2/5 2014
På vej til vores husbåds oplevelse gjorde vi et par fotostop undervejs. Den ene flotte teplantage efter den anden, og ved et af stoppene var der desuden en te forretning.
Vi har ledt højt og lavt efter den gode Darjeeling te, men har måtte se i øjnene at den ikke findes her,
Derfor kastede vi os ud i et nyt te projekt, nemlig hvid te, som om muligt er endnu dyrere end førstnævnte te. Vi har lidt med hjem til familie og venner.
Kl.13.30 gik vi ombord i "vores" husbåd. Vores fordi den indeholdt kun 2 værelser og opholdsrum med udsigt. Det er super lækkert, fine værelser med dertil hørende badeværelser og så er der en besætning på 3, en kaptajn, en kok og en bådsmand.
Vi blev budt velkommen med en lille drink, hvorefter vi lagde fra kaj.
Stille og roligt sejlede vi på det, der her hedder Backwaters. Vi fik serveret dejlig frokost, bland andet frisk fanget fisk af ubestemmelig art, men den smagte skønt.
Det er en speciel følelse at sejle langs folks hjem, og vi får til fulde set, hvordan man kan klare sig med lidt.
Men inden i båden lider vi ingen nød, vi får serveret kaffe, aftensmad og vand ind i mellem.
Kl. ca 18 lagde vi til kaj i midten af ingenting...og her skulle vi tilbringe natten.
Kaptajnen tændte for aircon'en på værelserne kl. ca 22. Det er første gang på denne tur, at vi har en lydløs aircon.
I aften spillede spillede vi kort og kl. 23 gik vi til køjs og sov skønt i stilheden.
3/5 2014.
Vi vågnede kl ca 6, da mandskabet begyndte at røre på sig.
Knap havde jeg sat mig ud i opholdsrummet før kokken kom med kaffe. Søren og Kizzie fulgte kort efter og kl 7 fik vi serveret morgenmad.
Generelt kan vi sige, at vi til hvert måltid fik alt for meget mad, men super dejligt.
I dag var det kun et kort sejltur på ca. 40 min. før vi var tilbage til udgangspunktet. Vi sagde pænt tak for en dejlig tur, var rundhåndede imed drikkepengene.
Senthil ventede som sædvanlig på os og vi startede køreturen mod Cochin, hvor vi skal tilbringe i dag og imorgen.
Vi checkede ind på Hotel Fort House, som er et skønt hotel, som kun har en fejl: INGEN POOL.
Efter at have hygget lidt på terrassen, slentrede Søren i byen , men Kizzie og jeg ville sgu' i pølen et sted.
Den flinke dame i receptionen sagde, at vi kunne tage færgen og købe os ind i pool området på Hotel Casino,som ligger på Wellington Island. Som sagt, så gjort.
Vi gik til færgen og ville købe 2 billetter, men det var ikke nemt. No, Mam, ikke denne her...den næste! ( det viste sig at være nr. 4 båd, der kom ).
Billetsalget foregår kønsopdelt. Damer i en kø, mænd i en anden. Hvorfor aner vi ikke.
Vi kom til Wellington på små 10 minutter og da vi jo ikke anede, hvor hotellet lå, sprang vi i en tuk-tuk.
Hov, glemte lige at sige, at sejladsen kostede 40 ører pr. snude.
Vi brugte hotellets pool i et par timer, hvorefter vi tog turen tilbage igen...og ligesom på udturen, var vi genstand for stor undren: Hvad laver de 2 damer dog her? Er I sikre på, at I skal med færgen ?
Jo jo...det var vi sikre på.
Alle er søde og hjælpsomme. Ikke en eneste gang har vi oplevet noget negativt.
Vi spiste i hotellets restaurant og sad helt ned ved havet...super rart!
Pas på jer selv og hinanden
KH
Lone, Søren og Kizzie
På vej til vores husbåds oplevelse gjorde vi et par fotostop undervejs. Den ene flotte teplantage efter den anden, og ved et af stoppene var der desuden en te forretning.
Derfor kastede vi os ud i et nyt te projekt, nemlig hvid te, som om muligt er endnu dyrere end førstnævnte te. Vi har lidt med hjem til familie og venner.
Kl.13.30 gik vi ombord i "vores" husbåd. Vores fordi den indeholdt kun 2 værelser og opholdsrum med udsigt. Det er super lækkert, fine værelser med dertil hørende badeværelser og så er der en besætning på 3, en kaptajn, en kok og en bådsmand.
Stille og roligt sejlede vi på det, der her hedder Backwaters. Vi fik serveret dejlig frokost, bland andet frisk fanget fisk af ubestemmelig art, men den smagte skønt.
Det er en speciel følelse at sejle langs folks hjem, og vi får til fulde set, hvordan man kan klare sig med lidt.
Men inden i båden lider vi ingen nød, vi får serveret kaffe, aftensmad og vand ind i mellem.
Kl. ca 18 lagde vi til kaj i midten af ingenting...og her skulle vi tilbringe natten.
Kaptajnen tændte for aircon'en på værelserne kl. ca 22. Det er første gang på denne tur, at vi har en lydløs aircon.
I aften spillede spillede vi kort og kl. 23 gik vi til køjs og sov skønt i stilheden.
3/5 2014.
Vi vågnede kl ca 6, da mandskabet begyndte at røre på sig.
Knap havde jeg sat mig ud i opholdsrummet før kokken kom med kaffe. Søren og Kizzie fulgte kort efter og kl 7 fik vi serveret morgenmad.
Generelt kan vi sige, at vi til hvert måltid fik alt for meget mad, men super dejligt.
I dag var det kun et kort sejltur på ca. 40 min. før vi var tilbage til udgangspunktet. Vi sagde pænt tak for en dejlig tur, var rundhåndede imed drikkepengene.
Senthil ventede som sædvanlig på os og vi startede køreturen mod Cochin, hvor vi skal tilbringe i dag og imorgen.
Efter at have hygget lidt på terrassen, slentrede Søren i byen , men Kizzie og jeg ville sgu' i pølen et sted.
Den flinke dame i receptionen sagde, at vi kunne tage færgen og købe os ind i pool området på Hotel Casino,som ligger på Wellington Island. Som sagt, så gjort.
Vi gik til færgen og ville købe 2 billetter, men det var ikke nemt. No, Mam, ikke denne her...den næste! ( det viste sig at være nr. 4 båd, der kom ).
Billetsalget foregår kønsopdelt. Damer i en kø, mænd i en anden. Hvorfor aner vi ikke.
Vi kom til Wellington på små 10 minutter og da vi jo ikke anede, hvor hotellet lå, sprang vi i en tuk-tuk.
Hov, glemte lige at sige, at sejladsen kostede 40 ører pr. snude.
Vi brugte hotellets pool i et par timer, hvorefter vi tog turen tilbage igen...og ligesom på udturen, var vi genstand for stor undren: Hvad laver de 2 damer dog her? Er I sikre på, at I skal med færgen ?
Jo jo...det var vi sikre på.
Alle er søde og hjælpsomme. Ikke en eneste gang har vi oplevet noget negativt.
Vi spiste i hotellets restaurant og sad helt ned ved havet...super rart!
Pas på jer selv og hinanden
KH
Lone, Søren og Kizzie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar