Søndag d. 27/4 2014
Kl. 8.30 præsis er der afgang til Tanjore. Senthil igen præsis! Faktisk har vi ikke en eneste gang været udsat for Sydamerikansk tidsregning. Guiderne er altid præsice.
Vi kørte ad landevej idet Senthil gerne ville vise os nogle krokodiller mm.
Desværre havde de lukket vand ind via dæmning, så vi mener ikke at vi så nogen. Men Senthil jublede på et tidspunkt og råbte: Se- Krokodille!!! Sååå...måske så vi alligevel en.
Senthil er vældig sjov. Hans engelsk er absolut ikke hans stærke side, men han fortæller meget malerisk, bruger lyde, arme og ben...og indimellem er vi færdige af grin!
Så siger han sødt: "Penge betyder ingenting...blot mine gæster er glade! Og bare vent...lige pludselig vil I opleve noget og sige: Ah ja...det var jo det Senthil sagde!"
Men vi skal altså spidse ørene for at forstå ham.
Vi kørte forbi og gennem en del "fattige" landsbyer. Det er tydeligt at se, at man skal klare sig for meget, meget få penge.
Vi havde et par små stop undervejs ( vi kørte 160 km idag ) og checkkede ind på Hotel Gnanam.
Et minus er, at her ikke er pool og det har vi meget brug for i 40 gr varme.
Vi kørte først til paladset, som stadig beboes i dele af det meget store område. Ud over, at se en masse bronze statuer, synes jeg ikke, at der var det store at sige om det.
Det kan jeg til gengæld ikke sige om det store templel vi efterfølgende besøgte. Det hedder et meget langt ord, der begynder med B, men vores guide omtalte det som The great Temple of Shiva.
Flot er det og anderledes end de andre templer, idet indgangs partiet ( tårnet ) normalt er det højeste sted i templet. Men ikke her. Her ligger det højeste tårn inde midt i templet.
Kuplen, som vist er i 65 m højde, blev rullet op ad en 6 km land rampe ( lige som de gamle ægyptere gjorde ved pyramiderne ).
Mens vi gik rundt på vores bare tæer i varmen, var der pludselig en mand, der sagde til Kizzie: " Min datter vil gerne hilse på dig", Inden dette, var jeg blevet " antastet" 2 gange og bedt om at stille op til fotografering. Jo da...vi lyser op i landskabet :-))
Vores guide fortalte levende om Guden Shiva og dennes kone Parvathi, som, når der var brug for det, kunne have op til 8 arme. Jo flere arme - jo mere vred! Smart! Under normale omstændigheder havde hun dog kun 2 arme, hvorimod Shiva altid havde mindst 4.
Efter en sej tur ( og kun på grund af varmen ) blev vi sat af ved hotellet. Gik straks efter vand og sodavand, og i løbet af ingen tid, var der røget en halv liter ned.
Hotellets restaurant lød lovende. Vi bestilte Tandora kylling...min dog minus Tandora.
Først kom Kizzie og Sørens kylling....10 min senere kom deres stegte ris ..... 5 min senere Lones fritter...og så ventede vi.
Jeg gik nu til tjeneren og sagde, at det ´bare ikke var i orden og at jeg jo gerne ville spise sammen med de andre. Og at de i øvrigt kunne give nye fritter, da disse allerede var kolde.
Jeg ventede nu "kun" i 10 min mere, så kom min kylling og de samme kolde fritter. Afsted mig med igen...og nu for samtlige 3 tjenere ud i køkkenet, som havde de set jeg havde 8 arme.
Endelig lykkedes det...og maden smagte godt!
Ved betaling fik vi heller ikke det nøjagtige antal rupees tilbage ....og vupti..så var der mange arme igen. Sorry Sir!! Jeg må indrømme, at der ikke kom drikkepenge på bordet denne gang.
Påas på jer selv og hinanden
KH
Lone og de 2 andre
Kl. 8.30 præsis er der afgang til Tanjore. Senthil igen præsis! Faktisk har vi ikke en eneste gang været udsat for Sydamerikansk tidsregning. Guiderne er altid præsice.
Vi kørte ad landevej idet Senthil gerne ville vise os nogle krokodiller mm.
Desværre havde de lukket vand ind via dæmning, så vi mener ikke at vi så nogen. Men Senthil jublede på et tidspunkt og råbte: Se- Krokodille!!! Sååå...måske så vi alligevel en.
Senthil er vældig sjov. Hans engelsk er absolut ikke hans stærke side, men han fortæller meget malerisk, bruger lyde, arme og ben...og indimellem er vi færdige af grin!Så siger han sødt: "Penge betyder ingenting...blot mine gæster er glade! Og bare vent...lige pludselig vil I opleve noget og sige: Ah ja...det var jo det Senthil sagde!"
Men vi skal altså spidse ørene for at forstå ham.
Vi kørte forbi og gennem en del "fattige" landsbyer. Det er tydeligt at se, at man skal klare sig for meget, meget få penge.
Vi havde et par små stop undervejs ( vi kørte 160 km idag ) og checkkede ind på Hotel Gnanam.
Et minus er, at her ikke er pool og det har vi meget brug for i 40 gr varme.
Vi kørte først til paladset, som stadig beboes i dele af det meget store område. Ud over, at se en masse bronze statuer, synes jeg ikke, at der var det store at sige om det.
Det kan jeg til gengæld ikke sige om det store templel vi efterfølgende besøgte. Det hedder et meget langt ord, der begynder med B, men vores guide omtalte det som The great Temple of Shiva.Flot er det og anderledes end de andre templer, idet indgangs partiet ( tårnet ) normalt er det højeste sted i templet. Men ikke her. Her ligger det højeste tårn inde midt i templet.
Kuplen, som vist er i 65 m højde, blev rullet op ad en 6 km land rampe ( lige som de gamle ægyptere gjorde ved pyramiderne ).
Mens vi gik rundt på vores bare tæer i varmen, var der pludselig en mand, der sagde til Kizzie: " Min datter vil gerne hilse på dig", Inden dette, var jeg blevet " antastet" 2 gange og bedt om at stille op til fotografering. Jo da...vi lyser op i landskabet :-))
Vores guide fortalte levende om Guden Shiva og dennes kone Parvathi, som, når der var brug for det, kunne have op til 8 arme. Jo flere arme - jo mere vred! Smart! Under normale omstændigheder havde hun dog kun 2 arme, hvorimod Shiva altid havde mindst 4.
Efter en sej tur ( og kun på grund af varmen ) blev vi sat af ved hotellet. Gik straks efter vand og sodavand, og i løbet af ingen tid, var der røget en halv liter ned.
Hotellets restaurant lød lovende. Vi bestilte Tandora kylling...min dog minus Tandora.
Først kom Kizzie og Sørens kylling....10 min senere kom deres stegte ris ..... 5 min senere Lones fritter...og så ventede vi.
Jeg gik nu til tjeneren og sagde, at det ´bare ikke var i orden og at jeg jo gerne ville spise sammen med de andre. Og at de i øvrigt kunne give nye fritter, da disse allerede var kolde.
Jeg ventede nu "kun" i 10 min mere, så kom min kylling og de samme kolde fritter. Afsted mig med igen...og nu for samtlige 3 tjenere ud i køkkenet, som havde de set jeg havde 8 arme.
Endelig lykkedes det...og maden smagte godt!
Ved betaling fik vi heller ikke det nøjagtige antal rupees tilbage ....og vupti..så var der mange arme igen. Sorry Sir!! Jeg må indrømme, at der ikke kom drikkepenge på bordet denne gang.
Påas på jer selv og hinanden
KH
Lone og de 2 andre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar