torsdag den 22. oktober 2015

Amish og de quiltede tæpper

20. Oktober 2015

Vi vågnede til 3 gr varme, men flot blå himmel. Da klokken blev ca 12 havde vi da også 20 gr varme.
Men inden vi kom så langt, fik vi kørt nogle kilometer for at finde lidt flere broer og for at se, om vi kunne være heldige at spotte Amish-folket på hjemmebane.

Vi nåede 5 broer mere idag... Og vi bliver stadig fascineret af dem. 3 af dem vi fandt idag var ydermere til at krydse i bil.
Vi nød det stort i dag. Skønt vejr, flotte broer og smukt landskab, som er meget forskelligt fra New Yorks. Her er ikke så meget skov og bjerge, men til gengæld "flyder" det med visne majs marker.
Vi undres lidt over, hvorfor de bliver stående, men det er der ganske givet en god grund til.
Mange af disse marker ejes af Amish folk. I ved...dem med hestevogne og mænd med langt skæg.
De bor på velholdte huse, men forsøger at holde fast i en livstil som for 100 år siden. De har ingen elektrisitet og har heller ingen bil. De mener, at man ved brug af el har for let adgang til resten af verden og det kunne jo nemt føre til fristelser, der på sigt kan ødelægge familie- og kirke livet.

Biler har de ikke, fordi det vil føre til ulighed ( status ) og desuden vil biler " sætte tempoet op" og dermed ødelægge deres ellers rolige livsstil.
Nogle gårde har vindmølleenergi og naturgas. Dette er tilladt, fordi det stammer fra en naturlig kilde.
Hestevognene var et kapitel for sig selv. Meget flotte og velholdte. I Lancaster County er der mange stedet lavet en separat kørebane til hestene.

Vi besøgte et menonit mejeri, hvor vi købte de bedste is. Jeg vil gå så langt som at sige, at de var bedre end Emil's!  Alt er hjemmegjort ... Og vaflen var dobbelt tyk som vanligt og dyppet i chokolade.  Og 1 kugle is svarede til 3. Uhmmmm.  Vi glemte at tage et billede af de flotte is, så vi forsøger at finde stedet igen i morgen, inden vi suser mod Obama's hjem i Washinton.
( Var det ikke cirka verdens bedste undskyldning?)

Vi besøgte desuden et sted, hvor man solgte de flotteste håndlavede quiltede tæpper og en mængde andet håndværk. Alt lavet af Amish kvinderne ...måske på nær trævarerne.
Gudskelov har vi ikke råd til de tæpper .......

Vi spiste dejlig middag på Cracker Barrel, som lå blot få kilometer fra vores motel.
Motellerne bliver dyrere og dyrere uden nødvendigvis at være bedre. I aftes var det et super godt motel og fin service til blot 375 kr ... Og i dag, samme kæde, 450 kr og dårligt sted. ( værelset er ok ).


Godnat herfra

Kh

Kizzie og Lone


Ingen kommentarer: