| Flot udsigt under næsten hele køreturen |
Først gik turen til World Tours kontor, hvor jeg havde et meget kort møde med Trekking Bureauets samarbejds partner.
Jeg fik overdraget en mobil telefon, så de og vi altid kunne få fat i hinanden. Flot service, synes jeg.
Nu gik turen nordpå. Vi kørte i bjerge og dale det meste af de små 4 timer turen varede. Meget flot tur. Ca. halvvejs stoppede vi for at få en kop kaffe, inden turen gik videre.
| Bolivar ...han er alle vegne |
Vi besøgte Puente de Boyacá , et af de steder, hvor Santador, udkæmpede et af mange slag mod spansken. Der er lavet et flot minde sted lige på det sted, hvor mange blev dræbt. Men lige netop ved dette sted vandt helten, Santador.
Lidt over kl 14 ankom vi til Villa de Leyba. En fin lille by, hvor alt oser kolonitid.
Alle husene er hvide og stort set alle huse har de karakteristiske balkoner, som msnge steder er smukt pyntet med blomster.
Hvis og når der bygges nye huse, så skal de bygges i samme stil.
Byen minder faktisk lidt om Sucre, blot i meget mindre udgave.
Her bor kun 14000 mennesker og alligevel har byen 3 store plaza'er. Det ene torv er kæmpe stort, Plaza Mayor.
Alle gaderne er belagt med store sten, så det handler om at holde tungen lige i munden når man går på dem.
Vores hotel er super hyggeligt, Antonio Nariño, hedder det. Vores værelse er med første sal på...og der bor jeg.
Hvis vi skal komme i tanke om noget negativt at sige om dette sted, så kunne det være det faktum, at absolut ingen taler andet end spansk....og at her ikke serveres morgenmad.
| Vores hotel, set indefra |
Her ånder fred og idyl. Alt foregår i et meget lavt tempo. Befolkningen virker meget anderledes end i Bogotá. Sådan lidt mere " laissez faire" og " vi når det jo nok".
En anden iøjnefaldende ting er, at de ligner lidt mere indianere end befolkningen i Bogotá.
Vejret var super de første par timer, fuld sol og ca. 22 gr. Men nu, hvor klokken er blevet 17, regner det.
En lille sjov detalje er, at her hilser man ikke på hinanden med goddag eller Hej, men med " hvordan har du det?"
Kizzie og jeg nød en dejlig piña colada på en restaurant, der lå ved den store plads.
Byen summer af liv efter kl 16, men da klokken blev 21 var det stort set kun os, der var vågne! Ja, ja....vi er hardcore i dag !
Pas på hinanden !
Kizzie og Lone
PS : Charlotte, et stk. hængekøje på vej til DK
Ingen kommentarer:
Send en kommentar