom englænderne og så blev den anglikansk.....og nu er den lidt af det hele men bliver omtalt som anglikansk protestantisk. 

Næste kirke var katolsk og den så vi kun udefra, da den var lukket. Der var en tilhørende katolsk pigeskole som iflg vores guide har et godt ry. 

Vi blev smidt af ved vores hotel midt på eftermiddagen og de næste par timer gik med at komme lidt ned i temperatur. 

Priserne her i Cochin er rimelige. Mad og drikke på restauranterne er stort set som de andre steder vi har været med undtagelse af Madurai, som var dyrest. 

Til gengæld er det forholdsvis nemt at prutte priser her. Og det kan vi jo godt lide!

Imorgen har vi en 5 timer lang køretur foran os inden vi ankommer til Kovalam. Det er i skrivende stund gået op for mig, at ferien lakker mod enden.

Pas på jer selv og hinanden.

Tak for jeres hilsner via email og sms'er!

KH

Lone og de 2 andre

Backwaters i Kerala...ren luksus.

2/5 2014

På vej til vores husbåds oplevelse gjorde vi et par fotostop undervejs. Den ene flotte teplantage efter den anden, og ved et af stoppene var der desuden en te forretning.

Vi har ledt højt og lavt efter den gode Darjeeling te, men har måtte se i øjnene at den ikke findes her,
Derfor kastede vi os ud i et nyt te projekt, nemlig hvid te, som om muligt er endnu dyrere end førstnævnte te. Vi har lidt med hjem til familie og venner.

Kl.13.30 gik vi ombord i "vores" husbåd. Vores fordi den indeholdt kun 2 værelser og opholdsrum med udsigt. Det er super lækkert, fine værelser med dertil hørende badeværelser og så er der en besætning på 3, en kaptajn, en kok og en bådsmand.

Vi blev budt velkommen med en lille drink, hvorefter vi lagde fra kaj.
Stille og roligt sejlede vi på det, der her hedder Backwaters. Vi fik serveret dejlig frokost, bland andet frisk fanget fisk af ubestemmelig art, men den smagte skønt.
Det er en speciel følelse at sejle langs folks hjem, og vi får til fulde set, hvordan man kan klare sig med lidt.
Men inden i båden lider vi ingen nød, vi får serveret kaffe, aftensmad og vand ind i mellem.
Kl. ca 18 lagde vi til kaj i midten af ingenting...og her skulle vi tilbringe natten.
Kaptajnen tændte for aircon'en på værelserne kl. ca 22. Det er første gang på denne tur, at vi har en lydløs aircon.

I aften spillede spillede vi kort og kl. 23 gik vi til køjs og sov skønt i stilheden.




3/5 2014.

Vi vågnede kl ca 6, da mandskabet begyndte at røre på sig.
Knap havde jeg sat mig ud i opholdsrummet før kokken kom med kaffe. Søren og Kizzie fulgte kort efter og kl 7 fik vi serveret morgenmad.
Generelt kan vi sige, at vi til hvert måltid fik alt for meget mad, men super dejligt.
I dag var det kun et kort sejltur på ca. 40 min. før vi var tilbage til udgangspunktet. Vi sagde pænt tak for en dejlig tur, var rundhåndede imed drikkepengene.

Senthil ventede som sædvanlig på os og vi startede køreturen mod Cochin, hvor vi skal tilbringe i dag og imorgen.

Vi checkede ind på Hotel Fort House, som er et skønt hotel, som kun har en fejl: INGEN POOL.

Efter at have hygget lidt på terrassen, slentrede Søren i byen , men Kizzie og jeg ville sgu' i pølen et sted.
Den flinke dame i receptionen sagde, at vi kunne tage færgen og købe os ind i pool området på Hotel Casino,som ligger på Wellington Island. Som sagt, så gjort.
Vi gik til færgen og ville købe 2 billetter, men det var ikke nemt. No, Mam, ikke denne her...den næste! ( det viste sig at være nr. 4 båd, der kom ).
Billetsalget foregår kønsopdelt. Damer i en kø, mænd i en anden. Hvorfor aner vi ikke.
Vi kom til Wellington på små 10 minutter og da vi jo ikke anede, hvor hotellet lå, sprang vi i en tuk-tuk.
Hov, glemte lige at sige, at sejladsen kostede 40 ører pr. snude.
Vi brugte hotellets pool i et par timer, hvorefter vi tog turen tilbage igen...og ligesom på udturen, var vi genstand for stor undren: Hvad laver de 2 damer dog her? Er I sikre på, at I skal med færgen ?
Jo jo...det var vi sikre på.
Alle er søde og hjælpsomme. Ikke en eneste gang har vi oplevet noget negativt.

Vi spiste i hotellets restaurant og sad helt ned ved havet...super rart!

Pas på jer selv og hinanden


KH

Lone, Søren og Kizzie

Krydderi på tilværelsen

30/4 2014

Vi kørte fra Madurai kl 8.30, destination Periyar.
Senthil underholdt os med den kulde vi nu skulle til. Han mente, at vi kom til at fryse, for det ligger jo højt oppe og der er nok kun 25 grader.

Vi kørte gennem en masse små landsbyer og i en af dem var der mange mennesker i optog. Igen en festival. Det var meget anderledes at se på. Nogle mænd trommede helt vildt og en ung pige var helt i ekstase og hoppede op og ned mens nogle andre damer forsøgte at holde hende. Der var også en mand der, så det ud til, legede med ild.

For os er det lidt mærkeligt at se, hvor meget man kan og vil gå op i sin religion. 

Til trods for Senthils dytten i hornet var flere af dem " i en anden verden" og ænsede det ikke.

Den sidste times tid kørte vi bjergkørsel og ankom til Komuly, Thekkady og checkede ind på hotel

Ambardi. Et meget anderledes sted, end hvor vi ellers har boet. Ingen aircon, men her er også kun ca 25 gr, så det går. Værelserne er i 2 plan og på Kizzies værelse lå der, som velkomst, 2 kæmpestore døde kakerlakker. 

Kizzie og jeg tog på elefant besøg. Det var ikke helt, hvad brochuren lovede og vi endte med at køre tilbage igen efter at have kigget lidt på området.

Jeg købte en times massage (100 kr) og det var skønt, bortset fra lugten af den olie hun brugte.

Det sjaskregnede i 4 timer her til aften, der kommer godt nok meget vand ned på kort tid.

Vi inviterede Senthil på aftensmad og på hans anbefaling gik vi på restaurant Bamboo og spiste. restauranten er lille, med forskellige borde og stole, bliktag og wc'et er et kapitel for sig selv. Mendet var ganske hyggeligt og super god mad. 

1/5 2014

Vi stod op kl 6 fordi vi skulle på sejltur på søen i Periyar Tiger Reserve. Fin tur, men vi så hverken tigre eller andre spændende dyr. Jo, vi så 3 forskellige varianter af isfuglen.

Solen skinner og det er ca 23 gr.

Tilbage til hotellet for at få morgenmad.

Næst på programmet stod en kort tur til krydderi plantagen.  Her lagde jeg ud i fin stil med at skvatte så lang jeg var. Gik og kiggede op og overså derved et pænt stort hul i jorden. Nå, jeg slap med såret stolthed og skrabet knæ. Vores guide kom fluks noget frisk gurkemeje rod på mit knæ. Dette skulle, efter hans udsagn, være antiseptisk og anti altmuligt, heriblandt cancer.

En kort, men lærerig tur. Ved I måske, hvordan Vanille ser ud, inden det kommer til os i rør eller pulverform ? Nej...det gjorde vi heller ikke.

Her i plantagen så vi iøvrigt 2 ugle-unger, der sad ligeså fint og kiggede på fra deres hul i træet. 

Efter at have badet såvel tå som knæ hjemme på hotellet( her er kun varmt vand mellem kl 5 og 10 og igen kl 17-22) slentrede Kizzie og jeg i byen. Alle steder har de handlende de sjoveste bemærkninger, så som: det begynder at regne snart...i min butik er I i sikkerhed.... Eller...hos mig får du bedre kvalitet og en rigtig kvittering. 

Vi endte med at købe lidt gurkemeje og muskatnød med hjem.

Festivalen er også kommet hertil. Overalt er der messende musik og trommer....og det starter desværre allerede kl. 05.00!

I aften står den på grillet svin i hotellets restaurant.

Imorgen går turen videre til Alleppey, hvor vi skal tilbringe 24 timer på en husbåd. Vi forventer derfor ikke at kunne blogge igen før d. 3 eller 4. Maj, men vi lover at skrive, så snart vi kan.

Mange nye fotos på Picasa...KLIK HER

Pas på jer selv og hinanden

KH

Os 3