lørdag den 21. september 2013

Hvor dum kan man mon være ?

20/9-2013.

Vi vågnede op til en meget varm dag.
Efter en dejlig morgenmad, blev vi hentet af det firma, som vi har købt vores båd/ ø- tur af.
Når det er 33 gr allerede kl 8.30, så er det faktisk rigtigt skønt, at sejle i en hurtigt sejlende båd, på åbent hav, i ca, 75 min. Indsejlingen til Cartagena er meget flot og midt i vandet, lidt ude, står en stor statue, som vi har besluttet må være Jomfru Maria med barn.
 
Vi ankom til Isla del Encanto ca. kl. 11. Øen er beboet af ca. 1000 mennesker, som alle lever på den modsatte side af øen. 
Den side af øen, som vi besøgte, er ren forretning.  Ikke, at det var et dårligt sted, men et sted, som efter min mening kun skal besøges en enkelt dag. Her kan man snorkle, dykke og se delfiner ( i fangenskab ). 
Der er temmelig mange personer ansat. Alle meget servicemindet. Aldrig så snart man har sat måsen på en stol på stranden, kommer der en sød mand springende, og spørger, hvad man ønsker at drikke. Alt, hvad vi købte, blev skrevet på regning, som vi betalte lige inden vi sejlede retur til Cartagena. 

Ømme ser vi da ud, i vores eget badetøjs design
ØVandet var 32 gr varmt, og det er det i øvrigt hele året rundt. Og gæt lige, hvem der havde glemt deres  badetøj!!! Nå, nu var gode råd dyre, men vi blev hurtigt enige om, at vi måtte i vandet, hvilket vi gjorde iført trusser, bh og top.  I 40 graders varme var der trods alt bedre i vandet.
  

Kl. 13.30 blev der ringet med en klokke og så var der frokost. Her fik vi stegt fisk, oksekød i en god sauce, kylling i kokussauce og et eller andet i ost, som jeg sprang over. Hertil grøntsager, ris, pasta, salat og stegte bananer. Desserten var 3 slags frugt.  Alt smagte godt. 
Vi nød livet i skyggen under et kæmpe mandeltræ og en af de lokale åbnede et par mandel frugter til os. Han knaldede dem nogle gode slag med en sten, fjernede frugtkødet og åbnede skallen, for at vi kunne smage en frisk mandel. De var virkelig gode, men smagte egentlig ikke af mandel, men mere som en frisk hasselnød.

Nøden får en på nøden
Kl. 15.30 var det tid til at sejle tilbage. 
Turene ud og hjem var meget forskellige. Ud, var havet meget roligt og hjem var der kommet lidt mere gang i bølgerne ( det var dog ikke slemt ). 
Tilbage på hotellet og i vores nye værelse snuppede vi et hurtigt bad, inden vi gik i byen.
Vi havde fået anbefaler et sted, der hedder Cafe del Mar, og der sluttede vi aftenen med en fantastisk udsigt til solnedgangen over havet. 
Efter blot en piña colada, gik vi tilbage til hotellet, begge godt trætte. 
Vi opdaterede vores blog og gik tidligt i seng. 


Cafe del Mar
Imorgen sejler vi til en ny ø, hvor vi skal være i 3 dage ( 2 nætter ).


Pas på jer selv!

Kizzie og Lone

Ingen kommentarer: