lørdag den 25. maj 2019

USA - 2 på tur - Så har vi også prøvet det

Fredag den 24. Maj 2019.

Endnu en nat i overkøjen. Jeg tror det lykkedes mig at sove 4 timer i træk 👍

Vækkeuret vækkede os kl. 05.00. Øv, det er tidligt. Vi ville opleve det specielle syn, som mange talte om. Og ja, vi fik set  det. Toget lavede en 180 gr vending...og på et tidspunkt kunne vi se resten af toget ved siden af os.
Morgenmaden kunne i dag indtages fra kl. 05.30 hvilket vi benyttede os af.
Der kom 2 ældre herrer og satte sig sammen med os. De kendte ikke hinanden. Den ene, Jack, var fra Seattle og den anden, Alan, var bosat i Burlington, Ontario men født iEngland. En rigtig engelsk gent.
På et tidspunkt fortæller Jack, at han havde skrevet en bog der hedder: You don’t know Jack.  Bogen  handler om hans liv i fængsel for noget han ikke havde gjort. Han påstod, at man godt vidste at han var uskyldig, men havde sat ham i fængsel alligevel. Familie og venner fik skubbet på og kontaktede en organisation som ville forsøge at hjælpe og samtidig gravede en journalist nye fakta op. Dette bevirkede at det nu kunne bevidnes at han måtte være uskyldig.  Sagen kom op igen og han blev frikendt. Jeg spurgte ind til, hvor længe han sad i fængsel og han sagde 4 år og var blevet dømt til livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Og så var det han fortalte at det ikke var sjovt at være i fængsel når man er pensioneret politibetjent, dømt for kidnapning og mord på et 7 års barn.🥺
Han var nu kendt uskyldig og har sagsøgt statenerne Illinois og Washington. Næste år vil den dom falde.
Linket herunder er lidt om sagen
https://www.cnn.com/2017/04/12/us/ridulph-mccullough-innocence-ruling/index.html

Den engelske gentleman var spændende at tale med. Han fortalte, at han boede i Burlington Ontario og han blev ikke så lidt imponeret, da jeg henkastet  sagde, at det jo ikke var så langt fra London.
( Takket være min Cuz og Mark ).
Alan var fysiker, dernæst neurolog og skrev nu medicin historie.
Vi fik vendt Brexit og Fru May’s afgang, sammenlignet USA med Europa og talt rejser. En meget hyggelig herre.
Vi blev inviteret til at besøge ham og hans kone, Marie, skulle vi få lyst til at besøge Canada.
Han anbefalede en tog rejse på tværs af Canada...4 dage og 4 nætter  mente han turen varer. En flot, flot tur, som han selv har gjort.

Togturen var flot og på denne sidste del kørte vi langs Columbia River.
Tak for turen - kram til Antonio - drikkepenge til Sergio og Antonio. 50 US  i alt for hele turen.

En lille gåtur til Starbucks hvor vi fik kaffe. Og ja, vi fik  kaffen. Antonios chef gav kaffen, fordi vi lige havde en hurtig lille spøg kørende og det belønnede han med kaffe til os.
Fik sendt et blog indlæg afsted.  Flere fotos lagt samme sted som sidst.

Vi tog endnu en togtur .... dog kun 25 min....og ankom til lufthavnen, hvor vi ringede efter vores shuttlebus til hotellet.
Da vi kom op på vores værelse opdagede Søren, at han ikke havde sin rygsæk 😟
Nu var gode dyr rådne ..Søren mente at han havde sat den fra sig, da vi skulle finde vores booking. Vi fik fat i chaufføren som kørte os tilbage til stationen og pyyyyyh....rygsækken var der stadig. Med indhold.
2 oplevelser i dag, hvor vi kan sige: Så har vi også prøvet det 😎
Spiste aftensmad på Denny’s 👍 ( det er blevet små-dyrt, Kizzie )

Pas på hinanden .

Kh
Os

Ingen kommentarer: