Mandag den 10. november 2008
Dagen i dag stod på Øko-turisme. Vi kørte med bus ud til Guardia, som ligger ca.
Parken er privat eget, som modtager donationer i form af dyr og planter, primært det sidste. Samtidig specialiserer de sig i Bonzai og salg af samme.
Undervejs på vores gåtur stødte en ny guide til. Hun var studerende fra Holland, som skulle være i parken i 4 mdr for at hjælpe dem med at promovere parken. Hendes engelsk var glimrende og det gik lidt bedre med at forstå
hende og de fortællinger vi fik om planter og dyr.
Vi så et dovendyr og Dorien, den hollandske guide, var helt ekstatisk fordi det var første gang hun så det, til trods for at hun har været her i 1½ mdr.
Det var et ganske dejligt sted og det var rart at være lidt væk fra billarmen mm.
Vi tog bussen hjem igen og jeg sprang af bussen da vi var nået halvvejs. Jeg tog 2 andre busser ud til Tere og ”kokkeskolen”. Da jeg ankom, var Tere ikke hjemme, men Carlos og Marcella var der.
Carlos blev nødt til at køre, og Marcella blev nødt til at gå, så jeg var alene i Canote.
Tere ankom efter ca 30 min og vi gik straks i gang med at lave empanados. Det er sværere end det ser ud til, kan jeg hilse og sige, men jeg tror jeg lærte det.
Jeg ville tage bussen hjem til hotellet, men det kunne der ikke blive tale om. Tere så vild ud i øjnene da jeg nævnte det, og ringede straks til Carlos, som råbte højt i telefonen NEJ.
Altså måtte jeg vente på at Carlos kom hjem, hvorefter de to kørte mig hjem til hotellet.
De 4 andre havde spist da jeg kom hjem, og sad og spillede kort, så jeg suste i byen efter lidt aftensmad.
Hyggelig dag.
Tirsdag den 11. november 2008
Endnu en dag i turens tegn. Vi tog en taxa til Biocenter Güembé, som også er en naturpark med fugle, sommerfugle og flot natur. Det viste sig at der også er aber i vild dressur.
Vi var der også for 2 år siden, men er så glade for stedet, at det godt kunne tåle et gensyn. I forhold til sidste besøg, har de ændret lokaliteterne lidt. Den store sommerfugle dome er lavet om og blevet lidt større og indeholder nu ikke sommerfugle, men papegøjer, påfugle og tukaner.
Sommerfuglene er flyttet til en mindre dome.
Søren gik på umærkede stier og var så heldig at se en koloni aber og en varan.
Vi sluttede vores besøg i parken med en dukkert i de kunstige laguner.
Vi havde aftalt med vores taxachauffør at han skulle hente os og han var der til tiden.
Han kørte os til Abasto, som er et alt mulig marked, tæt på Tere og Carlos’s hjem.
Jeg ringede til Tere, som tog bussen for at møde os i Abasto.
Vi handlede med Tere’s hjælp (det giver lidt bedre priser) og efter ca 1 time sagde vi farvel og på gensyn til Tere.
Vi tog en taxa hjem til hotellet og senere gik vi ud og spiste mad og is.
I morgen skal vi spise middag med familien Vilar….. snøft….. sidste aften…
Nye fotos på vej på : http://2008.loneblume.dk
På genhør hjemmefra …..ÆVVVVVVVV
Ingen kommentarer:
Send en kommentar