Vi vågnede op til fuglesang og andre dyrelyde. Kizzie gik med det samme udenfor, for som hun sagde: "jeg skal lige se de lyde jeg kan høre".
Vi havde bestilt morgenmad til kl. 8, men da den søde pige så, at vi sad og nød livet udenfor, ( kl. 7 ) kom hun springende med kaffe til os.
Efter et skønt bad, med rigeligt varmt vand, gik vi op på terrassen, hvor vi fik serveret en dejlig morgenmad: omelet, papaya, ost, brød og kaffe.. Dertil friskpresset appelsinjuice. Pigen, der har morgen tjansen, lister nærmest umærkeligt rundt, og intet undgår hendes opmærksomhed.
Hun sætter friske blomster alle vegne, fejer, vasker gulv, laver morgenmad og ordner lidt i haven.
Uanset, hvad vi har bedt om, så er svaret hver gang:" con mucho gusto", som vel bedst oversættes med " med stor fornøjelse ( eller glæde ) ".
Stedet er endnu bedre i dagslys. Det må være det fedeste sted at meditere!
Stilheden kun afbrudt af fuglene...og få gange af pigerne, som vil høre om vi mangler noget.
Vi skulle hentes kl 9, men vores chauffør ringede kl 8.30 og sagde, at han ville være lidt forsinket. For en gangs skyld, passede det os glimrende.
Internettet er i skrivende stund ikke eksisterende, så på et eller andet tidspunkt vil det "vælte frem" med blog opdateringer. Vi undskylder for den tekniske fejl, og håber at I alligevel har mod på at læse videre.
Ca. Kl. 10 var der afgang og de næste stop handlede om at vise os de forskellige overnatnings muligheder i området.
Vi nåede til Salento, som er en hyggelig lille by, med forholdsvis mange turister, lavsæsonen taget i betragtning.
Vi besøgte cafe Jesus Martin. Her fik vi fortalt lidt om tørringsprocess samt ristning af bønner.
Vi fandt ud af, at den væsenligste forskel på colombianske og andre landes kaffebønner ligger i, hvordan bønnerne plukkes og ristes.
Den flinke barrister lavede 2kopper kaffe og bad os dufte til dem begge. Ingen tvivl om, hvilken der duftede bedst og til vores held valgte vi den colombianske (i blind test). Der var også en kæmpe forskel i smagen. Selv Lone kunne smage på kaffen uden at spytte den ud.
Vi sluttede med at få en cappuccino serveret, tilberedt med stor kærlighed og på korrekt vis. Den var så god, at selv Lone kunne drikke den uden sukker.
Vi fortsatte til Valle de Cocora, en nationalpark kendt for sine, op til 70 meter høje, vokspalmer. De indfødte er stolte af deres national træ, men for os var landskabet og de mange gribbe det flotteste.
Restauratøren i restaurant Juan B, havde hørt at der var en rejseagent i området og inviterede os på frokost.
Først fik vi fiskesuppe efterfulgt af ørred på friturestegt bananbrød.
Det lyder måske lidt vammelt, men det smagte himmelsk.
Juan B kom hen til os og underholdt med, at han havde vundet en pris ( Trip-adviser).
Han bad Lone om at henvise alle sine venner og kunder dertil.
Turen gik nu tilbage til Salento, hvor vi kiggede på endnu et hotel. Vi slaskede derefter rundt i byen for bagefter at gå på cafe igen.
Vores søde tand tvang os til at tømme diverse boder for vores nyeste passion, kaffekarameller.
I dag har vi kørt på veje i bjergene som får turen op på Alpe d'Huez til at ligne en kategori 3 stigning, og vi har set cyklister på såvel "Tour-cykler" som havelåger.
Denne aften og nat tilbringes i endnu en Finca, som hedder Finca el Rancho. Her er en flottere udsigt end den vi havde i går, men her er knapt så hyggeligt. Igen er der ingen der taler engelsk, så Lone prøver det bedste hun kan på spansk ( og det går rigtig godt, siger Kizzie )
Pas på hinanden.
Kizzie og Lone.
PS, Der er en del nye fotos i Picasa...blot tryk på det lille foto til højre på denne side
Ingen kommentarer:
Send en kommentar