søndag den 26. maj 2019

USA - 2 på tur - del 5

Lørdag d 25. maj 2019 

Afsted mod lufthavnen for at hente vores bil. En Kia Sportage ( SUV ) blev det til denne gang.
Det regner i dag - og så er der dømt shopping. Afsted det gik mod North Bend Outlet Mall, som overraskede ved ikke at være så stort. Men stort nok 💲💲
Søren mener, at vi har slået rekord denne gang. Vi havde brugt 110$ inden vi havde været der i 5 min. Wilson Leather havde kæmpe udsalg ...Søren fik en fed skindjakke og jeg fik en DKNY vandtæt  shell frakke.  👍

Vi købte et roadatlas på en tankstation (du må gerne låne det, Mette ).
Den venlige dame bag disken spurgte om vi havde set det lokale vandfald...og det havde vi cirka 15 min efter 😉
I morges oplevede vi en kugleskør tjener hos Denny’s.. Han kom til bordet...snakkede mega hurtigt...spurgte om vi havde hørt at hangar skør? Det havde vi jo ikke, men den var god nok, oplyste han lystigt.  Han manglede en del tænder i munden - til gengæld var de få han havde mega store.
I hans forklæde sad 2 kæmpe neonfarvede kuglepenne som han brugte til at skrive sine ordrer ned med. Han tog imod vores ordre og da Søren bestilte mælk til maden, spurgte han: fra en almindelig  ko eller en ckoko ko? Sådan blev han ved hele tiden. Den var god nok— han var skør.

Vi havde ikke lagt planer , så i dag besluttede vi os til at køre en smut til Canada. Vi stiler mod Vancouver i morgen. Vi valgte derfor at køre mod nord og fandt et (for) dyrt motel.

Vi møder mange rare mennesker, som gerne vil snakke. De spørger meget ind til flagene på Sørens vest og bliver noget imponeret når de hører, at Søren faktisk  har været de steder.
Vi forsøger at undgå snak om Trump - det er jo ikke lige til at spotte tilhængerne.😉

Vi fortsætter i morgen.

Kh fra os


Ingen kommentarer: