Søndag den 26, oktober
Vi sov dejligt i nat… og vågnede kun hver gang der blev fyret kæmpe store kanonslag af…. Sådan ca. hver time.
Kl. 7 forlod vi hotellet for at gå op og spise morgenmad.
Vi måtte kæmpe os gennem menneske-myldret. Der er ufattelig mange mennesker allerede.
Vi satte os på restaurantens altan og spiste dejlig morgenmad.. pandekager, røræg, brød, frisk ananas og vandmelon…og kaffe…25 Kr !!!!
Mens vi sad der og hyggede, kom der ( om muligt) endnu flere mennesker til..og mange flere boder.
Vejret er dejligt. Ikke for varmt og ikke for koldt.
Søren, Gitte og HC forlod skansen først. Kizzie og jeg skrev blog.
Vi sov dejligt i nat… og vågnede kun hver gang der blev fyret kæmpe store kanonslag af…. Sådan ca. hver time.
Kl. 7 forlod vi hotellet for at gå op og spise morgenmad.
Vi måtte kæmpe os gennem menneske-myldret. Der er ufattelig mange mennesker allerede.Vi satte os på restaurantens altan og spiste dejlig morgenmad.. pandekager, røræg, brød, frisk ananas og vandmelon…og kaffe…25 Kr !!!!
Mens vi sad der og hyggede, kom der ( om muligt) endnu flere mennesker til..og mange flere boder.
Vejret er dejligt. Ikke for varmt og ikke for koldt.
Søren, Gitte og HC forlod skansen først. Kizzie og jeg skrev blog.
Mens vi sad der, kom der en sød ung dame og ville sælge mig noget hun vist nok kaldte ”Sitas”. 
Jeg fandt ud af, at der drejede sig om et bestemt bånd, som de snor om hår og hoved.
Her i Guatemala skal man prutte rigtig meget om prisen.
Hun ville have 100 Quetzal ( ca 75 kr) for det, men jeg fik hende ned på 35…og så skulle hun også sætte båndet i. Det gjorde hun ..og vi fik lov til at fotografere hende.
Jeg kan godt lide det og købte senere 2 bånd mere og fik denne gang selv et kursus i, hvordan man binder det. Ikke helt nemt, men øvelse gør mester, sagde hun (eller noget der minder om det).
Det er mærkbart, hvordan alt næsten kan lade sig gøre her, når blot man først prøver at få en samtale i gang. De er søde og smilende og griner, når vi kaster os ud i de længere samtaler/sætninger. Den dame, jeg købte de sidste 2 bånd af, solgte samtidig Søren og HC et par skjorter. Hun startede med at ville have 250 kr pr skjorte, og jeg fik hende handlet ned til 135 kr pr stk. Inden vi nåede så langt, havde jeg sagt 125 kr pr stk…til det sagde hun, at det vel nok var en god pris …for mig … men ikke for hende….alt imens hun storsmilede.
Efterfølgende fortalte hun, at hun havde 2 børn, som begge gik i skole, men at den ældste var i gang med sit sidste år i skolen. Hun gik på marked her i Chichi 2 gange om ugen, for at hendes børn kunne komme i skole. Hun var simpelthen så sød. Senere præsenterede hun sin mor for os.
Hun takkede for handlen og ønskede os held og lykke på vores rejse. Farvel min ven…
20 min efter fandt hun os igen og gav os alle 5 et lille flettet armbånd..og så skulle vi også love at hvis vi kom tilbage, så skulle vi handle med hende igen. Det lovede vi.
2 små piger forelskede sig i Gitte, som havde købt en cola hun ikke kunne drikke, og som hun derfor gav til de 2 små piger. De kom op på restauranten til Gitte med en lille gave.
Som Gitte siger : ”jeg kunne tage alle de børn med hjem”. De er sgu også søde!
Vi gik ind i den lokale kirke, hvor man som turist ikke må bruge hovedindgangen.
Kirken bar præg af at være både katolsk og indiansk. Man måtte ikke fotografere derinde, så desværre kan jeg ikke vise jer de flotte Maya altre der stod inde i kirken.
På trappen udenfor kirken foregår konstant en masse ceremonielle ritualer. Det er meget spændende og anderledes.
Jeg fandt ud af, at der drejede sig om et bestemt bånd, som de snor om hår og hoved.
Her i Guatemala skal man prutte rigtig meget om prisen.
Hun ville have 100 Quetzal ( ca 75 kr) for det, men jeg fik hende ned på 35…og så skulle hun også sætte båndet i. Det gjorde hun ..og vi fik lov til at fotografere hende.
Jeg kan godt lide det og købte senere 2 bånd mere og fik denne gang selv et kursus i, hvordan man binder det. Ikke helt nemt, men øvelse gør mester, sagde hun (eller noget der minder om det).
Det er mærkbart, hvordan alt næsten kan lade sig gøre her, når blot man først prøver at få en samtale i gang. De er søde og smilende og griner, når vi kaster os ud i de længere samtaler/sætninger. Den dame, jeg købte de sidste 2 bånd af, solgte samtidig Søren og HC et par skjorter. Hun startede med at ville have 250 kr pr skjorte, og jeg fik hende handlet ned til 135 kr pr stk. Inden vi nåede så langt, havde jeg sagt 125 kr pr stk…til det sagde hun, at det vel nok var en god pris …for mig … men ikke for hende….alt imens hun storsmilede.
Efterfølgende fortalte hun, at hun havde 2 børn, som begge gik i skole, men at den ældste var i gang med sit sidste år i skolen. Hun gik på marked her i Chichi 2 gange om ugen, for at hendes børn kunne komme i skole. Hun var simpelthen så sød. Senere præsenterede hun sin mor for os.
Hun takkede for handlen og ønskede os held og lykke på vores rejse. Farvel min ven…
20 min efter fandt hun os igen og gav os alle 5 et lille flettet armbånd..og så skulle vi også love at hvis vi kom tilbage, så skulle vi handle med hende igen. Det lovede vi.
2 små piger forelskede sig i Gitte, som havde købt en cola hun ikke kunne drikke, og som hun derfor gav til de 2 små piger. De kom op på restauranten til Gitte med en lille gave.
Som Gitte siger : ”jeg kunne tage alle de børn med hjem”. De er sgu også søde!
Vi gik ind i den lokale kirke, hvor man som turist ikke må bruge hovedindgangen.
Kirken bar præg af at være både katolsk og indiansk. Man måtte ikke fotografere derinde, så desværre kan jeg ikke vise jer de flotte Maya altre der stod inde i kirken.
På trappen udenfor kirken foregår konstant en masse ceremonielle ritualer. Det er meget spændende og anderledes.
Røgelse og noget, der ligner langt græs ,brændes af i store mængder på trappen og i øvrigt også på vejene rundt omkring. Nogle mænd danser i gaden, andre drikke rom og andre igen gør begge dele, indtil de segner om midt på gaden.
Vi har handlet en del i dag og bare vadet rundt i myldret og jeg tror, vi har fået marked nok for de næste par dage.
Vi har handlet en del i dag og bare vadet rundt i myldret og jeg tror, vi har fået marked nok for de næste par dage.
Flere fotos på http://2008.loneblume.dk/
På genhør !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar