mandag den 3. juni 2019

USA - 2 på tur ...på vej til Portland

Søndag den 2. juni 2019 

Endnu en super flot køretur langs Columbia River.
Vulkanen, Mount Hood, var synlig en stor del af vejen. Flot ser den ud, mod den blå himmel.
Vi valgte at køre lidt på Oregon siden og lidt på Washington siden. Faktisk sjovest på Washington siden. Der var meget langt mellem husene  og vi valgte derfor indimellem at køre fra hovedvejen og op i bjergene og gennem de små “ rigtige “ amerikanske byer. Et af stederne var der endog ikke asfalteret.

Oregon går all-in mht alternativ medicin. Der er Cannabis butikker mange steder...og der findes endda et kort over steder med mulighed for handel.

Vi nåede i øvrigt at måle længden på et helt almindeligt godstog: 1, 6 km uden lokomotiver. Det er altså langt.
Vi ankom til Portland kl 14 og fik checket ind på Days Inn, lidt øst for Portland. Det har en super beliggenhed, fordi den lokale “ metro station “ er lige overfor.

Vi købte en døgnbillet til såvel tog som bus og gav kun 35 kr for billetten. God stil!
På  gaden ses  en ændring i forhold til de seneste dages  syn.  Her er lidt mere affald på gaden - og der er mange, der bor på gaden. Lige overfor vores motel, ved siden af nedgangen til perronen, bor der i hvertfald en ( måske to ). Store presenninger udgør tag  og sorte skraldesække danner vægge i hans ca 1 m høje “ bolig”. Trist.

Portland virker hyggelig. Vi besøgte i dag Powell Books, som er en af verdens største boghandler ( og den største, hvis vi taler hyldemeter). Fuldstændig vanvittigt. De har 9 farve inddelte rum, over 3500 forskellige kategorier ...og....de køber mindst 3000 brugte bøger fra deres kunder....hver dag!
Og selve bygningen fylder en hel blok ...på alle leder. Det svarer vist til 10000m2.
Vi tilbragte lidt tid derinde og jeg fandt en kogebog, jeg gerne ville have. Brugt 👍

Gik på bar og fik en øl og vand, hvorefter vi tog toget tilbage til motellet.

Vi havde besluttet os til at spise på Cracker Barrel Old Country Store. Vi fandt en, ca. 20 min fra motellet.
Det var skøn mad til fornuftig pris. Ligesom vi huskede det. Købte indkøbspose til Kizzie.
Der blev også tid til et hurtigt besøg i Target 👏

Husk fotos :  https://photos.app.goo.gl/XXs4brsQqT8j1cKE7

Pas på hinanden

Kh
Os 2


Ingen kommentarer: