mandag den 26. oktober 2015

Vi har også gået på Harvard.

25. Oktober 2015.

Vi tilbragte formiddagen med at lave ingenting, mens Peter løb sin sædvanlige morgentur og Jessica handlede.
De 2 hunde, Charlie og Beaney ( staves muligvis ikke sådan ) er husets stoltheder.  Det er mine børn, siger Jessica, og de passes også efter alle kunstens regler.
Da både Jessica og Peter arbejder meget og ofte er meget sent hjemme, bliver hundene hentet og kørt i Hundeskole". De efterlader ikke hundene alene i mange timer. Den måde, de har arrangeret det på betyder, at de begge kan hellige sig deres job vel vidende  at der bliver passet godt på hundene. (Den store er Charlie)

Da Peter var færdig med sin daglige træning, kørte han os til Harvard Universitets område. Det er et kæmpe område og der er en helt speciel stemning. Det er levende og summer overalt.  Det minder ikke på mange måder om uni livet hjemme i DK. Vi fik kaffe på Peters favorit cafe.
Peter viste også, hvor Tutter har fået sin mediator uddannelse.

Peter ville gerne forberede sig til et møde han skal have i kommende uge og han satte os derfor af så vi kunne tage en Duck-Tour. Fin tur med amfibiebil/båd som var en kopi fra 2. Verdenskrigs amfibiebil. Altså....vi var både på land og i vand med samme køretøj. God tur, som på kort tid gav et fint overblik over, hvad der er at se i Boston.
Da vi sluttede spadserede vi rundt i Beacon Hill, som er det gamle område i byen. Super hyggeligt med gaslamper og brosten nogle steder.
Vi gik også forbi Cheers Pubben. Stedet / pubben, hvor man filmede serien med samme navn.

Peter hentede os - igen i hurtig-øsen - og da vi kom tilbage til Newton fik vi jordbærsalat og kylling.
Atter med gode øl og dejlig vin.

Det har været super hyggelig, men i morgen går ruren atter til Newburgh, hvor vi vil tilbringe tiden med at hygge med John og Tina
Men jeg håber da, at der ikke behøver at gå 18 år, før jeg igen ser Peter.

Tak for denne gang til Jessica og Peter.


Pas på jer selv og hinanden.




Ingen kommentarer: