22/4 og 23/4 2015
Det er altså her jeg befinder mig nu...efter lange 15 timers flyvning. Tænk, hvad man udsætter sig selv for: verdens største klumpfødder og kø i lange baner.
Når man skal igennem emigrationen, så liner man op, præcis som i USA, men her er der kun 2 mand til at checke pas mm. Det skyldtes muligvis at vi landede allerede kl 05.30.
Til trods for dette, var jeg ude af lufthavnen kl 7.15.
Blev hentet af en chauffør og kørt til hotellet.
Jeg er inviteret hertil gennem World Travel Market og er nu installeret på Hotel Renaissance, som er et 5 stjernet hotel i hjertet af Sao Paulos forretnings kvarter.
Selve rejsemessen afholdes i Expo Norte, som ligger ca. 30 mins kørsel i bus fra hotellet.
Man skal yde før man kan nyde....jo, jo. Det kan ikke være mere tydeligt end her på messen.
Jeg havde 15 minutters møder stort set hele dagen. 3 møder i timen.
Og så skulle jeg også pine mig selv, idet der stod på invitationen, at man skulle være iført "fint" tøj.
Det er jo ikke ligefrem den slags, der fylder mest i mit skab. Gudskelov for Røde Kors genbrug 😉
Nå, men da jeg havde vadet rundt og været til mange møder, ville mine fødder altså bare ikke mere.
Det er ikke det bare sjov at klemme fødderne ned i et par Gabor sko med lidt hæl, når elefantfødderne stadig befinder sig for enden af mine ben.
Heldigvis fandt jeg et lille sted, hvor jeg kunne nyde et godt glas argentinsk vin samtidig med, at jeg nød et par argentinske tangoer. Ikke det værste. Og klumpfødderne kunne få et lille hvil.
I dag er der atter messe-dag, med møder i lange baner. Jeg håber, at der er lidt flere potentielle samarbejdspartnere når jeg forlader messen i aften.
Fredag ( i morgen ) flyver jeg til Bolivia. Det glæder jeg mig meget til.
Hav det godt, derhjemme...pas på jer selv og hinanden.
Til lykke med fødselsdagen, Mor!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar