lørdag den 25. august 2018

Farme og håndarbejde.

Del 3 og fortsættelse af  Mandag d. 20. til fredag d. 24. August

Det er nu torsdag morgen....og vi har bevæget os væk fra BRP.

Vi overnattede i York, som så hyggelig ud.  
Her blev vi mødt af en ung mand, som boede på motellet med sin familie.  
Han og familien havde mistet deres hjem og boede derfor longterm på motellet. En lidt trist skæbne.
Flink mand, som lystigt fortalte om Yorks mange små bryggerier 🍺 Hvis vi manglede noget skulle vi blot finde ham ......

Rigtigt mange har 2 jobs - og det er ikke for at spare sammen til en ferie. De er simpelthen tvunget til det. Enten for at kunne beholde deres hjem, for at kunne betale lægeregninger, for at have penge nok til mad eller tøj til børnene. De har ofte to fuldtidsjob. Vi mødte en, som gjorde rent i dagtimerne og passede receptionen i et motel i aftentimerne. Søndag har hun fri. 

Vores bil gav os en servicemeddelelse som bevirkede, at vi måtte have en ny bil. Heldigvis er der et Hertz kontor i York, så på kort tid er vi atter kørende. Nu i Kia Sportster. 👍
Som den flinke Hertz mand udtrykte det “ It’s a hair better”. 

Turen gik nu videre mod Jersey City via Lancaster. Amish country.
Piger i ens kjoler og kyse og mænd i ens tøj. Måske havde farverne  på nogle af pigernes kjoler “ en anden lyd”, som min mor ville have sagt. 
Hestevogne kørt af såvel piger som mænd.

Kizzie og jeg købte is i Kings Creamery i udkanten af Lancaster i 2015 - og vi huskede, at de smagte vidunderligt. Vi fandt stedet og havde husket rigtigt. 

Vi så de fedeste håndarbejdes forretninger - primært med quilts og strik.  Hvem det bare havde plads i kufferten....
Besøgte et Quilt Outlet. Ejeren fortalte, at hun havde ca 10 lokale damer til at sy for sig. Altsammen håndarbejde. Alligevel kostede et tæppe kun fra kr. 350 og op.

Vi kiggede på et par overdækkede broer på vores vej. Dem kunne jeg godt se flere af..
De to vi kiggede på i dag er stadig i brug. 
Bygget ca 1880 . 


Vi ankom til Jersey kl 20 og fandt - efter lidt besvær - vores motel. Igen er scenen ikke den samme. Her er der tremmer for vinduerne og damen i receptionen er bag et tykt lag glas. Når vi skal skrive under på papirerne åbner hun en lille lem, så vi kan tage papiret. Her er det vist alvor.

Vi fik ordnet regnskab og røg i kassen kl. ca. 23.

Imorgen skal vi på Ellis Island.  Mere herom senere.

Pas på jer selv og hinanden

Kh
Os 

Ingen kommentarer: