I dag er det Sachas fødeseldag... Hurra, hurra, hurra.....
Jeg fandt en telefonboks og ringede hjem til Sacha for at ønske til lykke med dagen.
Jeg ringede også kort hjem til min mor og far.
Kizzie og jeg gik på McDonald og fandt ud af, at der er trådløst internet, så vi gik i gang med at uploade fotos og blog.
Først på eftermiddagen gik vi alle...endnu engang... på marked. Dette marked bærer tydeligt præg af, at det er ved at være 1. november ( De Dødes dag). Der blev solgt drager allevegne.
Vi købte et par småting, dog ingen drager, selvom de er rigtig flotte. De fleste er lavet af silkepapir på tynde bambuspinde. Vi fandt flag til rygsækkene.
Det er tydeligt, at den "moderne verden" med al dens fast-junk-food ikke er nået til Guatemala, lige med undtagelse af her til Antigua. Vi har stort set ikke set et eneste overvægtigt barn. Her i Antigua er der lidt flere penge mellem hænderne på folk og dermed er der også råd til lidt junk. De første overvægtige børn og unge er spottet her i byen (det er dog ikke mange ).
Vi fandt en hyggelig restaurant, hvor vi spiste majs og spareribs. Vi er alle trætte og sløve når klokken bliver ca 19.30... og vi frygter at vi i næste uge ikke kan holde øjnene åbne efter kl 18.
Gad vide om det er alle de mange nye indtryk, der trætter os ?? Vi kæmper .. og nægter at gå i seng før kl 20 :-)).
Antigua er en meget hyggelig by, og alle gaderne er belagt med sten. Ikke brosten som sådan, men noget der ligner. Jeg er fuld af beundring over at se de mange unge piger/ damer, der unden mindste vaklen spadserer derudaf på meget høje stilletter! Jeg synes det er svært nok at gå på i flade sandaler.
Lørdag den 1. november
Lørdag den 1. november
HC er syg idag. Han har fået dårlig mave.
Der bor en skrædder lige ved siden af vores hotel, og jeg gik ind og spurgte ham om han havde tid til at sy min bæltetaske. Det havde han. 4 kr ville det altså koste. Han lignede en mand på ca 80-85 år og han talte med en dialekt, der vel kan sammenlignes med en gammel vendelbo.
Han syede også 4 flag på Sørens jakke. Det skulle han have 15 kr for.
I dag står vi ( minus HC ) klar på gaden kl 9.30. Vi skal til fest med de døde i Santiago Sacatepéquez, som er en lille landsby ca 20 km udenfor Antigua. Bussen ankommer kl. 9.45 og vi bliver læsset ind.
Undervejs lyder der et lille brag, og det ryger voldsomt fra bussen. Først tror vi, at der er røget et dæk, men det var der ikke. Vi fandt aldrig ud hvad det var, men da vi har holdt stille ca 5 min. ankommer er ny bus og vi bliver alle flyttet derover, og den "gamle" bus kommer på slæb. Efter ca 3 min lyder endnu et lille knald..denne gang er kæden, der trækker bussen sprunget. Det bliver hurtigt fikset...3 min...bang...kæden atter sprunget, men 3. gang er lykkens gang.
Vi ankommer til Santiago og skal gå det sidste stykke til kirkegården, fordi bilerne hverken kan komme frem eller tilbage i menneskemyldret.
Der sælges alt mellem himmel og jord. mad, drikkevarer, tøj og en masse "tingel-tangel".
Vi når frem til kirkegården som gjalder af musik og glade mennesker. Og drager i alle størrelser.
Fra 0,5 m til 6 m i diameter (de største fløj dog ikke).
Sikke et syn!
Sikke et syn!
Det virkede først lidt forkert, at skulle gå og vade rundt ovenpå gravstederne, men sådan gør man altså her, så det gjorde vi også ( og vi blev ret hurtigt vant til det ).
Der foregik en eller anden form for konkurrence, men jeg fandt ikke ud af, hvad de kappedes om.
Formegentlig handler det om dragerne, men præsis hvad, ved jeg ikke.
Når de store drager skulle op, dem på ca 2,5 m i diameter, så var der et sted mellem 5 og 10 mand om jobbet. De hev og hev...og løb på skift frem ad den ca. 250 m lange line. De kunne ikke skjule deres ærgrelse, hvis deres drage faldt ned efetr kort tid. Der blev kæmpet.
Tilskuerne gik op i det med liv og sjæl. Når en drage gik op lød der et... Juhhhhh ...og når den faldt ned, lød der et..... ahhhhh.
På et tidspunkt stod Kizzie og jeg ved siden af et par unge drenge, som interesseret spurgte til mit kamera. Fordi jeg har hørt og læst om røverier og overfald...også her på kirkegården, så turde jeg ikke slippe mit kamera, men valgte dog, at give dem lov til at kigge gennem det ( med telelinsen på). Den ene dreng kvitterede med : Hold da op...mange tak. Og et kæmpe smil.
Vi spurgte ham, om man måtte ryge her, fordi vi kunne ikke se nogen der røg. "Ja da", sagde han, "og om lidt må I også drikke"!
Senere kunne vi se, at det havde han ret i... der blev fulgt mange branderter hjem.
Feste, det kan de altså!
Videoklip her på siden.
Der var ikke meget af det, vi så på kirkegården, som hjemme i DK ikke ville blive kaldt vandalisme, men her er det sådan man gør. Børn stjal lidt blomster fra gravene, formegentlig fordi de så kunne lægge blomsterne på deres families grav...eller også bare fordi...
Et sted så vi en grav, hvor der var et hul på ca 10 cm i diameter langt ned i graven... der skulle hældes øl og sikkert også mad, ned til den døde. Han skulle ikke mangle noget i dag!
Vi kørte tilbage til Antigua og landede her kl ca 17, godt og vel brugte.
Spiste middag og gik "sent" i seng...kl ca 21.
Nye fotos på http://2008.loneblume.dk/
På genhør fra La Paz, Bolivia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar