26. Oktober 2015
Ja, man skal høre meget før ørerne falder af. Tænke sig, der findes mennesker der har travlt med at mobbe andre, blot fordi de ikke kender de nye danske Uddannelses betegnelser. Alle har så travlt med at kunne de engelske job betegnelser, at de glemmer de gode danske.
Man ved derfor ikke, at en medister uddannelse er det samme som en mediator uddannelse.
Well, Well, Well .....
Nå...godt ord igen. Igår overså jeg, som I kan se og læse, at ordet mediator blev til medister. Det burde nu være rettet.
Undskyld, Tutter ...... selvom det var ret sjovt!
Her til morgen sagde vi farvel til Peter og Jessica og kørte tilbage Til New York State og til Tinas hus, men inden vi var nået helt til Newburgh kørte vi lige forbi det sted som i den grad havde gjort indtryk på os.
Vi ville se, hvordan ( og om ) farverne havde skiftet på blot en uge. Det skal vi da love for, at de har.
Køreturen i dag gjorde os nærmest ydmyge.
Vi ved Ikke hvordan vi skal beskrive de imponerende farvespil der var langs vejen. Det ene flotte farvespil efter det andet.
Kørte tilbage til Newburgh og landede ved Tinas hus ca 14.30.
Tinas kæreste, Brian, var kommet for at hilse på os, og vi sludrede en times tid inden vi kørte ud til John. Vi skulle spise middag på "Painters", som var et fint sted med dejlig mad.
John kunne pludselig huske en sang, som hans far ofte sang....og inden vi vidste af det, sad vi alle og sang: "Han skal leve ...", og John kunne også synge en stor del af " Kong Christian".
Igen fik vi fortalt, hvor meget det har betydet for han at vi er på besøg - og hvor ked af han er over at vi ikke kan blive lidt længere.
Jeg lovede, at vi ville ses igen i morgen.
John er en elskelig gammel mand, som er fuldstændig frisk i hovedet.
Hvis han var lidt yngre, ville han komme til Danmark og tilbringe en weekend med Flemming hos John på gården, siger han.
Det er synd, at det ikke er lykkedes ham at komme tilbage til DK... Og han er desværre for gammel til at rejse nu. Det ville være alt for hårdt for ham.
John har altid betragtet sig selv som amerikaner, men de seneste 5 år er han atter blevet dansk i hjertet. Det skyldes udelukkende hans mange og gode samtaler med Flemming og de ting Søren og jeg har kunnet bidrage med i forbindelse med at finde frem til John forfædre i Danmark.
Jeg er taknemmelig over at kende ham og over at have mødt ham.
KH Os
Ja, man skal høre meget før ørerne falder af. Tænke sig, der findes mennesker der har travlt med at mobbe andre, blot fordi de ikke kender de nye danske Uddannelses betegnelser. Alle har så travlt med at kunne de engelske job betegnelser, at de glemmer de gode danske.
Man ved derfor ikke, at en medister uddannelse er det samme som en mediator uddannelse.
Well, Well, Well .....
Nå...godt ord igen. Igår overså jeg, som I kan se og læse, at ordet mediator blev til medister. Det burde nu være rettet.
Her til morgen sagde vi farvel til Peter og Jessica og kørte tilbage Til New York State og til Tinas hus, men inden vi var nået helt til Newburgh kørte vi lige forbi det sted som i den grad havde gjort indtryk på os.
Vi ville se, hvordan ( og om ) farverne havde skiftet på blot en uge. Det skal vi da love for, at de har.
Køreturen i dag gjorde os nærmest ydmyge.
Vi ved Ikke hvordan vi skal beskrive de imponerende farvespil der var langs vejen. Det ene flotte farvespil efter det andet.
Kørte tilbage til Newburgh og landede ved Tinas hus ca 14.30.
Tinas kæreste, Brian, var kommet for at hilse på os, og vi sludrede en times tid inden vi kørte ud til John. Vi skulle spise middag på "Painters", som var et fint sted med dejlig mad.
John kunne pludselig huske en sang, som hans far ofte sang....og inden vi vidste af det, sad vi alle og sang: "Han skal leve ...", og John kunne også synge en stor del af " Kong Christian".
Igen fik vi fortalt, hvor meget det har betydet for han at vi er på besøg - og hvor ked af han er over at vi ikke kan blive lidt længere.
Jeg lovede, at vi ville ses igen i morgen.
John er en elskelig gammel mand, som er fuldstændig frisk i hovedet.
Hvis han var lidt yngre, ville han komme til Danmark og tilbringe en weekend med Flemming hos John på gården, siger han.
Det er synd, at det ikke er lykkedes ham at komme tilbage til DK... Og han er desværre for gammel til at rejse nu. Det ville være alt for hårdt for ham.
John har altid betragtet sig selv som amerikaner, men de seneste 5 år er han atter blevet dansk i hjertet. Det skyldes udelukkende hans mange og gode samtaler med Flemming og de ting Søren og jeg har kunnet bidrage med i forbindelse med at finde frem til John forfædre i Danmark.
Jeg er taknemmelig over at kende ham og over at have mødt ham.
KH Os
Ingen kommentarer:
Send en kommentar