I dag er det fars fødselsdag…hurra, hurra, hurra….
Og jeg kunne desværre ikke komme til at ringe hjem til far, men sendte en til lykke sms.
Jeg vovede pelsen og ringede til den flinke taxa-mand, som kørte os fra lufthavnen til hotellet.
Tænk engang, jeg klarede at bestille ham til at hente os og køre os til lufthavnen. Vi aftalte, at han skulle hente os 10.45.
Jeg gik i byen i La Paz en sidste gang, primært for at kigge efter en speciel ædelsten, som kun findes i Bolivia og som hedder Bolivianita. Sacha vil gerne have en lille sten. Desværre var butikkerne ikke åbne så tidligt, så jeg kigger efter den i Santa Cruz.
Vores chauffør ankom 15 min for tidligt og vi suste af sted mod lufthavnen.
Han kørte os op til et sted, der hedder Mirador. Hold da op en udsigt, Vi kunne kigge ud over hele La Paz. Vi tog lidt fotos og nød vejret og udsigten i ca 10 min, hvorefter vi fortsatte til lufthavnen.
Turen til santa Cruz varede ca 1 time…selv i ”Herkules’en” , som viste sig at være en fin lille flyver, som formegentlig engang har fløjet i Danmark. I hvert fald stod der danske beskrivelser om redningsveste mm.
Vi landede i Trompillo lufthavn og steg ud i 40 gr varme. Da jeg gik hen over pladsen på vej ind i lufthavns bygningen fik jeg øje på Tere og Carlos som vinkede. Sikke et gensyn ! Det var dejligt at se dem igen. Tere kiggede længselsfuldt på min rygsæk og sagde, at hun var overbevist om, at der måtte være en overraskelse i den… i form af Tati ( som de kalder Tania ). Jeg måtte bedrøve hende med, at det var der ikke…men måske næste gang!
Carlos tog al vores bagage og de fleste af os i bilen, mens Tere og jeg tog ren taxa til hotellet.
Carlos havde allerede ringet og fortalt at vi kom, så det gik nemt med at få værelser. Desværre er prisen ” røget op” på 65 kr på næse pr nat.
Carlos og Tere modtag det brev, som jeg havde med til dem fra Tania. Carlos, den store mand, blev meget rørt og ville læse det senere. Jeg tror ikke, at han ville sidde og græde foran os.
Vi aftalte, at de ville komme og hente os kl 20 og så skulle vi ud at spise det samme sted, som vi gjorde for for 2 år siden.
Vi hoppede i poolen og blev kølet ned, hvorefter vi gik på plaza’en og fik vores første Santa Cruz cafe con leche … kaffe med meget mælk. Uhmm…
Som aftalt spise vi mad på det meget lokale sted. Lækker grillmad…man kan kun vælge mellem 3 retter og vi deltes om alle 3. Herlig aften… som Tere og Carlos betalte. Vi var 9 personer..fik alle mad og vin og sodavand…for kr. 250.
Vi hoppede alle sammen ind i Carlos’s bil og de satte os af ved hotellet og vi aftalte, at vi skulle komme ud til dem i morgen kl 13 til froskost.
Carlos havde fortalt os, at Jorge, deres ældste søn, havdekøbt en bar, sammen med 2 venner.
Vi gik ned for at finde baren..og Jorge. Baren fandt vi. Der var proppet med mennesker og vi fandt ikke Jorge.
Hjem og i seng ….kl 24 !!!!!!!!!
Lørdag den 8. november 2008Har sovet i mega varme…og derfor vågnet mange gange. Vi har en stor ventilator/vifte på værelset, men den døde efter ca 1 time, så der var ikke nogen hjælp at hente… altså…vi svedte bravt.
Stod op og fik morgenmad og derefter på hovedet i vandet.
Kizzie er dårlig i dag.
Vi tog ”micro 5” ..bussen… ud til Tere og Carlos, og selvom det er 7 år siden Søren og jeg sidst gjorde det, så kunne vi faktisk genkende stedet, da vi først nåede derud. Vi ankom præsis kl 13 og gik ind i det dejlige air-con-kølede hus. Det er nu rart, når der er 40 gr udenfor.
Vi er utrolig heldige med vejret. Egentlig skulle det plaskregne nu, men niksen….
Vi hyggede og snakkede og Carlos’s søster, Choca, kom også på besøg. Jorge vågnede op til dåd kl 13.30 og så fik vi endelig hilst på ham. Han var i Norge, da Tania var hos familien i 2000.
Han kunne ikke længere tale så meget norsk, men han kunne forstå lidt.
Tania ringede fra mine forældres hus og jeg fik sagt forsinket til lykke til min far.
Tania snakkede med både Tere og Carlos.
Tere tryllede i køkkenet og vi fik cordon bleu med yuca fritas. Det sidste er en speciel kartoffel art, som Tere friture steger. De smager himmelsk. Dertil en lækker tomatsalat, som jeg har fået opskriften på.
Jeg har fået lavet et fotoalbum, med fotos fra vores sidste rejse hertil, til dem. På første side havde jeg skrevet lidt personligt til dem…og indsat billeder af Tania og Kenni. De blev rigtig glade. Tere ville, at Carlos skulle oversætte, hvad jeg havde skrevet…men nej…jo, sagde Tere… nej sagde Carlos, men gjorde det alligevel. Igen blev han meget rørt. Efter at de havde kigget i albummet, oversatte Carlos hele forsiden for Tere, som nu fik tårer i øjnene. Det er svært at beskrive, men det er helt specielt og rigtig dejligt at vide, hvor meget de elsker Tania. Mi hija, siger de ..min datter.
Tere gav os alle gaver. Jeg fik et par flotte øreringe, Gitte øreringe og armbånd´og vi fik også et armbånd med hjem til Kizzie. Tere laver nogle flotte smykker, som hun sælger her og i Italien og Spanien.
Efter maden blev vi kørt hjem og igen har vi en aftale om at mødes i morgen kl 12, hvorefter vi skal have frokost med familen samt med Carlos’s bror, Choco og hans familie, som nu består af 4.
Vi sprang i pølen da vi kom hjem… og Kizzie er i bedring.
Vi gik på Dumbo og fik en kæmpe chokolade isanretning. … uhmmm.
De 4 spiller kort, mens jeg skriver blog. Jeg sidder stille og roligt og skriver, mens sveden render af mig.
Videoen er til TATI…
Nye fotos på http://2008.loneblume.dk
På genhør !
Søndag den 8. november 2008Vi indtog morgenmaden ved pølen i dag. Sprang i vandet et par gange og fordrev tiden indtil vi skulle med micro’en ud til Tere og Carlos.
Vi har talt om, hvor dejligt det ville være, hvis man kunne indføre micro- og collectivo systemet hjemme i DK. Det er utroligt effektivt. Systemet med busserne er, at man kan komme af og på, hvor man ønsker det. Der er ingen køreplan, men busserne kommer hyppigt. Man stiger hurtigt på bussen og man er næppe kommet ind i bussen før den er kørt videre. Alle andre trafikanter bliver tilsyneladende ikke sinket af det… bussen er videre inden for 10 sekunder. Det er en bus med ca. 15-20 siddepladser og 5-10 ståpladser, ikke specielt ny… faktisk ville de fleste busser her nok ikke gå gennem syn hjemme i DK… men her kører de fint.. Man giver 1,50 kr for at køre med bussen, uanset afstand. Når man skal af bussen, råber man bare til chaufføren, at han skal stoppe, og så gør han det.
Selv lige ved et kryds kan man komme af. Det er muligt, at dette lyder fuldstændig vildt, men det virker sgu’!
Da vi ankom til huset, var Tere i fuld gang med at forberede mad. Tomatsalat som i går, ris med ost og kogte Yuca. Jeg snakkede meget med Tere i dag.
Alt blev læsset i bilen og vi kørte alle hen til en country club som familien er medlem af. Da vi ankom var der allerede et stort stykke ko på grillen og der var 6 af familiens venner tilstede.
Vi fik hilst på alle og skiftede derefter til badetøjet og tog en svømmetur. Carlos’s bror, Choco, var også ved poolen, sammen med sin kone, Vanessa, og deres 2 børn. Det var hyggeligt at se Choco igen.
Vi spiste alle sammen og der var masser af mad. Tere’s tomatsalat var hurtigt væk. Alle elskede det.
Vi hyggede et par timer og derefter lagde alle op til, at vi nu skulle op til poolen og i vandet…efterfulgt af nogle tequilas. Men så trak det op. Der blev sort himmel og det begyndte at storme helt vildt. Ca. 30 min efter væltede vandet ned i tykke stråler. Der kom rigtig meget vand ned på kort tid. Tere trodsede regnen og sprang i vandet, mens vi andre blot så på regnen.
Kl 18 besluttede vi, at vi gerne ville hjem til hotellet, så vi fik Carlos til at bestille en taxa til os.
Vi sagde farvel og på gensyn til familien, som vi ser igen på tirsdag. I morgen, mandag, er det kun mig, der skal være sammen med Tere. Carlos skal til La Paz på business tur, og imens skal Tere lære mig at lave Empanados…. Det havde hun lovet Tania at lære mig. Så jeg skal i kokkeskole i morgen. Hun tager også med mig på markedet…. Der er altid lidt bedre priser, når Tere er med.
På vej hjem i taxa’en fik vi oplevet lidt af Santa Cruz i regntid. På et tidspunkt kørte vi i ca 25 cm vand, og vi blev hurtigt enige om, at det måtte være det laveste sted i Santa Cruz.
Vi satte os og spillede lidt Hand & Foot da vi kom hjem., hvorefter vi gik i byen og fik en is.
På genhør !