søndag den 2. juni 2019

USA - 2 på jagt efter Louis og Clark

Fredag den 31. Maj og Lørdag d. 1. Juni 2019

I dag startede vi på Sørens ønskeseddel, nemlig jagten på Louis og Clarks færden her i vesten.
Vi kørte af små ...ind i mellem snoede, landeveje med stop undervejs.
F. eks  i Winthrop, hvor man de seneste 40 år har boet i en western præget by. Hyggelig by med 450 indbyggere om vinteren og 15000 om sommeren.

Vi laver en masse stop på vejen ...og ændrer planer. F eks var vi på vej til Okanogan , men endte i Chelan, hvor vi overnattede .
Vi fortsatte til Tri-cities, hvor vi besøgte Sacagawea Park og Interprete center. Sacagawea var en indianerkvinde, som var med Lewis og Clark på ekspeditionen. Hun virkede som tolk, da hun kunne tale 2 indianersprog samt engelsk. Hun viste sig at være meget værdifuld for dem fordi indianerstammerne undervejs ikke kunne tro, at de tilrejsende var fjendtlige, når der var en kvinde med...hun var ovenikøbet gravid.
Det er stadig vildt at tænke på, at da de 2 herrer m fl.  i 1805 kom forbi dette sted, var de de første  til at få stedet tegnet ind på et kort. Det var de 2 herrer, der “ opdagede vesten “. De tegnede også det første kort af Columbia floden.
Lewis & Clark rejse dengang der kun var 15 stjerner i USA flaget - men der var også 15 striber. Det måtte man siden gøre noget ved....for som en af de frivillige på centret sagde: Ellers ville vores flag jo blive noget stort. 😊

Temperaturen er nu på 30gr og det er altså for varmt. Tænk, at jeg skulle blive glad for aircon i bilen😎

Vi lægger mærke til, hvor rent her er alle vegne. Der ligger intet og flyder på landevejene elle i byerne. Vi spurgte ind til det undervejs og fik at vide st det skyldes flere ting:
- de store bøder man får hvis man smider  affald
- “ adopt a highway” systemet
-  det faktum, at de er stolte af deres stat.
Uanset hvad det er, så er det dejlig at se så rene veje og områder. På en landevejsstrækning på ca. 60 km så vi max 5 plastposer ligge og flyde. På frakørslerne er der lige så rent. 👍👍

Flere af de store forretningskæder har desuden afskaffet plastikposer.  Det er nyt i forhold til sidste år, hvor man fik kastet plastposer i hovedet alle steder.
I stedet forsøger man at få kunderne til at medbringe poser selv  og det gør man ved at tage en lidt høj pris for papirposerne.
Mange steder er man nu så småt i gang med affaldssortering.

Washington staten er også udstyret med KÆMPE plantager. Og æbletræerne plantes på skrå...skiftevis den ene og den anden vej. Det tror jeg aldrig, at jeg har set før.
Kirsebær, æbler og vinmarker. Og nogle af dem i meget store udgaver.

Et sted så vi kornmarker. Søren mente, at de måtte have helt specielle mejetærskere her.....vi kunne vitterlig ikke se andet end grøn mark. Vildt.
Vi kørte forbi “Stonehenge” - lidt udenfor The Dalles, WA.

Der er nye fotos ...og vi høres ved....lige pludselig.
Kh Søren og Lone

Ingen kommentarer: