Santa Cruz ....

Mandag den 10. november 2008

Dagen i dag stod på Øko-turisme. Vi kørte med bus ud til Guardia, som ligger ca. 12 km udenfor Santa Cruz. Vi besøgte en øko-park, som hedder Yvaga Guazu, også kaldet det store paradis. Det er tydeligt at vi rejser udenfor den egentlige tourist sæson, for der var ingen gæster og det var også svært at få en guide. Vi spurgte om vi måtte gå i parken uden guide, men det måtte vi ikke. Det lykkedes dem at finde os en guide, som talte mere eller mindre engelsk, og vi betalte ca 75 kr pr snude for at gå ca 2 timer i parken.

Parken er privat eget, som modtager donationer i form af dyr og planter, primært det sidste. Samtidig specialiserer de sig i Bonzai og salg af samme.

Undervejs på vores gåtur stødte en ny guide til. Hun var studerende fra Holland, som skulle være i parken i 4 mdr for at hjælpe dem med at promovere parken. Hendes engelsk var glimrende og det gik lidt bedre med at forstå hende og de fortællinger vi fik om planter og dyr.

Vi så et dovendyr og Dorien, den hollandske guide, var helt ekstatisk fordi det var første gang hun så det, til trods for at hun har været her i 1½ mdr.

Det var et ganske dejligt sted og det var rart at være lidt væk fra billarmen mm.

Vi tog bussen hjem igen og jeg sprang af bussen da vi var nået halvvejs. Jeg tog 2 andre busser ud til Tere og ”kokkeskolen”. Da jeg ankom, var Tere ikke hjemme, men Carlos og Marcella var der.

Carlos blev nødt til at køre, og Marcella blev nødt til at gå, så jeg var alene i Canote.

Tere ankom efter ca 30 min og vi gik straks i gang med at lave empanados. Det er sværere end det ser ud til, kan jeg hilse og sige, men jeg tror jeg lærte det.

Jeg ville tage bussen hjem til hotellet, men det kunne der ikke blive tale om. Tere så vild ud i øjnene da jeg nævnte det, og ringede straks til Carlos, som råbte højt i telefonen NEJ.

Altså måtte jeg vente på at Carlos kom hjem, hvorefter de to kørte mig hjem til hotellet.

De 4 andre havde spist da jeg kom hjem, og sad og spillede kort, så jeg suste i byen efter lidt aftensmad.

Hyggelig dag.

Tirsdag den 11. november 2008

Endnu en dag i turens tegn. Vi tog en taxa til Biocenter Güembé, som også er en naturpark med fugle, sommerfugle og flot natur. Det viste sig at der også er aber i vild dressur.

Vi var der også for 2 år siden, men er så glade for stedet, at det godt kunne tåle et gensyn. I forhold til sidste besøg, har de ændret lokaliteterne lidt. Den store sommerfugle dome er lavet om og blevet lidt større og indeholder nu ikke sommerfugle, men papegøjer, påfugle og tukaner. Sommerfuglene er flyttet til en mindre dome.

Søren gik på umærkede stier og var så heldig at se en koloni aber og en varan.

Vi sluttede vores besøg i parken med en dukkert i de kunstige laguner.

Vi havde aftalt med vores taxachauffør at han skulle hente os og han var der til tiden.

Han kørte os til Abasto, som er et alt mulig marked, tæt på Tere og Carlos’s hjem.

Jeg ringede til Tere, som tog bussen for at møde os i Abasto.

Vi handlede med Tere’s hjælp (det giver lidt bedre priser) og efter ca 1 time sagde vi farvel og på gensyn til Tere.

Vi tog en taxa hjem til hotellet og senere gik vi ud og spiste mad og is.

I morgen skal vi spise middag med familien Vilar….. snøft….. sidste aften…

Nye fotos på vej på : http://2008.loneblume.dk

På genhør hjemmefra …..ÆVVVVVVVV

Farvel til La Paz og goddag til Santa Cruz

Fredag den 7, november 2008

I dag er det fars fødselsdag…hurra, hurra, hurra….
Og jeg kunne desværre ikke komme til at ringe hjem til far, men sendte en til lykke sms.

Jeg vovede pelsen og ringede til den flinke taxa-mand, som kørte os fra lufthavnen til hotellet.
Tænk engang, jeg klarede at bestille ham til at hente os og køre os til lufthavnen. Vi aftalte, at han skulle hente os 10.45.
Jeg gik i byen i La Paz en sidste gang, primært for at kigge efter en speciel ædelsten, som kun findes i Bolivia og som hedder Bolivianita. Sacha vil gerne have en lille sten. Desværre var butikkerne ikke åbne så tidligt, så jeg kigger efter den i Santa Cruz.
Vores chauffør ankom 15 min for tidligt og vi suste af sted mod lufthavnen.
Han kørte os op til et sted, der hedder Mirador. Hold da op en udsigt, Vi kunne kigge ud over hele La Paz. Vi tog lidt fotos og nød vejret og udsigten i ca 10 min, hvorefter vi fortsatte til lufthavnen.
Turen til santa Cruz varede ca 1 time…selv i ”Herkules’en” , som viste sig at være en fin lille flyver, som formegentlig engang har fløjet i Danmark. I hvert fald stod der danske beskrivelser om redningsveste mm.
Vi landede i Trompillo lufthavn og steg ud i 40 gr varme. Da jeg gik hen over pladsen på vej ind i lufthavns bygningen fik jeg øje på Tere og Carlos som vinkede. Sikke et gensyn ! Det var dejligt at se dem igen. Tere kiggede længselsfuldt på min rygsæk og sagde, at hun var overbevist om, at der måtte være en overraskelse i den… i form af Tati ( som de kalder Tania ). Jeg måtte bedrøve hende med, at det var der ikke…men måske næste gang!
Carlos tog al vores bagage og de fleste af os i bilen, mens Tere og jeg tog ren taxa til hotellet.
Carlos havde allerede ringet og fortalt at vi kom, så det gik nemt med at få værelser. Desværre er prisen ” røget op” på 65 kr på næse pr nat.
Carlos og Tere modtag det brev, som jeg havde med til dem fra Tania. Carlos, den store mand, blev meget rørt og ville læse det senere. Jeg tror ikke, at han ville sidde og græde foran os.
Vi aftalte, at de ville komme og hente os kl 20 og så skulle vi ud at spise det samme sted, som vi gjorde for for 2 år siden.
Vi hoppede i poolen og blev kølet ned, hvorefter vi gik på plaza’en og fik vores første Santa Cruz cafe con leche … kaffe med meget mælk. Uhmm…
Som aftalt spise vi mad på det meget lokale sted. Lækker grillmad…man kan kun vælge mellem 3 retter og vi deltes om alle 3. Herlig aften… som Tere og Carlos betalte. Vi var 9 personer..fik alle mad og vin og sodavand…for kr. 250.
Vi hoppede alle sammen ind i Carlos’s bil og de satte os af ved hotellet og vi aftalte, at vi skulle komme ud til dem i morgen kl 13 til froskost.
Carlos havde fortalt os, at Jorge, deres ældste søn, havdekøbt en bar, sammen med 2 venner.
Vi gik ned for at finde baren..og Jorge. Baren fandt vi. Der var proppet med mennesker og vi fandt ikke Jorge.
Hjem og i seng ….kl 24 !!!!!!!!!


Lørdag den 8. november 2008

Har sovet i mega varme…og derfor vågnet mange gange. Vi har en stor ventilator/vifte på værelset, men den døde efter ca 1 time, så der var ikke nogen hjælp at hente… altså…vi svedte bravt.
Stod op og fik morgenmad og derefter på hovedet i vandet.
Kizzie er dårlig i dag.
Vi tog ”micro 5” ..bussen… ud til Tere og Carlos, og selvom det er 7 år siden Søren og jeg sidst gjorde det, så kunne vi faktisk genkende stedet, da vi først nåede derud. Vi ankom præsis kl 13 og gik ind i det dejlige air-con-kølede hus. Det er nu rart, når der er 40 gr udenfor.
Vi er utrolig heldige med vejret. Egentlig skulle det plaskregne nu, men niksen….
Vi hyggede og snakkede og Carlos’s søster, Choca, kom også på besøg. Jorge vågnede op til dåd kl 13.30 og så fik vi endelig hilst på ham. Han var i Norge, da Tania var hos familien i 2000.
Han kunne ikke længere tale så meget norsk, men han kunne forstå lidt.
Tania ringede fra mine forældres hus og jeg fik sagt forsinket til lykke til min far.
Tania snakkede med både Tere og Carlos.
Tere tryllede i køkkenet og vi fik cordon bleu med yuca fritas. Det sidste er en speciel kartoffel art, som Tere friture steger. De smager himmelsk. Dertil en lækker tomatsalat, som jeg har fået opskriften på.
Jeg har fået lavet et fotoalbum, med fotos fra vores sidste rejse hertil, til dem. På første side havde jeg skrevet lidt personligt til dem…og indsat billeder af Tania og Kenni. De blev rigtig glade. Tere ville, at Carlos skulle oversætte, hvad jeg havde skrevet…men nej…jo, sagde Tere… nej sagde Carlos, men gjorde det alligevel. Igen blev han meget rørt. Efter at de havde kigget i albummet, oversatte Carlos hele forsiden for Tere, som nu fik tårer i øjnene. Det er svært at beskrive, men det er helt specielt og rigtig dejligt at vide, hvor meget de elsker Tania. Mi hija, siger de ..min datter.
Tere gav os alle gaver. Jeg fik et par flotte øreringe, Gitte øreringe og armbånd´og vi fik også et armbånd med hjem til Kizzie. Tere laver nogle flotte smykker, som hun sælger her og i Italien og Spanien.
Efter maden blev vi kørt hjem og igen har vi en aftale om at mødes i morgen kl 12, hvorefter vi skal have frokost med familen samt med Carlos’s bror, Choco og hans familie, som nu består af 4.
Vi sprang i pølen da vi kom hjem… og Kizzie er i bedring.
Vi gik på Dumbo og fik en kæmpe chokolade isanretning. … uhmmm.
De 4 spiller kort, mens jeg skriver blog. Jeg sidder stille og roligt og skriver, mens sveden render af mig.

Videoen er til TATI…

Nye fotos på http://2008.loneblume.dk

På genhør !



Søndag den 8. november 2008

Vi indtog morgenmaden ved pølen i dag. Sprang i vandet et par gange og fordrev tiden indtil vi skulle med micro’en ud til Tere og Carlos.

Vi har talt om, hvor dejligt det ville være, hvis man kunne indføre micro- og collectivo systemet hjemme i DK. Det er utroligt effektivt. Systemet med busserne er, at man kan komme af og på, hvor man ønsker det. Der er ingen køreplan, men busserne kommer hyppigt. Man stiger hurtigt på bussen og man er næppe kommet ind i bussen før den er kørt videre. Alle andre trafikanter bliver tilsyneladende ikke sinket af det… bussen er videre inden for 10 sekunder. Det er en bus med ca. 15-20 siddepladser og 5-10 ståpladser, ikke specielt ny… faktisk ville de fleste busser her nok ikke gå gennem syn hjemme i DK… men her kører de fint.. Man giver 1,50 kr for at køre med bussen, uanset afstand. Når man skal af bussen, råber man bare til chaufføren, at han skal stoppe, og så gør han det. Selv lige ved et kryds kan man komme af. Det er muligt, at dette lyder fuldstændig vildt, men det virker sgu’!

Da vi ankom til huset, var Tere i fuld gang med at forberede mad. Tomatsalat som i går, ris med ost og kogte Yuca. Jeg snakkede meget med Tere i dag.
Alt blev læsset i bilen og vi kørte alle hen til en country club som familien er medlem af. Da vi ankom var der allerede et stort stykke ko på grillen og der var 6 af familiens venner tilstede.
Vi fik hilst på alle og skiftede derefter til badetøjet og tog en svømmetur. Carlos’s bror, Choco, var også ved poolen, sammen med sin kone, Vanessa, og deres 2 børn. Det var hyggeligt at se Choco igen.
Vi spiste alle sammen og der var masser af mad. Tere’s tomatsalat var hurtigt væk. Alle elskede det.
Vi hyggede et par timer og derefter lagde alle op til, at vi nu skulle op til poolen og i vandet…efterfulgt af nogle tequilas. Men så trak det op. Der blev sort himmel og det begyndte at storme helt vildt. Ca. 30 min efter væltede vandet ned i tykke stråler. Der kom rigtig meget vand ned på kort tid. Tere trodsede regnen og sprang i vandet, mens vi andre blot så på regnen.
Kl 18 besluttede vi, at vi gerne ville hjem til hotellet, så vi fik Carlos til at bestille en taxa til os.
Vi sagde farvel og på gensyn til familien, som vi ser igen på tirsdag. I morgen, mandag, er det kun mig, der skal være sammen med Tere. Carlos skal til La Paz på business tur, og imens skal Tere lære mig at lave Empanados…. Det havde hun lovet Tania at lære mig. Så jeg skal i kokkeskole i morgen. Hun tager også med mig på markedet…. Der er altid lidt bedre priser, når Tere er med.
På vej hjem i taxa’en fik vi oplevet lidt af Santa Cruz i regntid. På et tidspunkt kørte vi i ca 25 cm vand, og vi blev hurtigt enige om, at det måtte være det laveste sted i Santa Cruz.
Vi satte os og spillede lidt Hand & Foot da vi kom hjem., hvorefter vi gik i byen og fik en is.

På genhør !

I La Paz igen

Onsdag den 5. november 2008

Snot og atter snot…. Kombineret med lidt højdesyge. ØV.
Det bliver endnu en stille og rolig dag pga ovennævnte.

Der er nu noget rigtig hyggelig og rart ved at gå rundt i ”vante” omgivelser, og det er sjovt, at vi kan genkende nogle ansigter. Der er f.eks. en dame, som vi så første gang i La Paz i 2001, da vi var her sammen med Sacha & Tania. Damen sælger alpaka bluser mm og div. udsmyknings-genstande…og lama fostre. Hun er her stadig, men sælger nu ikke længere lama fostre.
( Hun var også med i en TV udsendelse, der blev vist for nyligt, om La Paz).

Mange af de ting, man typisk kan købe her i ” turist-området” er de samme. Mønstrene på tasker og bluser er de samme. Kun få ting er ændret og kun få nye ting kommet til.
En af de store ændringer er pladsen foran San Francisco Kirken. I 2001 og 2006 var der en stor åben plads foran kirken, og kun få handlende. Man kunne se langt op af bjergsiden. Nu er her stort set lukket for udsynet pga mange små boder.
En anden markant ændring er lyden af bilhorn. Der er, i forhold til i 2006, langt færre, der kører med hornet i bund. Trafikken og kaoset er dog det samme.


Alle gaderne summer af liv, hvad enten klokken er 07 eller 22, dog er der flest mennesker mellem kl. 18 og 22....og det er rigtig mange mennesker vi taler om.

Det meste gadehandel slutter ca kl 22.30... i hvertfald her i heksekedlen, hviklet betyder, at der er ro til at sove. Rart nok.

Vi bor midt i ”hekse-kedlen” og skal passe lidt på os selv og hinanden, siger alle. Det er selvfølgelig også rigtigt, og det gør vi også, men det er nu rart og sjovt, når man, som Kizzie og jeg oplevede i dag, bliver hilst på med gensynsglæde. En af de handlende, som vi besøgte i går, stor-smilede da vi kom forbi igen i dag. Hun havde også tænkt sig at snakke lidt med os…selvom vi ikke skulle handle.
Søren har tudset rundt og handlet lidt i dag. Et stort stykke ost til 10 kr. 1 stor pose oliven til 12 kr. En jakke og lidt småting..
Jeg har kun ”kigget”, lige med undtagelse af et par meget små indkøb.
Det er sjovt at se, hvordan byen er delt op. En gade består f. eks primært af slagtere, en anden gade af stof-forretninger osv. Og så er der vvs forretningerne, som har 2/3 af deres udstilling ude på fortovet….skulle der være et toilet, frue?
”Heksegaden” er et kapitel for sig selv. Damer, iført den klassiske bowlerhat, store skørter og forklæde, sidder lidt gemt væk bag deres bod og sælger alt fra urter til grisetæer. Hvis man, som os gringo’er, skulle få lyst til at købe lidt coca-te af dem, så er det ikke sikkert, at de vil handle med dig. Chancen for succes er størst, når de har set dig mere end 5 gange.
Vi har i dag købt billetter til Santa Cruz. Vi flyver med militærfly på fredag kl. 13.
Vi har joket lidt med, at der må en herkules til, med alle de indkøb vi har foretaget de seneste 4 uger. Den rigtige grund er dog prisen. Vi sparer 250 kr pr. næse … denne besparelse omsættes sikkert hurtigt til 1 poncho, 1 taske, 3 huer, 5 par vanter og nogle sokker.
Jeg har ringet til Carlos og fortalt ham, at vi lander fredag og tager en taxa til hotellet. Næh nej…de møder os i lufthaven, for, som Carlos siger, når taxa chaufføren ser 5 gringo’er, så er prisen 10 gange højere end hvis han eller Tere bestiller taxaen til os.
Det bliver godt, at se dem igen.
I dag spiste vi middag lidt sent, hvilket også betød, at vores sengetid nu ikke længere er

inden kl 21 :-)

1 video klip

På genhør !

Torsdag den 6. november 2008

Vågnede op til en skyfri himmel og kanon udsigt.
Som tidligere fortalt, så er dagen i dag afsat til shopping og mere shopping.
Søren, Kizzie og jeg tog af sted umiddelbart efter morgenmaden. Vi startede med at gå ned til en af de lokale i heksekedlen. Jeg havde i går aftalt med hende, at jeg ville komme forbi idag og købe nogle benvarmere. Hun lyste op i et stort smil da hun så os. Jeg tror de er vant til, at når gringo’er siger, de kommer igen i morgen, så ser de dem ikke mere. Det er også nemt at ”slippe af” med dem på den måde. Men hun blev glad, og vi købte mere end aftalt, og så var hun pludselig forhandlings-venlig.
Vi fortsatte mine/vores indkøb og jeg havde bedre held med at prutte priserne ned i dag. Herligt.

Jeg ville ønske, at jeg kunne optage alle de mange lugte/dufte, der er her. Det er helt specielt.

Vio har beundret de mange flotte kager de har her. Se fotos.
Vi satte os på trappen ved plaza og nød solen og en cola.
Ligesom de tidligere gange vi har været her, måtte jeg også i dag købe en ekstra taske, for at kunne have al ”happen-kuttet”.
Det sjove bliver at prøve at pakke det hele ned i vores bagage.
Vi har erfaret, at vi skal betale overvægt i militærflyet, hvis vi har mere end 15 kg.. hahaha….
det bliver sjovt.
Har i dag hørt fra Carlos. Han henter os i morgen kl 14 i Trompillo i Santa Cruz.
Der er ikke det store at fortælle om i dag… som sagt har vi pruttet priser og kigget på varer det meste af dagen. Om lidt skal Søren og jeg på krydderi-jagt i heksegaden.
Jeg har for resten også købt 3 pk mirakel-te!!!

Der er rigtig mange net-cafeer og de er stort set alle fyldt op med børn, der spiller WarCraft. Man skal være heldig for at få en ledig computer.

I aften skal vi på gadekøkken og spise lækre kyllinger. ½ kylling med ris og noget, der ligner en bagt kartoffel til 15 kr. Det er sgu’ da en OK pris.
Det er ikke til at forstå, at der snart kun er 1 uge tilbage af ferien. De første 4 uger er godt nok fløjet af sted. Måske sku man snuppe 8 uger næste gang !!!

Der er lagt nye fotos ind : htpp://2008.loneblume.dk

På genhør fra Santa Cruz.

Farvel til Guatemala og Hej igen til Bolivia

Søndag den 2. november 2008.

I dag er slaskedag.

Vi gik rundt og kiggede på byen.

Lige pludselig fik vi set, at den ene af de 3 vulkaner røg. Det var sjovt at se.

Udover at lave ingenting det meste at dagen, samt at nyde de ca. 25 gr varme, så fik vi også set, hvordan de her fejrer dagen efter den 1. november. Der var store optog og parader gennem byen. Man må sige, at de gør noget ud af tingene her.

Ca 20 personer bar paa en kaempe kiste lignende ting. Efter sigende genopstaar Jesus 2 gange om aaret her :-) I dag og igen til paaske.

Flot og hyggelig by.

Mandag den 3. november 2008

Føj for den …vi skulle op kl 03.00 for at gøre os klar til afhentning kl 03.45.
Chaufføren ankom til tiden og vi kørte mod Guatemala City.
Der har været en del røverier og overfald på de minibusser, der kører turisterne til lufthavnen, så det var derfor meget betryggende, at chaufføren låste dørene udefra.
Vi ankom i fin stil og uden at have lidt overlast (udover den overlast det er, at skulle prøve at være frisk kl 03).
Farvel til Guatemala.
Vores første fly afgik kl. 07.10 .. igen til tiden og efter 30 min. flyvning var vi i El Salvador.
Skønt vejr, så vi besluttede at udfylde alle immigrations papirerne så vi kunne komme ud fra terminalen og ud i vejret. Jeg fangede et foto af endnu en fin fugl. Samtidig Havde TACA Airways ændret vores flyafgang, så i stedet for at have 1,5 timer i San salvador, havde vi nu 5. Kl. 14 fløj vi videre mod Lima. 4 timers flyvning og ca 3 timers ventetid i Lima. Undervejs fik vi nogle gevaldige vippeture. Utroligt at vingerne kan holde!
Kl. 21.45 lettede vi mod La Paz. Og vi ankom kl ca 01.00 lokal tid, dvs. ca 45 min forsinket.
4 lande på 20 timer… der er lidt amerikansk cruise stemning over det.
Det tog ikke særlig lang tid, at komme gennem told og immigration, så mit gæt er, at vi stod ude på vejen kl. 01.15.
Den minibus vi havde aftalt skulle hente os, var ikke at se. Vi ventede. Og det var koldt. Vi ventede lidt mere.
Jeg fik en taxa chauffør til at ringe til hotellet for at høre om de havde glemt os. Der kom en lang snak ud af det, men resultatet var, at de nok havde glemt os. Så vi hoppede ind i taxaen og blev kørt til Hotel La Joya i La Paz (samme sted som vi boede sidst vi var her).
Vi var alle rigtig godt trætte, da vi ankom til hotellet kl. 03.00, så jeg tror ikke, der var nogen af os, der pakkede ud. Vi røg bare på hovedet i seng, efter at have været vågne i knap 24 timer, hvoraf de 7 blev tilbragt i luften. Jeg er blevet forkølet… håber ikke det tager til.

Tirsdag d. 4. november 2008

Har sovet af H… til. Snot og atter snot. Så jeg stod op kl. 07.00 og gik op på 6. sal og fik morgenmad sammen med Søren. Tjeneren er den samme som sidst og han mente at han kunne genkende Søren.

Vi gik alle en tur ned af de velkendte gader i La Paz, og satte os, vanen tro, på trappen ved San Fransisco kirken og fik os en sodavand. Vejret er dejligt solskin og ca. 17 gr.

Det er sjovt, som man hurtigt glemmer lugtene og lydene, der er her. Lige så snart jeg trådte ud på gaden om morgenen, var hukommelsen tilbage.

Carlos havde ringet til hotellet, mens vi var i byen, så jeg ringede tilbage til Carlos. Han villle sige velkommen til Bolivia og høre om alt var vel. Han foreslog at jeg købte et Boliviansk mobilnr. Så det var nemmere og billigere for alle at få fat i hinanden.
Det gjorde jeg så, så hvis nogle har lyst til at ringe, så kan de bede om Tania om nummeret.
Vi var alle rigtig godt trætte/utilpasse pga. højdesyge og snot. Vi valgte derfor alle at gå hjem og få et par timers middagslur.
Vi gik ned på en af de store handelsgader (tror den hedder Calle Sarganaga) hvor vi fik aftensmad.
Vi tog en taxa hjem for 6 kr.
Det er blevet væsentligt sværre at prutte om priser her i La Paz. Det er formentlig et udtryk for den krise/og stadig er i. Det er dog stadig meget billigt at være her.
Vi besluttede, at i morgen bliver det store shoppingdag og at resten af i dag er store sovedag.
Dejligt, at være ger igen. Synd, du ikke er med, Pulle.

På genhør !

Fredagsmarked og til fest med de døde i Antigua

Fredag den 31. oktober.

I dag er det Sachas fødeseldag... Hurra, hurra, hurra.....

Jeg fandt en telefonboks og ringede hjem til Sacha for at ønske til lykke med dagen.

Jeg ringede også kort hjem til min mor og far.

Kizzie og jeg gik på McDonald og fandt ud af, at der er trådløst internet, så vi gik i gang med at uploade fotos og blog.

Først på eftermiddagen gik vi alle...endnu engang... på marked. Dette marked bærer tydeligt præg af, at det er ved at være 1. november ( De Dødes dag). Der blev solgt drager allevegne.

Vi købte et par småting, dog ingen drager, selvom de er rigtig flotte. De fleste er lavet af silkepapir på tynde bambuspinde. Vi fandt flag til rygsækkene.

Det er tydeligt, at den "moderne verden" med al dens fast-junk-food ikke er nået til Guatemala, lige med undtagelse af her til Antigua. Vi har stort set ikke set et eneste overvægtigt barn. Her i Antigua er der lidt flere penge mellem hænderne på folk og dermed er der også råd til lidt junk. De første overvægtige børn og unge er spottet her i byen (det er dog ikke mange ).

Vi fandt en hyggelig restaurant, hvor vi spiste majs og spareribs. Vi er alle trætte og sløve når klokken bliver ca 19.30... og vi frygter at vi i næste uge ikke kan holde øjnene åbne efter kl 18.

Gad vide om det er alle de mange nye indtryk, der trætter os ?? Vi kæmper .. og nægter at gå i seng før kl 20 :-)).

Antigua er en meget hyggelig by, og alle gaderne er belagt med sten. Ikke brosten som sådan, men noget der ligner. Jeg er fuld af beundring over at se de mange unge piger/ damer, der unden mindste vaklen spadserer derudaf på meget høje stilletter! Jeg synes det er svært nok at gå på i flade sandaler.

Lørdag den 1. november

HC er syg idag. Han har fået dårlig mave.

Der bor en skrædder lige ved siden af vores hotel, og jeg gik ind og spurgte ham om han havde tid til at sy min bæltetaske. Det havde han. 4 kr ville det altså koste. Han lignede en mand på ca 80-85 år og han talte med en dialekt, der vel kan sammenlignes med en gammel vendelbo.

Han syede også 4 flag på Sørens jakke. Det skulle han have 15 kr for.

I dag står vi ( minus HC ) klar på gaden kl 9.30. Vi skal til fest med de døde i Santiago Sacatepéquez, som er en lille landsby ca 20 km udenfor Antigua. Bussen ankommer kl. 9.45 og vi bliver læsset ind.

Undervejs lyder der et lille brag, og det ryger voldsomt fra bussen. Først tror vi, at der er røget et dæk, men det var der ikke. Vi fandt aldrig ud hvad det var, men da vi har holdt stille ca 5 min. ankommer er ny bus og vi bliver alle flyttet derover, og den "gamle" bus kommer på slæb. Efter ca 3 min lyder endnu et lille knald..denne gang er kæden, der trækker bussen sprunget. Det bliver hurtigt fikset...3 min...bang...kæden atter sprunget, men 3. gang er lykkens gang.

Vi ankommer til Santiago og skal gå det sidste stykke til kirkegården, fordi bilerne hverken kan komme frem eller tilbage i menneskemyldret.

Der sælges alt mellem himmel og jord. mad, drikkevarer, tøj og en masse "tingel-tangel".

Vi når frem til kirkegården som gjalder af musik og glade mennesker. Og drager i alle størrelser.

Fra 0,5 m til 6 m i diameter (de største fløj dog ikke).
Sikke et syn!

Det virkede først lidt forkert, at skulle gå og vade rundt ovenpå gravstederne, men sådan gør man altså her, så det gjorde vi også ( og vi blev ret hurtigt vant til det ).

Der foregik en eller anden form for konkurrence, men jeg fandt ikke ud af, hvad de kappedes om.

Formegentlig handler det om dragerne, men præsis hvad, ved jeg ikke.

Når de store drager skulle op, dem på ca 2,5 m i diameter, så var der et sted mellem 5 og 10 mand om jobbet. De hev og hev...og løb på skift frem ad den ca. 250 m lange line. De kunne ikke skjule deres ærgrelse, hvis deres drage faldt ned efetr kort tid. Der blev kæmpet.

Tilskuerne gik op i det med liv og sjæl. Når en drage gik op lød der et... Juhhhhh ...og når den faldt ned, lød der et..... ahhhhh.

På et tidspunkt stod Kizzie og jeg ved siden af et par unge drenge, som interesseret spurgte til mit kamera. Fordi jeg har hørt og læst om røverier og overfald...også her på kirkegården, så turde jeg ikke slippe mit kamera, men valgte dog, at give dem lov til at kigge gennem det ( med telelinsen på). Den ene dreng kvitterede med : Hold da op...mange tak. Og et kæmpe smil.

Vi spurgte ham, om man måtte ryge her, fordi vi kunne ikke se nogen der røg. "Ja da", sagde han, "og om lidt må I også drikke"!

Senere kunne vi se, at det havde han ret i... der blev fulgt mange branderter hjem.

Feste, det kan de altså!

Videoklip her på siden.

Der var ikke meget af det, vi så på kirkegården, som hjemme i DK ikke ville blive kaldt vandalisme, men her er det sådan man gør. Børn stjal lidt blomster fra gravene, formegentlig fordi de så kunne lægge blomsterne på deres families grav...eller også bare fordi...

Et sted så vi en grav, hvor der var et hul på ca 10 cm i diameter langt ned i graven... der skulle hældes øl og sikkert også mad, ned til den døde. Han skulle ikke mangle noget i dag!

Vi kørte tilbage til Antigua og landede her kl ca 17, godt og vel brugte.

Spiste middag og gik "sent" i seng...kl ca 21.

Nye fotos på http://2008.loneblume.dk/

På genhør fra La Paz, Bolivia

San Pedro og Antigua

Onsdag den 29. oktober

Vågnede til en flot dag. Stod op kl. 6.30 fik kaffe og gik på netcafe og oploadede blog + foto.
Jeg fik lidt flere fuglefotos i kassen.
Chattede lidt med Carlos (på spansk) og med Tania (på dansk).
Gitte tog på bjergbestigning, og Kizzie, Søren og jeg ”hyrede” en vandtaxa og sejlede til Santiago
del Lago. Jeg fik snakket en del med kaptajnen, Rolando, som fortalte om San Pedro og omegn.
Vi slentrede op til kirken og kiggede indenfor. Den var udsmykket med meterhøje dukker, der forestiller Jesus mfl.
Nød solen og hyggede på baren med en Black Russian. Fik snakket lidt med et par af de lokale.

Jeg har lagt en lille video ind herunder.

Der er tydelig forskel på gadesælgerne her og Chichi. Her accepterer de med det samme, hvis du siger nej..måske imorgen. I Chichi jagtede de dig mere.
Vi købte billet til Antigua i morgen kl. 9, og gik derfor op for at pakke rygsæk og betale vores værelser.
Vi spiste middag samme sted som de 2 foregående aftener.
Hver aften mellem klokken 18 og 19 forsvinder al strøm fra byen i ca. 10 – 15 min. De lokale er tydelig vis vant til det og har lommelygter og stearin parat.
Vi gik i seng kl. 21.

Torsdag den 30. oktober

Stod op 6.30 og pakkede det sidste sammen. Vi snuppede et par kopper kaffe på terrassen

og kl. 9 kørte minibussen med os, al vores bagage og 10 andre passagerer.
Vi ankom til Antigua ca. kl.13.30 efter en del vild kørsel. Der var masser af jordskred. På et tidspunkt kørte vi på en 4 spors vej, hvoraf de 2 var helt ”reserveret” til jordskredene.
Vi måtte hold stille et sted, hvor de arbejde som gale for at fjerne jorden, så vi kunne komme videre.
Vi benyttede pausen til at stige ud af bilen og ryge en cigaret samt at finde et sted at tisse.
Kizzie gik sidst ud og så ville chaufføren køre. Kizzie var ikke tilbage, så vi var meget længe om at stige ind i bussen samtidig med at vi skyndte på Kizzie. Jeg bad chaufføren vente…men han ville køre…Kizzie nåede det dog.
Da vi kørte igen var det ét stort ræs, for at komme først. 4 rækker biler skulle skrumpe ind til 1 række og det var tydeligt, at alle ville først. Støv og møg føg om ørene på os. Jeg spurgte høfligt om vi kunne lukke vinduet oppe foran, men nej, det kunne vi ikke!
Kizzie og jeg ledte efter værelser, men det var ikke nemt, enten var de for dyre eller for usle til prisen. En ung mand Josè, kom os til hjælp.
Han tog os med til et hotel, Posado El Viajero, 2 blokke fra Plaza. Ikke det bedste hotel vi har haft, men ok til prisen, 50 kr. pr. næse. Til trods for, at det ligner noget, der er løgn, så er her meget rent.
Antigua er generelt dyrere end San Pedro og efter sigende dyre end det meste af Guatemala.
Man skal passe lidt på her. Man må ikke gå ud alene om aftenen og tidligt om morgenen. Der har i den sidste tid været en del overfald på turister. Vi går derfor hele tiden i samlet trop.
Her er koldere end i San Pedro, men om eftermiddagen er det stadig vejr til t-shirt.
Vi gik ud for at finde danskeren Jesper’s restaurant, Travel Menu. Vi fandt den og fik snakket lidt med Jesper og Jespers familie, som er på besøg fra Danmark. Hans svigerinde er direktør for rosamunde, og hun handlede vildt ind ( bukser og tasker). Vi fik dårlig, men billig kaffe.
Vi spiste middag hvorefter vi gik til Paque Central og fik kaffe.

Kl. 18.30 er vi alle meget sløve og venter faktisk kun på at klokken bliver 20, så vi kan tillade os at gå i seng……..Den blev 20.30 inden vi gik i seng.

Nye fotos på http://2008.loneblume.dk/

På genhør

San Pedro de la Laguna

Mandag d. 27. oktober

Endnu en morgen med morgenmad på vores ”stam-restaurant”. Jeg fik den gode ide, at spørge restauratøren om det var muligt at bestille en ”colectivo” til San Pedro de la Laguna, og det var det. Han ringede efter ejeren af et lille turistbureau og fyren kom op på restauranten og talte med os. Vi aftalte, at han skulle hente os kl 13 på vores hotel og at prisen pr. person var 80 kr. Han fortalte glad og fro, at han ville komme i en Merzedes Benz Sprinter.

Vores ”børn” kom for at sige farvel...
Igen blev vi afhentet til tiden og da vi havde fået læsset al vores bagage i bilen begyndte turen.

Vi kørte i de smukkeste omgivelser.

Da vi havde kørt ca 2 timer i alt ( og ca 1 time i flotte bjerge), kørte vi rundt i et sving på vej ned af bjerget…og der …lige foran os, lå Atitlan søen. Hold da op et syn!

Desværre kunne vi ikke komme til at stoppe, så de fotos, der er taget, er taget ud gennem forruden.

Jeg er ikke helt sikker på om chaufføren egentlig vidste, hvor langt der var til San Pedro, for ham og konen, som var med på turen, talte de sidste 15 min om, hvorvidt vi kunne tage en tuc-tuc det sidste stykke vej. Jeg tror samtidig, at han var en smule nervøs for sin fine bil.
Nå, men vi ankom og fik sagt pænt farvel og god tur hjem til Chichi.
Kizzie og jeg gik, vanen tro, på hoteljagt. Jeg havde læste en artikel fra en dansker, som har været her i 2007, at der skulle være et dejligt hotel med udsigt over søen, så der gik vi hen først. Hotel Manzion del Lago hedder stedet. Vi var så heldige, at få 3 værelser på 3. sal…det er den bedste udsigt…og jeg fik pruttet prisen ned med 20 kr pr næse., så vi giver nu 50 kr pr snudeskaft, pr nat.
Der står et træ lige udenfor vores terrasse og det vrimler med kolibrier og andre småfugle, som jeg ikke kender navnet på.
Vejret er rigtigt godt., men når solen går ned, bliver her meget køligt. Jeg gætter på, at her i dagstimerne er ca 25 gr om dagen.
Vi fandt en restaurant helt ud til søen og satte os, nærmest i vandkanten, for at spise aftensmad.
Da vi skulle betale, kunne de ikke give penge tilbage… ingen byttepenge, sagde damen.
Nå da, sagde jeg, så må vi jo vente til i morgen. Til det, trak hun på skulderen og sagde, ja, det må I vel. Så jeg tog regningen og så gik vi!
Vi oplever gang på gang, at de ikke kan give penge tilbage. De suser rundt til hinanden, for at høre, om nogen kan veksle.

Tirsdag d. 28. oktober.

Jeg stod op kl 7 til en flot morgen. Det lykkedes mig at få taget et par rimelige fotos af kolibrierne.
Kizzie og jeg tog en tuc-tuc op i byen, for at gå i banken og få vekslet lidt af vores 100 Q sedler.
I samtlige banker står der en hårdt bevæbnet betjent ved døren og lukker folk ind og ud.
Vi gav 4 x 100 og bad om, at få udbetalt dem i 20,ere, men nej. De havde sørme heller ingen byttepenge, men kunne dog mønstre nogle 50’ere. På vores gåtur ned mod søen ( tilbage til hotellet) købte jeg et par julegaver.
Jeg gik hen til restauranten og betalte vores gæld, og de kvitterede med et” mange tak”.
Kizzie døjer med solen, så hun ville tage en slapper om eftermiddagen. Gitte og jeg talte med en lokal guide, som kunne anbefale en tur til ”stranden” ca. 10 km herfra. Vi besluttede at tage af sted.
Pris 75 kr pr næse, og så skulle vi selv finde en bus hjem igen.
Vi blev sat ind i en taxa med besked om, at afregne med chaufføren. Da vi havde kørt ca. 5 min faldt taxaens skilt af. På med det igen. 5 min senere smuttede det ned midt på bagruden. Ok, denne gang kom skiltet ind i bilen. 5 min senere gik bilen i stå og det tog lidt tid, at få den i gang igen.
Men endelig var vi ved stranden. Gitte gav en 100 og fik 20 tilbage og jeg viftede så med min 100, men nej..Gitte havde jo betalt, sagde han. Ok, tak for det!
Stranden viste sig at være et rigtig mudder-pløre-møg-hul, så der var ingen badning til os. Vi solede os dog lidt og efter ca 1 time gik vi op til vejen for at fange en bus. Chicken-bus kalder de dem her ( kyllinge-bus). Vi ventede kun ca 10 min, så kom der en bus. Jeg kom først op, i en allerede overfyldt bus, og fik placeret mig stående ved siden af chaufføren. Gitte fik en ståplads på det andet nederste trin og lige bagved hende stod en herre på det nederste trin. Altså…ingen dørlukning.
Det var sgu en oplevelse. Vi var de eneste turister i bussen og de lokale grinede meget af os, fordi vi havde små-prolemer med at holde på både hat og briller samtidig med at vi skulle holde fast.
Billetmande stod bagerst i bussen og på et tidspunkt råbte han til mig, at jeg skulle komme derned. Ja, hvordan du? Jeg fik mast mig vej derned af og så pegede han på et sæde og sagde…sæt dig der!
Der sad i forvejen 2 mænd, som fik besked på at rykke sig sammen så jeg kunne få ”en balle”.
Jeg betalte for os begge 2 .. 8 kr i alt.
Chaufføren skulle nu op foran, og hvordan kommer man det, i en overfyldt bus? Jo, system Crocodile Dundee ..hiver sig op, via 2 rør i loftet, og kravler så fra sæderyg til sæderyg, og så er man oppe foran i løbet af ingen tid. Hjem kom vi… i højt humør.
Gik på bar og fik den bedste Piña Colada på turen. Men at drikke den, i høj sol… uha. Det går lige til hovedet.
Vi besluttede at indtage aftensmaden på samme sted som i går. Og denne gang havde vi sørget for at have lige penge med!
På baren lige ved siden af, var der ”happy hour”. 2 drinks for 1 drinks pris. Så vi gik til den.
Bestilte først nogle Piña Coladas og dernæst en enkelt Daiqueri.
I seng kl ca 22.30

STOR tak til min yngste datter ...godt at kunne lidt spansk !!!

Nye fotos lagt ind på http://2008.loneblume.dk/

På genhør !

Markedsdag i Chichicatenango

Søndag den 26, oktober

Vi sov dejligt i nat… og vågnede kun hver gang der blev fyret kæmpe store kanonslag af…. Sådan ca. hver time.
Kl. 7 forlod vi hotellet for at gå op og spise morgenmad. Vi måtte kæmpe os gennem menneske-myldret. Der er ufattelig mange mennesker allerede.
Vi satte os på restaurantens altan og spiste dejlig morgenmad.. pandekager, røræg, brød, frisk ananas og vandmelon…og kaffe…25 Kr !!!!
Mens vi sad der og hyggede, kom der ( om muligt) endnu flere mennesker til..og mange flere boder.
Vejret er dejligt. Ikke for varmt og ikke for koldt.
Søren, Gitte og HC forlod skansen først. Kizzie og jeg skrev blog.

Mens vi sad der, kom der en sød ung dame og ville sælge mig noget hun vist nok kaldte ”Sitas”.
Jeg fandt ud af, at der drejede sig om et bestemt bånd, som de snor om hår og hoved.
Her i Guatemala skal man prutte rigtig meget om prisen.
Hun ville have 100 Quetzal ( ca 75 kr) for det, men jeg fik hende ned på 35…og så skulle hun også sætte båndet i. Det gjorde hun ..og vi fik lov til at fotografere hende.
Jeg kan godt lide det og købte senere 2 bånd mere og fik denne gang selv et kursus i, hvordan man binder det. Ikke helt nemt, men øvelse gør mester, sagde hun (eller noget der minder om det).
Det er mærkbart, hvordan alt næsten kan lade sig gøre her, når blot man først prøver at få en samtale i gang. De er søde og smilende og griner, når vi kaster os ud i de længere samtaler/sætninger. Den dame, jeg købte de sidste 2 bånd af, solgte samtidig Søren og HC et par skjorter. Hun startede med at ville have 250 kr pr skjorte, og jeg fik hende handlet ned til 135 kr pr stk. Inden vi nåede så langt, havde jeg sagt 125 kr pr stk…til det sagde hun, at det vel nok var en god pris …for mig … men ikke for hende….alt imens hun storsmilede.
Efterfølgende fortalte hun, at hun havde 2 børn, som begge gik i skole, men at den ældste var i gang med sit sidste år i skolen. Hun gik på marked her i Chichi 2 gange om ugen, for at hendes børn kunne komme i skole. Hun var simpelthen så sød. Senere præsenterede hun sin mor for os.
Hun takkede for handlen og ønskede os held og lykke på vores rejse. Farvel min ven…
20 min efter fandt hun os igen og gav os alle 5 et lille flettet armbånd..og så skulle vi også love at hvis vi kom tilbage, så skulle vi handle med hende igen. Det lovede vi.

2 små piger forelskede sig i Gitte, som havde købt en cola hun ikke kunne drikke, og som hun derfor gav til de 2 små piger. De kom op på restauranten til Gitte med en lille gave.
Som Gitte siger : ”jeg kunne tage alle de børn med hjem”. De er sgu også søde!

Vi gik ind i den lokale kirke, hvor man som turist ikke må bruge hovedindgangen.
Kirken bar præg af at være både katolsk og indiansk. Man måtte ikke fotografere derinde, så desværre kan jeg ikke vise jer de flotte Maya altre der stod inde i kirken.

På trappen udenfor kirken foregår konstant en masse ceremonielle ritualer. Det er meget spændende og anderledes.

Røgelse og noget, der ligner langt græs ,brændes af i store mængder på trappen og i øvrigt også på vejene rundt omkring. Nogle mænd danser i gaden, andre drikke rom og andre igen gør begge dele, indtil de segner om midt på gaden.

Vi har handlet en del i dag og bare vadet rundt i myldret og jeg tror, vi har fået marked nok for de næste par dage.

Flere fotos på http://2008.loneblume.dk/

På genhør !

Chichicatenango i Guatemala

Lørdag d. 25. oktober

Vi stod op kl. 06.30 og fik lige pakket det sidste i rygsækken. Til vores store overraskelse blev vi afhentet til tiden i en 14 personers van.

Turen mod Guatemala blev flottere og flottere som tiden skred frem. Grænse-overgangen gik forholdsvist nemt, og mod al forventning kostede det ikke noget at få lavet visum.

Vi kørte ca. 2 timer og fik en lille pause for at køre 2 timer igen.

Det er nu kun min telefon, der virker. Tilsyneladende er det ikke alle mobilselskaber i DK, der har samarbejdsaftale med Guatemala.

Et godt stykke inde i Guatemala kom vi ind på et fint stykke ny vej.

Her kørte vi slalom mellem store jordskred. Et af stederne måtte vi vente på at vejen blev ryddet inden vi kunne køre videre. Det gjorde nu ikke noget, på den måde kunne vi få strakt ballerne lidt.

Turen fra grænsen til den lille bjerg by, Chichicastnango, er lutter bjergkørsel. Alt er flot og frodigt fordi regntiden lige er overstået.

Vi nåede frem til Chichi ca. 17. Vi gik ind og fik noget at drikke, inden vi tog på den store jagt efter hotelværelser.

Det var rigtigt svært fordi Chichi om søndagen er vært for et af Mellemamerika's største markeder. Denne lille bys indbyggerantal forøges 100 gange om søndagen !

Kizzie og jeg fandt ( efter at have gået stejlt op - - alt for længe ) et hyggeligt sted med dejlige store værelser. Pris ca. 50 kr. pr næse incl. varmt vand og tørresnore på taget, og den flotteste udsigt!

Vi pakkede ud og gik ud og fik noget aftensmad. 2 retter mad for 40 kr. , og rigtig dejlig mad.

De handlende var allerede i gang med at stille boder op.

Videoklippet er taget i dag (søndag formiddag) kl. ca. 10.

Nye billeder på : http://2008.loneblume.dk/

På genhør.

San Cristóbal 2 & Sumidore Cañon

Torsdag d. 23. oktober

Dagen idag blev mere eller mindre Kizzie's dag. Vi startede dagen med at prøve at finde en læge eller et hospital, der ville kigge på Kizzie's tå. Det var nemmere sagt end gjort.

Hospitalet vi blev henvist til, viste sig at være et børnehospital, og de havde i hvert fald ikke tænkt sig at kigge på en voksen tå.

De henviste os dernæst til en klinik...lige rundt om hjørnet. De havde stort set ikke tid. Der var nok 40 mennesker i venteværelset.

Kizzie og jeg enedes dernæst om, at gå hjem og kigge in Lonely Planet. Og jo, de foreslog en læge.

Vi sjoskede de 6 gader ned til lægen, hvor en sød pige forklarede os, at vi skulle komme igen kl. 13.45, og at lægen talte mere eller mindre engelsk.

Vi kom tilbage ... og han talte absolut mindre engelsk. Men meget flink. Gitte var med til at holde i hånden...og jeg var med for at give moralsk opbakning...samt lidt "husbehovs" oversætning.

Han var tilfreds med Gittes arbejde fra dagen før, og rensede tåen yderligere, gav Kizzie penicillin og en recept på pamoler...

På hjemturen købte vi de yndigste roser i silke. Vi så den unge mand lave dem...på et split sekund havde han fremstillet de yndigste roser. Ret flot.

Resten af dagen gik stort set med ingenting...udover upload af fotos og blog.

Efter aftensmaden gik vi på os og nød aftenstemningen. det er lidt utroligt, at når mørket falder på, så vrimler alle gadesælgerne frem. Også de, der har små børn. Børnene er med, og ligger og sover ved siden af mor, på gaden!

Fredag d. 24. oktober

Vi hyrede en taxa og blev kørt ud til en lille "havn" . Derfra skulle vi tage en 2 timer lang sejltur i kløften, Sumidore. Det skulle efter sigende være en flot tur.

Det var utroligt smukt. Vi så 3 krokodiller ( vi diskuterer stadig om de var i plastik eller ej), masser af pelikaner, isfugle, ibiser og hejrer... og en masse gribbe. Derudover så vi smukke, smukke omgivelser.

Hele turen tog ca 4 timer og var bestemt det hele værd. Video klip nederst

Da vi kom tilbage gik vi på shopping....sidste dag i Mexico. Gitte købte vildt ind og vi venter spændt på at se, hvordan hun får lukket rygsækken!

Vi købte billetter til i morgen, hvor vi kører til Chichicastenango i Guatemala. En ca. 8 timer lang køretur, med start ved vores hotel, hvor vi bliver hentet kl ca. 7.30.

( Det kan så godt være, at klokken bliver 8.30...vi er jo i Mexico!)

Adíos Mexico.... Holá Guatemala

På genhør!

Lidt nye fotos på http://2008.loneblume.dk/

Jungletur og møg-sko

Mandag d. 20. oktober

Kizzie, Søren og jeg pakkede lidt tøj sammen, som vi sendte hjem til Jette i DK.
Vi skulle checke ud fra hotellet kl 12, men fik lov til at bruge deres pool og deres håndklæder, indtil vi skulle med bussen til Palenque kl 22.
Kizzie og jeg tilbragte en stor del af eftermiddagen hos Juan ( rest. ejeren ), hvor jeg opdaterede blog mm.

Derudover bedrev vi ikke meget andet, end at betragte livets uendelige lethed.
Vi spiste vores aftensmad og drog mod busterminalen… i 2 taxaer, læsset til randen med bagage.
Kl 22. startede en 9 timer lang køretur til Palenque.

Farvel til 40 gr og goddag til regn og 15 gr.


Tirsdag d. 21. oktober

Turen hertil gik faktisk bedre end forventet. Vi små-sov det meste af tiden og kl. 06.30 ankom vi til Palenque og til en helt anden temperatur. Her er køligt og meget fugtigt, og det regner indimellem heftigt. Vi bookede os ind på noget, der udgav sig for at være et hotel. Der var senge, intet varmt vand i hanerne, her stinker og her er beskidt. Men hvad får man også for 100 kr pr værelse !!

Vi klædte os om, fik lidt morgenmad og tog derefter ud til Palenque Ruinerne. Ruinerne ligger midt i Junglen / regnskoven. Vi hyrede en guide til at tage os en tur gennem junglen i 1½ times tid.
Hold da op! Jeg havde ikke læst på lektien, og jeg var taget af sted i klip-klappere. Ikke det smarteste når man skal vade rundt i mudder til anklerne. Jeg var sgu nær ikke kommet ud igen, havde det ikke været for Søren, som måtte hjælpe mig op af mudderet konstant. Jeg tabte mine sko konstant.. gled simpelthen ud af dem. Guiden forklarede os undervejs, hvilke træer og planter vi så. Et af træerne havde giftige pigge og dem skulle vi holde os fra. Næppe havde han sagt det, før jeg gled og pr. automatik tog fra mig….og ja .. 1 stk pig i fingeren! Jeg fik senere på dagen hevet den ud igen… og jeg lever i bedste velgående!
FED, FED TUR i MØG-SKO!

Ruinerne og selve området var på en måde ”hyggeligere” end Chitzén Itzá. Det er svært at forklare, men der var en helt anden stemning.
Guiden fortalte os, at området er 20 km2 stort, og at der i storhedstiden boede 20 millioner mennesker på dette område. Der er mere end 2000 templer. Imponerende.
Senere på dagen gik jeg på sko indkøb og fandt mig et par gammeldags gummisko, så jeg ikke kommer ud i det samme i morgen når vi tager på tur.

Det er Gitte og HC’s bryllupsdag i dag, så vi gik på restaurant og spiste store bøffer. Sad på restaurantens altan med udsigt over Plaza.
Mexicanerne forstår at nyde livet. Selv på en helt almindelig tirsdag aften er der levende musik på torvet. Børnene leger, mor og far går tur med de små og alle smiler og taler med hinanden. Forretningerne er i fuld gang…også kl 21.30. Udover dette, er Palenque lidt af ”et hul”.


Onsdag d. 22. oktober

I dag stod dagen på natur oplevelser. Vi havde booket en tur, der skulle tage os ud til 3 natur attraktioner, og dernæst køre os til vores næste by, San Cristóbal de la Casa.
Turen startede kl 9 og allerede efter 30 min kørsel, ankom vi til det første vandfald; Mizol-Ha.
Imponerende flot. Det lille videoklip jeg har lagt her nederst på siden, viser vandefaldet, sådan lidt fra bagsiden. Man kunne komme ind helt bagved og som man kan se på videoen, så er Gitte på vej tilbage, godt og vel våd!
Vi havde ca. 30 min til at kigge os omkring, og dernæst kørte vi videre til Aqua Clara, ca. 30 min væk. Et helt anderledes sceneri, men virkelig smukt. Vi kunne krydse vandet via en stor hængebro, hvor nogle af brædderne var bedre end andre.

Kizzie kom desværre til skade, da hun skulle træde væk fra broen. Hun fik ikke trådt helt op, og resultatet var, at Kizzie’s storetå negl blev flået næsten af. Hun var sej, og flåede selv neglen helt af. Der var ikke andet af gøre, for neglen stod lodret op, og blodet væltede ud. Gitte havde heldigvis både vand og Compeed i tasken, så tåen blev skyllet grundigt, inden den blev pakket ind i Compeed.
Ingen tvivl om, at det må have gjort vanvittigt ondt, for Kizzie fik en svede-og rystetur bagefter.

( I skrivende stund, har vi været hos lægen med Kizzie, og tåen er renset og forbundet. Alt ser fint ud, så Kizzie er klar igen!)

Vi kørte derfra til Aqua Azul, hvor vi havde 3 timer til at kigge os omkring. Hold da op, hvor flot.
Stedet har fået navnet ” det blå vand” fordi vandet i april og maj er turkis blåt. Selvom det ikke var de flotte farver vi så, så er det altså meget flot og imponerende.
Bedst som jeg gik og nød livet der, mødte jeg faktisk et kendt ansigt ( fra Sorø ). Pudsigt, at man mødes et sted langt inde i Mexico… og vi havde ikke set hinanden længe.

>;Kl. 14.30 gik turen videre. Vi blev kørt ud til en almindelig bus, hvorefter vi startede en 4 timers tur mod San Cristóbal. Ren bjergkørsel, med sving efter sving. Gitte og jeg blev køresyge, fordi vi sad næsten bagerst i bussen. Det var smadder ærgerligt, at vi ikke var i stand til at nyde den ellers så flotte tur!

Efter at have overlevet turen hertil, er vi nu checket ind på et dejligt hotel i San Cristóbal. Hyggelig gårdhave og pæne værelser. Her er varmt vand mellem kl 06 og 10- og igen mellem 19 og 22, så det er ganske udmærket. Og så er vi nærmest lige midt i centrum, af denne meget charmerende by.

På genhør!

Mérida & Maya bryllup

Søndag den 19. oktober

Endnu en meget varm dag. Torvet summer af aktivitet. Det er " Søndag i Mérida", og der er marked på alle torve. Det er en gevaldig opsætning...og det gør de vel at mærke hver søndag. Imponerende! Billedet her er fra det lille torv, hvor vi bor.



Vi kiggede på boder og jeg købte et par bukser og en kjole. De laver tøj af Sisal, fordi det holder myggene væk. Det virker ligesom hør og er rigtig rart at have på.


Jeg er ved at blive helt god til at prutte om priserne. Det er faktisk svært, for hvis jeg egentlig synes, at det er billigt nok, så er det svært for mig at prutte prisen ned. Men det skal og bør man.

Vi har alle 5 købt Panama hatte..Gitte og Kizzie har købt "de ægte" og vi andre har sparet lidt og købt nogle billigere efterligninger.

Uanset, hvor vi går, så bliver vi mødt med " Flot hat! " .


Endnu engang får jeg opdateret bloggen, siddende i skyggen på Torvet.



Vi overværede et Maya bryllup på det store torv.
Det var dog kun" for sjov", men flot var det.
Da selve brylluppet skulle foregå, var der sort af mennesker.

En ældre herre ...som absolut kun talte spansk ( og i en dialekt jeg overhovedet ikke kunne forstå et ord af ) sørgede for, at jeg fik en stol på første række. Sødt af ham! men kors, hvor han snakkede... og jeg nikkede bare!




Vi lavede stort set ikke andet end at slappe af og slentre rundt i gaderne idag.


Det er rigtig dejligt at kunne tale lidt spansk. Der er stor forskel på, hvordan mexicanerne taler til os, når de oplever, at vi prøver at tale deres sprog.

Indtil de hører os prøve, ser de ofte lidt sure og sammenlukkede ud, men når vi så "ruller os ud" på spansk, så er der straks en anden mine på. Store smil og hjælpsomhed. Jeg ved dog ikke om de store smil skyldes, at de er ved at kaste op af grin over mit spansk! :-)

De fortæller meget og gerne om deres by, Mexico og om deres traditioner. Jeg talte med en dame på torvet, som meget beredvilligt fortalte, hvordan man kan se, om en kvinde er single, gift eller enke.

Nemt, når man ved, hvad man skal kigge efter!



Jeg har vedhæftet et par videoer af "bryllupet".





Vi suser videre imorgen, mandag, til Palenque.






Lidt nye fotos på http://2008.loneblume.dk/

Gå genhør